KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

o r a t Kjøbenhavns Brandforsikring kunde begynde sin Virksomhed L var i Fundatsen*) bleven opstillet den Betingelse, at mindst 300 Interessenter var indtegnet. Det ligger nær at tilskrive det Borgernes Mangel paa Blik for de store Fordele, som blev dem tilbudt, at næsten et Aar gik hen, før dette Tal var naaet. Snarere skyldtes det dog den ved Branden fremkaldte Nødstilstand, som gjorde det vanskeligt for Husejerne at tilvejebringe de rede Penge, som skulde betales for Vur­ dering, i Indskud og første Præmie. Hvorom alting er, trak det ud med Tilslutningen, saa Magistraten til sidst fandt det nødvendigt i en Pla­ kat af 16 . Juli 1731 1) at give Byens Husejere en kraftig Paamindelse om snarest muligt at indfinde sig paa Raadstuen, der midlertidig havde Lokale i Overpræsident Schraders Gaard ved Stranden, for der at lade deres Ejendomme indtegne til Forsikring. Plakaten nøjedes ikke med at henvise til Kreditorerne, som i modsat Fald kunde være tilbøjelige til at opsige deres Laan, men anvendte endog et saa kraftigt Skræmme­ middel som Muligheden af en ny Ildebrand, der fuldkommen vilde ødelægge Husejerne. Fire Uger blev angivet som den Frist, efter hvis Udløb man vilde lade Kassen begynde sin Virksomhed. Det var saaledes ikke Hensigten alt for nøje at overholde den fast­ satte Bestemmelse. Først d. 17. December 1731 var 300 Ejendomme indtegnet2). Men allerede tre Maaneder forinden havde Magistraten ladet Interessenterne kalde sammen og vælge Direktører, nemlig Kommerce- Assessor Lauritz Rasmussen, Vinhandler Hans Hansen Berg, Stadskap­ tajn og Tømmerhandler Hans Breckwoldt og de to islandske Købmænd Christoffer Jensen Lund og Peder Arvedsen. D. 24. September afholdtes det første Direktionsmøde, paa hvilket forelaa Lykønskningsskrivelse fra Magistraten8): . . . Thi have vi ikke skullet efterlade Dennem . . . at gratulere till samme Betienning med ald Lykønskning, at Deris Forsorrig og der ved anvendende Møye maatte lykkes og geraade til det almindelig beste *) Dette Udtryk bruges her og adskillige Gange i det flg-, uagtet Anordningen af 26 . Januar 1731 (ligesom den af 8 . Maj 1733 ) er en Lov og ikke en egentlig fundats.