KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. DET LOKALE OMRAADE 117 Forsikring u tv iv lsom t vilde rokke T illiden til Kassen og medføre en større Udvandring af In teressen ter1). Hvis Magistraten m ente med dette Svar at have bragt Sagen til at strande, b lev den i høj Grad skuffet. Følgen blev kun et endnu kraf­ tigere Paabud. Nu kom det frem , at Kongen allerede havde givet sit Løfte og var fast besluttet paa at se sin Vilje gennemført. Magistraten havde derfor hurtigst muligt at faa samm enkaldt en Generalforsamling. Ogsaa d enne Befaling forstod man at omgaa ved, forinden den kunde efterkomm es, at faa D irek tionen til at prøve, hvad den kunde udrette. D. 22. N ovem b er 1756 afholdt D irektionen og Magistraten et Fæ llesmøde paa R aad stu en2), som viste de to Parters Overensstemmelse, og hvoraf Følgen b lev, at D irek tionen i en skriftlig Betænkn ing3) fremsatte sine Grunde, der talte mod i den k jøbenhavnske Brandkasse at optage saa fjernt beliggende E jendomm e. Skrivelsen viste en tydelig Uvilje mod at ind lade sig paa et saa vanskelig overskueligt Foretagende. Den rø­ bede tillige, at det var D irek tionens Overbevisning, at den m indste Efter­ givenh ed kund e føre til en fu ldkomm en Forandring af Brandforsikrin­ gens Arbejde. Man holdt sig derfor ikke til det enkelte foreliggende Til­ fælde, men gjorde i A lm indelighed opmærksom paa alle de Vanskelig­ heder, som Forsikring af udenbys E jendomm e maatte medføre. Navn­ lig vilde den nuværende Organisation langtfra kunne slaa til under de nye F orho ld . Hvorledes sku lde der uden vidtløftige Rejser kunne være to D irektører til Stede ved de nødvendige Vurderinger? Hvorledes skulde m an sætte Assuranceretten eller ved Kjøbenhavns Underfoged inddrive Restancer? H vorledes var Slukningsredskaberne de forskellige Steder, og hvorledes v ild e det være muligt nogenlunde hurtigt efter en Ildebrand at faa Skaden takseret? D irek tionen s Standpunkt var meget naturligt. En i den Grad om ­ fattende Udvidelse af Brandforsikringens V irksomhedsomraade maatte nødvend igvis kræve tilsvarende Ændringer i Organisationen og Bistand af de loka le Øvrigheder. Selv om disse Betingelser nok kunde opfyldes, var det derimod ikke saa let at komm e uden om de Vanskeligheder, som fulgte af T idens slette Kommun ikationsm idler og af den lidet ud­ vik lede Brandforsikringsteknik. Forskel i Byggemaade vilde utvivlsomt ogsaa kræve dertil svarende Ændringer baade i Præmieberegning og Vurderingsregler. R imeligvis har ogsaa Kancelliet indset Berettigelsen af D irek tionen s Standpunkt. Efter dennes Erklæring hører man i hvert Fald ikke m ere om det liibske Domkapitel. Alligevel følte man sig ikke m ere tryg end i 1769, da Forbedringsposterne blev udstedt, at ønske og ogsaa opnaa, at der b lev optaget et udtrykkeligt Forbud mod udenbys Forsikring*).

) Der er i denne Forbindelse Grund til at bemærke, at, da den almindelige Brand-