KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

4

I N D L E D N I N G en m oderne Brandforsikring, bygget ikke paa V elgørenhed , m en paa øk onom isk In teresse1). H ele Spørgsmaalet er im id lertid kun lidet og højst u tilfredsstillende bearbejdet og foreligger endnu langtfra op lyst. Derfor skal kun frem hæ ves enkelte Træk, der viser S tillingen , som den var i den første M enneskealder af det 18. Aarhundrede, da det i Kjø- benhavn kom paa Tale at oprette en Brandforsikring, og det maatte falde naturligt at se sig 0111 i Verden efter Forb illeder. Først fandt man da i de slesvigske og holstenske Brandgilder fra S lu tn ingen af del 15., det 16. og 17. Aarhundrede frem skredne Form er af det m idd ela ld erlige G ild e2). I de til Grund liggende Principper var de af den gam le Type; m en i deres praktiske Arbejdsforhold var de til­ lem p et efter senere T iders Krav. Deres Form aa l havde oprindeligt været meget forskelligartede og ikke m indst selskabelige, m en b lev i r i­ dens Løb i stadig højere Grad til Hjælp og B istand i Ildebrandstilfæ lde. I B egynd elsen af udpræget natural-økonom isk Karakter ydede de deres brand lidte M ed lemm er foruden B istand under S lukn ingsarbejdet ogsaa Haand- og Spandtjeneste og Materialier ved Bygn ingernes G enopførelse. I den første Halvdel af det 17. Aarhundrede gik m an over til Penge- erstatninger, yderst sjæ ldent af en fælles Kasse, skabt ved faste Aars- bidrag; som oftest var de tilvejebragt ved Paalæg i hvert enkelt Ilde­ brandstilfæ lde. Oprindelig var Byrden ens for alle Deltagere, m en b lev senere i grove Træk afpasset efter E jendomm en es Værdi, dog at der i B eg len var fastsat en Grænse, ud over hv ilk en Bidragets Størrelse ikke kund e forøges. I A lm indelighed drejede det sig 0111 to eller fire Thaler. D isse Samm en slu tn inger var en ten loka le, indskrænket til et enkelt Sogn, Landsby, maaske Landskab , eller de søgte deres Med lemmer inden for en bestem t Sam fundsk lasse. Deres Antal var stort, ofte mange paa samm e Sted. Hver enkelts H jæ lpem id ler var derfor kun faa og utilstrækkelige baade til at standse Ilden , naar den udbrød , og bagefter til at raade Bod paa dens Ødelæggelser; da Deltagernes Antal i hver Samm en slu t­ n ing var ringe, behøvedes der heller ikke m ange Ildebrandstilfæ lde for at gøre Byrderne vanskelige at bære. Andre U lem per fulgte med. De hypp ige Samm enkom ster gav An ledn ing til Drikkeri, og Deltagerne b lev fristet til Ildspaasættelse, fordi Erstatningen som oftest fastsattes uden H ensyn til E jendomm en es Værdi, og det var tilladt sam tidig at være Medlem af tiere Brandgilder. D isse uheld ige Forho ld tvang Begerings- m ynd ighederne til at tage sig af Sagen og bevirkede, at der i Løbet af Christian VI.s Regeringstid i de fleste af H ertugdømm ernes Købstæder og Amter b lev oprettet et forholdsvis velorgan iseret Brandgilde m ed de tre Form aal: gennem detaljerede Forskrifter at h indre Ildebrande, og, naar de var opstaaet, at faa dem slukket og endelig Skaden af­ h ju lp et3). Ved Siden af d isse Brandgilder fandtes der saavel i Nord tysk land