KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

8 0 BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795 lighed og øn sk ed e fra flere Sider Sagen optaget til ny F o rh and lin g1). Dette var dog alt for farligt og kunde let bevirke, at de magre Frugter af den langvarige Kamp b lev forspildt. D. 7. N o vem b er afsendtes Kon­ cepten til den ny P lakat til Magistraten2), som d. 30. lod den gaa videre til Kancelliets App roba tion3), der fulgte ved Reskript af 23. D ecem b er 17684), bekendtgjort ved Raadstueplakat af 9. Januar 17695). Kancelliet havde godkend t det oversendte Forslag, dog med Gentagelse af det F o r­ b ehold , at Kassens Overtagelse af Lygte- og Sprøjteskatten for de Inter­ essenter, som i 13 Aar havde betalt deres Afgifter, i O veren sstemm else m ed Reskriptet af 6. N o vem b er 1767 kun sku lde gæ lde, saa længe Brand­ forsikringen b lev skaanet for alt for store Tab*). Naar der trods de store Anstrengelser ikke b lev vundet m ere, er det mu ligt, at B randforsikringen selv har sin Del af Skylden . Det var uklogt, at D irek tionen sam tidig m ed , at der var Forhand linger i Gang om dens F orho ld til Magistraten, p ludselig kastede et helt nyt Spørgsmaal ind i Debatten ved at foreslaa Løn til D irektørerne. Det var kun at ægge Magistraten til m ed de ældre B estemm elser i Haanden at gøre sin øje­ b likkelige Ind flydelse gæ ldende, og det sku lde ikke friste den til, um id ­ delbart efter godvilligt at give Slip paa enhver Magt. Paa G eneralforsam lingen d. 9. Maj 1766°) ind stillede D irektørerne til Godkendelse, at hver af dem i Frem tiden sku lde have en aarlig Løn af 200 Rd. Da m an im id lertid fandt, at denne Ind rømm else til de nu ­ væ rende og frem tidige Styrere af Brandforsikringen vilde være en Ub il­ lighed m od dens foregaaende L ed ere, som uden Godtgørelse havde maattet ofre deres Kræfter, indehold t Forslaget den ret ejendomm elige P lan, at det sku lde staa Kassens tidligere Direktører aabent efter Tur, og naar P ladser b lev led ige, at genindtræde i deres forrige Stilling. G eneralforsam lingen , der aabenbart har været livlig og ret kaotisk , be­ gyndte m ed at godkende Forslaget m ed 35 m od 23 Stemm er. Da For­ hand lingen im id lertid havde trukket længe ud og adsk illige efter S igende allerede havde forladt M ødet7), søgte M indretallet aL komm e A fgørelsen til L ivs ved at kræve dels kvartervis Afstemning, dels at de fraværendes skriftlige Vota sku lde m edregnes. Dette var m od Funda tsen og maatte derfor afvises, hvorefter det, trods D irek tionen s Protest, b lev vedtaget paa ny at h env ise Sagen til Overvejelse af de D eliberation skomm itterede. I Overensstemm else m ed d isses A fgørelse8) kom Forslaget, skøn t Magi­ straten paa Forhaand havde nægtet sit Sam tykk e9), atter til Behand ling paa den følgende G eneralforsam ling10), som ganske vist p rincip ielt gav det sin T ilslu tn ing, m en indskrænkede dets Rækkevidde ved kun at lade det gæ lde i 3 Aar for de 2 ældste D irektører, hvad der betød en Nedsæ ttelse i den aarlige Udgift fra 1000 til 400 Rd. *) Se S. 174.