AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

Forord t Sted i denne Bog, Side 78, citeres C. Pontoppidans for en Udtalelse om en Opgave for den, “ der i Tiden en Gang upartisk skal skrive Fattigvæsenets Historie i Danmark” . Den Opgave ligger for, men endnu er den dog ikke løst - og nærværende Arbejde spænder heller ikke saa vidt. Her er ikke en Gang Københavns Fattigvæsens Historie fremstillet, men kun Almindelig Hospitals Historie, en Gren, men rigtignok en løvrig Gren af Byens Fattigvæsen og dets mange store og smaa Plantninger. Det er Fortællingen om Alm. Hospital, saalænge det laa inde i den gamle By i Amaliegade ved Siden af Slottet fra 1769- 1892. Hospitalet er til endnu, men udenfor Søerne. Naturligvis kan man ikke skrive en saadan og saa lang Pe­ riodes Historie uden at faa en Mening om, hvordan denne Opgave, det vil altsaa sige Fattigforsørgelsen paa Hospitalet, er bleven løst, og med Tanken paa Pontoppidans Bemærkning maa det siges, at det er her sket upartisk! Her kommer mange Mennesker paa Tale - oppe og nede - mange menneskelige historiske Situationer, som maa overvindes af dem under skiftende Konjunkturer, mellem hvilke man maa krydse, beregne, undertiden vige for o. s. v., Nødvendigheds- Krav indefra og udefra, Anstændighedshensyn støtter eller hæmmer - men alt sligt veksler under skiftende Bestyrelser i de forskellige Tidsperioder. Utallige Momenter træder en for Øje, og Baner maa følges stadig fremad uden Standsning, thi Tiden standser ikke. Ensidig politiske, moralske, storborgerlige eller smaaborgerlige

Made with