KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

28

BRANDFORSIKRINGENS OPRETTELSE ligt holde Sky ldnerne til at opfylde deres Forpligtelser. I P raksis skilte Anskuelserne sig derim od stæ rk t fra h in and en . F le rta lle t saa i B randen en Ulykke, de r ram te K red ito r ved at berøve ham den S ikkerhed , som v a r stillet for han s Pengelaan , og fand t det rimeligt, saafrem t ny Borgen kunde tilvejebringes, at det da blev ham fo rbud t i 6 Aar, regnet fra 11. Ju n i 1729, at opsige Laanet, fo rudsat at B en terne blev rigtig betalt. Som Fo rho ldsregel for de sikke rt langt talrigere Tilfælde, at Sky ldneren v a r ude af S tand til at skaffe den forlangte Garan ti, foresloges det fra denne Side, at G rund og B ude ra p aa offentlig Fo ran sta ltn ing sku lde vu rde re s og Beløbet hæfte paa G runden som en sikker første P rio rite t, uopsigelig i 6 Aar. P aa anden P rio rite t sku lde staa de Penge, Husets E je r kunde skaffe til dets Genopførelse, m edens den Sum , den første K red ito r havde til gode ud over G rund og Ruderas Værdi, som en hø jst tvivlsom tred je P rio rite t blev henvist til en u sikke r F rem tid . Det faldt M indretallet let at paavise, hvorledes dette Forslag i V irkeligheden va r ensbetydende med en væsentlig Nedsættelse af Pan tegæ lden og forvand lede »P rioriteter til Po ste rio rite te r« . Dets Gen­ nem førelse vilde derfo r bevirke en alm indelig U sikkerhed i alle Penge­ fo rho ld og uden at føre til Maalet gøre L ande t til Genstand for »andre N ationers Medisance«. Var nemlig den b rand lid te helt uden H jæ lpe­ m id ler, vilde selvfølgelig ingen understø tte ham , m edens h an i m odsat Fald kunde hjæ lpe sig selv eller med Lethed faa Understø ttelse hos sin K reditor. M indretallet fand t det derfo r tilstrækkeligt, om Kongen vilde udstede »en pub lic E xho rta tion at lade enhve r e rind re om sin Ch ristendom s Pligt og fo rm ane dem at hjæ lpe deres fo rarm ede Med­ borgere unde r A rmene ved Moderation udj Giælden, Afslag udj Ren­ terne, Undsetn ing m ed Credit eller Penge«. Med denne m o ralske Støtte v a r det dog ogsaa T anken at forb inde den m ere reelle, at et Gene- ra lp ro tek to rium for den ganske Stad skulde sikre dens Husejere mod ad Rettens Vej at faa Resterne af deres E jendomm e udlagt for ufyl­ destg jo rte Fo rd ringe r. Denne Bestemmelse sku lde gælde i 10 Aar for dem , der vilde genopbygge deres Huse, i 5 for dem , som ikke m ere v a r til Sinds at prøve Lykken som E jendom sbesiddere, eller hvis Byg­ n inger va r bleven skaanet af Ilden. Forslagene om Ophjæ lpningen af Byens Handel og Næringsliv sam t om O rdn ingen af de hidtidige Prio ritetsfo rho ld v a r Fo rud sæ tn inge r for Byens Genopførelse. Det stod derefter tilbage at paavise, hvorledes de nødvendige Pengem id ler sku lde skaffes til Veje. F lertallet vidste intet bed re end at bede Kongen stille nogle H und rede Tusinde R igsdaler til Raadighed for Ud laan eller betale en Del af Statens Gæld til Under- saa tte rne med den Forpligtelse, at Pengene igen skulde udlaanes — even tuelt til 6 % — i nye Byggeforetagender. M indretallet fo re trak Ud­ deling af Bygn ingsm aterialier og ønskede, at alle inden- og uden landske