KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

BESTYRELSESFORHOLD. BRANDFORSIKRINGENS SELVSTYRE I FARE 8 5 satte de skarpeste Klager over T ilstandene. Adm inistrationen var efter hans Mening saa uregelmæssig som vel mulig, og Styrelsen, bestaaende af 120 »meget urolige Folk«, var Skyld i, at det ved Forsam lingerne gik »meget uanstændigt og parlamentarisk til«. Til dette alm indelige Angreb føjedes den nærgaaende Anke, at D irektionen ved sine Penge­ anbringelser lod sig lede af Ønsket 0111 at hjælpe Venner og Bekendte. En gennem gribende Forandring var en Nødvend ighed og kunde alene gennem føres ved at lade Generalforsam lingen bortfalde og D irektionen afløse af 3 for eet Aar blandt Byens rigeste Borgere udnævnte Ledere, som kun m ed Magistratens Samtykke maatte udlaane Kapitalerne. Pri­ oriteterne burde aldrig overstige Halvdelen af Vurderingssummen og ingen Restancer taales. Først derved skabtes Sikkerhed for Brandfor­ sikringens Formue, og man var ikke udsat for, som nu var Tilfældet, at en alm indelig Opsigelse næppe vilde indbringe en Fjerdedel af den n om in elle Kapital. Dette Angreb synes slet ikke at være komm et til Brandforsikrin­ gens Kundskab. I hvert Fald sporer man intet til det Røre, som utvivl­ som t vilde have været en Følge, hvis det var sket. Struensee lod ikke Holsteins Betænkn ing uænset, m en søgte fra anden Side at skaffe sig nærmere Besked om Brandforsikringens An liggender1). Han fik derved at vide, at en alm indelig Opsigelse af Kapitalerne for at nedbringe Laanene til H alvdelen af Vurderingssumm en vilde medføre en fu ldkom ­ m en Usikkerhed i alle Kreditforhold. Ligesaa lidt var der nogen An­ ledn ing til en Ændring i Styrelsesforholdene, idet de allerede fastsatte Regler forh indrede D irektionen i baade paa egen Haand at træfle vig­ tige Beslutn inger og paa utilbørlig Maade at fare m ed Lempe over for sendrægtige Betalere. Angrebet var saaledes afvist og fik ingen videre Følger; Skrivelsen b lev liggende uænset blandt Struensees andre Papirer. Derefter havde Brandforsikringen Fred lige til 1778, da det atter trak op til en alvorlig Konflikt. Paa T ilskyndelse, blandt andet af Arve­ prins Frederik, havde de D eliberationskomm itterede vedtaget at trælle Forholdsregler til under Forsikringsgenstandene at optage Købmands­ varer og meddelt Magistraten, at et Forslag derom vilde b live fremsat paa den første G eneralforsam ling2). Da Magistraten trods den høje Pro­ tektion var im od Tanken og nedlagde Protest mod Spørgsmaalets Be­ h an d ling3), og de Deliberationskomm itterede undlod at tage Indsigelsen til F ø lg e 4), brød Striden atter ud. Et kongeligt Reskript af 25. Marts 17785) gav im idlertid Brandforsikringen Medhold, m en fik, da General­ forsam lingen forkastede Forslaget6), ikke nogen Ændring i Forretnings­ principperne til Følge. Først i 1783 kom det til en virkelig B rydn ing, denne Gang om Ansæ ttelsen af en ny Bogholder. For Magistraten var det en given Ting, at Afgørelsen paahvilede den, hvorim od der fra D irektionens Side blev