KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

1 2 8

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795 overskuelige F o rand ring e r, raadede de r i A lm indelighed en Tilbøjelig­ hed til at give den æ ldre O rdn ing F o rtrin n e t. Alligevel kunde det ikke væ re andet, end at de r i T idens Løb m aatte vise sig mange Tilfælde, som ikke v a r fo rudset i Ano rdn ingen af 1733 og derfo r krævede T il­ føjelser og Æ n d ring e r. Inden for disse G rænser v a r m an he lle r ikke bange for Reformer, m en sørgede stadigt for at supp lere de h idtil gæl­ dende Bestemmelser. Fø rst og fremm est g ja ld t det F o rsk rifte rne for V u rderingsfo rret­ ningerne. Paa dette Om raade m ød te m ange Vanskeligheder. Det va r f. Eks. et groft Sløseri, n a a r Kassens Vurderingsmænd ganske oversaa, at et Hus v a r opført af G ru n dm u r1). Vigtigere v a r det dog, at D irek­ tionen lige fra første Fæ rd m aatte føre en h a a rd n ak k e t Kamp med In te ressen te rnes Bestræbelser for af Hensyn til P rio rite tslaanene at faa E jendomm ene v u rd e re t saa hø jt som paa nogen Maade m u lig t2). Ikke sjæ ldent va r V u rde ring smændene alt for villige til at rette sig efter disse Ønsker og blev a ab en b a rt ikke h in d re t deri ved Næ rvæ relsen af de to D irek tø re r. Det eneste Middel de rim od va r at sikre Kassen retsindige og uafhængige H aandvæ rksm estre. F o r at opnaa dette og h ind re , at de sku lde vokse sig alt for fast i Stillingen og som Følge af det stigende Kendskab til B rand fo rsik ringen s In te ressen te r blive mere tilbøjelige til at im ødekomm e deres Ønsker, blev der i 1735, netop da en lang Række Misbrug va r komm et for Dagen, truffet den Bestemmelse, at m an for F rem tid en overhovedet ikke vilde ansæ tte faste V u rderingsmænd , men at Hvervet for eet Aar ad Gangen skulde skifte mellem M edlemmerne af de 2 in teresserede Lav, M urernes og Tøm re rnes, idet det paahv ilede Magistraten hve rt Aar at udpege de to M estre3). Denne Ordning, gen­ taget 17534), va r de rpaa i Kraft til 1768, da vel sagtens det p rak tiske Hensyn, at faste Vu rderingsmænd kunde e rhverve sig en ganske anden Indsigt end de hve rt Aar skiftende, bevirkede en T ilbagevenden til den gam le O rdn ing5). Sam tidig søgte man selvfølgelig gennem kraftige Paa- m indelser at ho lde Vurderingsmændene til at gøre deres Pligt og ind ­ skæ rpede dem , i hv ilken Grad for høje V u rderinger v a r til Skade for begge P a r te r 6): F o r B randkassen , der i Tilfælde af, at E jendomm en blev fuldstændig ødelagt, kom til at udbetale en for sto r E rsta tn ing , og saa- frem t den tilstod P rio rite tslaan , ikke havde S ikkerhed for Pengene, — og for Husejeren , der, hvis hele V u rderingssumm en forsikredes, m aa tte be­ tale en for sto r Præm ie. Næstefter at sikre Kassen paalidelige Vu rderingsmænd v a r det en vigtig Sag efterliaanden at faa udarbejdet stadig udførligere Anvisninger for deres Arbejde. Funda tsen af 1733 havde kun foreskrevet Haand- væ rk sm estrene at holde sig til selve Bygningen, dens G rund og Gaards- plads, m en slet ikke b e rø rt den næ rm e re F remgangsm aade. Dette skete for første Gang i 17357). Det va r karak te ristisk for denne Anvisning,