KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

I Fortiden s'tæ tbyggede Stæder, hvis Huse helt eller delvis var opført a f Træ, hørte store og ødelæggende Ildsvaader til Dagens Orden. Man sku lde tro, at Opmærksomheden derved tidligt og ihærdigt maatte være b leven rettet ikke blot mod Forbedring af S lukningsforanstalt­ n ingerne og Indrettelse af et ordnet Brandvæsen, m en ogsaa mod at lette T ilvejebringelsen af Midler til Bygn ingernes Genopførelse. Meget var det dog ikke, som b lev udrettet. Datidens Boliger var ikke særligt værdifulde; deres Ødelæggelse betød ganske vist et stort Tab, m en dog i Beglen ikke den fuldstændige Ruin. Naar nogen Tid var gaaet og de ydre Spor af U lykken forsvundet, faldt S indene snart igen til Bo. Dette i Forb indelse med det ringe Initiativ, navnlig efter at Enevæ l­ den havde afvænnet Befolkn ingen m ed selvstændig V irksomhed , var Skyld i, at det varede forholdsvis længe, inden den Tanke trængte igen­ nem ved frivillig Samm en slu tn ing og gensidig B istand at lette Kaarene for dem , hvem Ulykken ramte. For at denne Erkendelse sku lde slaa Rod og efterhaanden føre til en ordnet Brandforsikring, behøvedes ikke b lot m egen Fam len i det usikre — hvad der ved alt nyt er en N ød ­ vend ighed — , m en ogsaa U lykker, som ved deres forfærdelige Udstræk­ ning rystede S indene op, og om hvilke Erindringen virkede længe nok til at skabe faste Institutioner. I Aarhundreder hjalp man sig m ed mere eller m indre fast orga­ n iserede Form er for Velgørenhed. »Om nogen broders hus vorder brent . . . tha scal han hauæ III pennynges sann ingh af huer«, er et Paabud, som m ed ringe Variationer gaar igen i de fleste Statutter for de danske P rov in sgild er1), og hvortil der ogsaa i Udlandet findes tilsva­ rende B estemm elser2)*). Det er dog først i langt senere Tider og næppe i direkte Forb indelse med M iddelalderens Brandhjælp, at der opstaar *) Det kan bemærkes, at det kjøbenhavnske Skydeselskab i dets Skraa af 22. Maj 1582 § 63 naaede et Skridt videre ved at indføre en Bestemmelse, der aabnede Mulighed for, at Erstatningen ikke paalignedes de enkelte Brødre, men med deres Sam tykke kunde udbetales a f den fælles Kasse, der fyldtes ved en Gang for alle fastsatte A fgifter3). 1*