KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. PENGEANBRINGELSEN 127 at væ re en Ulykke, 0111 de i Ildebrandstilfæ lde paa G rund af den Maade, paa hvilken Kassen g jo rde sine Kapitaler frugtbringende, ikke skulde ku n n e faa E rsta tn ingen udbetalt. Dog mente D irektionen mærkelig nok, at denne U lykke lang t vilde overgaas af de Rystelser i Landejendom s­ fo rho ldene, som det vilde betyde pludselig at trække Brandforsikringens Kapitaler tilbage. D irektionen oversaa altsaa, at Skaden ved at fordeles over et saa betydeligt Om raade som det ganske Land kun vilde mærkes i ringe Grad. Dertil kom saa det ren t praktiske Hensyn, at der jo ikke v a r nogen G aranti til Stede for, at m an hvert Aar kunde anbringe ca. 50000 Rd. i Jordegodser, ligesom det ogsaa vilde falde D irek tørerne van ­ skeligt at kende, P an te rnes Værdi. Skønt D irektionen saaledes havde alle A rgumenter paa rede H aand og mente, at deres Vægt va r tilstrækkelig til at afvise Forslaget, lagde den dog he lle r ikke Skjul paa, at det forekom den meget usandsynligt, al en stø rre Del af Byen skulde blive lagt i Aske. Efter dens Form en ing va r der fra 1188 til 1728 kun en eneste Gang overgaaet K jøbenhavn en saadan Ulykke, og London alene i 1666, medens ellers ingen and re S torbyer i E u ropa i de sidste 1000 Aar var bleven ram t deraf. D irek­ tionen sku lde derfor »ej tage i Betænkning at foredrage Ind re tn inge r efter Tingenes sædvanlige Løb og overlade de 1000 Aars Hændelser til den, som besty rer alle Ting; der maae noget overlades Forsynet«. In­ den Udløbet af de næste 6 Aar skulde disse Ord være g jo rt til Skamme. En ten nu D irek tionen havde ønsket noget at m ildne dette skarpe Af­ slag ved at anvise Middel til gennem alm indelig Afstemning bland t Kassens samtlige In teressen ter at faa S tandpunktet underkastet endnu en Prøve, eller den h a r været sikker paa Tilslutning og derfor ønsket ogsaa denne Tilkendegivelse, havde den i sil Forslag optaget en dertil sigtende Bemærkning. Paa Generalforsam lingen, som ellers gav Betænk­ n ingen sin enstemm ige Tilslutning, blev denne Antydning im idlertid fjernet, saa Afslaget derefter var helt og fu ldstændig t1). B randforsikringen kunde regne paa Magistratens mest ubetingede Støtte. Samtidig med at denne lod Generalforsam lingens Beslutning gaa videre til Kancelliet, afsendte den en selvstændig E rk læ ring2), der var saa vidtgaaende i sin Hævdelse af Brandforsikringens Selvstændighed, at det ikke syntes den samme Myndighed, der i Aarevis havde ført en haard - nakket Kamp mod Interessentskabets Krav om Beslutningsret. Kassens Fo rm u e m aatte efter dens nuvæ rende Opfattelse anses for de forsikredes private E jendom , som det stod dem frit for at beny tte efter deres hor- godtbefindende. E 11 Krænkelse heraf vilde være ensbetydende med et Indgreb i E jendom sretten og va r derfor yderst betænkelig. Kancelliet godkendte denne Opfattelse og lod Sagen falde. N aa r Talen var om store Principspørgsmaal eller and re vanskeligt