KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. LØSØREFORSIKRING 119 paa, at Selskabet oprettede en Afdeling for Effektforsikring med særskilt Regnskab og Statutter, m en styret af Moderselskabet, som ogsaa havde at bære den b ele R isiko og inkassere den eventuelle Fortjeneste. Del var tilladt uden Vurdering af nogen Art at forsikre et Varelager for saa stor eller ringe en Sum , m an ønskede, dog ikke under 500 Rd. Uden ud trykkelig Fornyelse gjaldt Assurancen kun 1 Aar. Præmien var ret b etydelig, 1% , hvilket svarede til Reglen i de hollandske Selskaber. I T ilfæ lde af Brand paahvilede det den forsikrede enten ved lovligt Bevis at sine Bøger eller ved edeligt Udsagn at godtgøre Skadens Størrelse. Var den total, udbetaltes Erstatningen med 10% Fradrag, ellers fuldt ud. Dette Forslag var i mange H enseender mangelfuldt og havde ikke løst de Prob lem er, som Vareforsikring rejser. Intet var f. Fks. afgjort om P rincipperne for Erstatningssumm ens Fastsættelse. Som Forslaget forelaa, var det u tv iv lsom t et Vovestykke, om Brandforsikringen havde indladt sig derpaa, og rigtigt af Interessenterne, al de i dette Spørgs- maal gik im od deres Fedelse. 12 Aar senere b lev Spørgsmaalet alter rejst, ogsaa denne Gang ud fra den m erkan tilistiske Betragtning, at Manglen af en dansk Vareforsik­ ring tvang Forretn ingsmændene til at tegne Assurance i England og Hol­ land, hvorved Pengene gik ud af Landet. D irektionen var nu bleven forsigtigere og fandt det tilstrækkeligt at give Byens 19 Sukkerraffinade­ r ie r 1) Adgang til at forsikre deres Varelagre. De Deliberationskomm it- tered e2) øn sk ed e derimod stadig Forslaget udvidet til ogsaa at omfatte alle andre Købmandsvarer og syntes slet ikke at være klar over den be­ tydn ingsfu lde Æ ndring i V irksomheden, som denne Reform maatte med­ føre. Fra enkelte Hold tænkte man sig endog Muligheden af blot i Kraft af en G eneralforsam lingsbeslutn ing at træffe de nødvendige Bestemmel­ ser. Dertil fandt dog Flertallet af de Deliberationskomm itterede Spørgs- m aa lel for betydningsfu ldt og mente, at en ny Fundats blev en Nødven­ dighed. Paa den anden Side var de overbevist om , al en saadan uden større Van skelighed lod sig gennem føre, og mente, at del vilde være hel­ digt for at undgaa T idsspilde, om den samme Generalforsamling, der sku lde træffe B estemm else om , hvor vidt Kjøbenhavns Brandforsikring sku lde ind lade sig paa den Art Forretninger, tillige fik forelagt Udkastet til en Fundats, der tog H ensyn til den ny Virksomhed. Saa vidt gik m an dog ikke, m en nøjedes med som Prøve al op­ sætte et Udkast til en Forsikringspolice for Sukker. Man gik i den Hen­ sigt m eget simpelt til Værks, idet man bortset fra enkelte, som oltest rent praktiske, Æ ndringer nøjedes m ed at oversætte en hollandsk f o r ­ sikring spo lice, udstedt af et Assurancekompagni i Amsterdam, hvorved et Sukkerlager, tilhørende Sukkerhuset St. Croix i Amaliegade, torsik­ redes tor 83 000 G ylden3). L igesom i 1766 var Præmien ansat til 1% og Policen regnet for nøjagtig eet Aar. I liere meget afgørende Henseen

Made with