KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

26

BRANDFORSIKRINGENS OPRETTELSE ra ad end e Pengemangel vilde væ re heldigt at give Indbyggerne Lejlig­ hed til at faa deres Guld- og Sølvsmykker om støb t til Penge. Det mest presserende Em n e for Komm issionens Overvejelse var dog Ordningen af P rio rite tsfo rho ldene . Opgaven var paa en Gang at sørge for, at P an t­ have rne ikke led stø rre Tab end hø jst nødvendigt, og at sam tidig De­ b ito re rne blev ska anet det mest mulige. Som Svar paa denne Kongens Forespørgsel indsend te Komm issio­ nen to B etænkn inger, af hvilke den ene, da te re t 10. D ecem ber 1728, er unde rtegne t af Sclirader, C. Berregaard , B. Bysing og N. B u r­ m ester, m edens den anden af 12. December er Ud tryk for et M indre­ tal, Jens Lassens og E. Falsens Sæ ran sk u e lse r1). Samm enho ld t med den omfangsrige Ansøgning, som de 32 Mænd d. 3. Novem ber 1730 ind send te til Kongen og D ro n n in g e n 2), giver A fhand lingerne et over­ mande in teressan t og oplysende Billede af S temn inger og Ønsker i det k jøbenhavnske Borgerskab i dets Trængselstid. Da det sam tidig var i T ilkny tn ing lil et af de behand lede Spørgsmaal, at T anken opstod om Oprettelsen af en B rand fo rsik ring i K jøbenhavn , d an n e r de ligesom Baggrunden for denne Begivenhed. Fø rst og fremm est er alle Betænkn ingerne karak te ristiske ved deres Syn paa Fo rho ld ved rø rende Ophjæ lpningen af Byens Handel og H aandvæ rk , idet de er et fuldgyldigt Udtryk for T idens m e rk an ti­ listiske P rin c ipp e r og Tilbøjelighed til paa alle Om raade r at lade Myn­ d ighederne give de nøjagtigste Fo rsk rifter. Derfor ønskede m an gen­ nem fø rt en Ind sk ræ nkn ing i den raadende Luksus og var uud tømm e ­ lig i dertil sigtende Forslag om Lovbestemmelser. D erfor v a r alle Komm issionens M ed lemm er enige om, at H aandvæ rket allerbedst blev unde rstø tte t ved nøjagtig at opretho lde og efterleve Lavsbestemm elserne, og gik ud fra som en given Ting, at deres Ophævelse, vilde føre til et fo rarm et Borgerskab. Derfor benyttede m an sam tidig Lejligheden til at opfriske alle de gamm elkend te Klager over Indgreb i Priv ileg ierne og søgte at føre et afgørende Slag mod den Konku rrencq , de r blev øvet af Jøder, L andp range re, Fuske re og Militære. Og derfo r blev det endelig for Bryggernes Vedkomm ende foreslaaet — om end kun af M ind retal­ let — , at m an skulde vende tilbage til en Ordning, som havde væ ret gæ ldende 1687—1690 og et halv t Aarstid i 17233), og hvorved al Kon­ ku rren ce blev udelukket. Den fastsatte, at alle de i Bryggerlavet ind ­ skrevne Gaarde, vistnok godt et H und rede, skulde brygge paa Om­ gang og ku n et bestem t Kvan tum , som fastsattes paa Bryggerkompag­ niets Kontor, hvo r ogsaa alle Bestillinger skulde indleveres. F lertallet vilde dog ikke gaa med hertil, men anbefalede at give alle Bryggerne Lov til at brygge, n a a r og saa meget de fand t for godt. De 32 Mænds Andragende af 3. Novem ber 1730 tog sig særlig af Spørgsmaalet om Handelens Ophjælpning. De fandt, at den »des