AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

1827 udgjorde Lønnen til Portører eller Lig- og Sygebærere, som de da kaldtes: 10 Mark Sølv ugentlig, en Portion Mid­ dagsmad, og de fik nu som Tillæg et Pund Brød daglig. I 1835-36 er der atter en lille Kontrovers mellem Kirurgisk Akademi og Almindelig Hospital, idet Akademiet finder sig tilsidesat for de private Docenter ved Hospitalets Aflevering. Men Sagen bilægges hurtigt, idet man fra begge Sider er enige om at følge de nævnte Reskripter fra 1740 og 41 med skiftevis Aflevering til Kirurgisk Akademi og Anatomikammeret. Det er nu herefter hverken Almindelig Hospitals Kontor eller Ligbærerne, som for Betaling afhænder Ligene til anatomisk Brug, men mod en Godtgørelse for Henbringelsen afgaves de gratis. Og saaledes er man vedblevet. I en Kancelliskrivelse fra 1841 var det paalagt Hospitalet at afgive Ligene senest 48 Timer efter Dødsfaldet. Hospitalet havde nogen Vanskelighed med at overholde denne Frist, ifald der kunde ventes Paarørende af de afdøde, som vilde lade dem begrave. Rigoristisk kunde Hospitalet jo ikke være. En Sygevogn blev anskaffet, den første Sygevogn anskaffet til et civilt Hospital. Senere har man faaet endnu en Vogn, der ligner en lav Karet med en Hest. Portechaisen blev saa opgivet. “Den blaa Vogn” , hvori bortkøres alle de Lig, som begraves for Hospitalets Regning, blev kasseret. En ny Vogn, efter Pro­ fessor HetscK Tegning blev gjort, den var sortmalet. Ligstuen var dengang i Stueetagen i Baghuset til Duntzfeldts Gaard. Forholdene her var daarlige, og da man efter Koleraaaret ryddede op derude paa Hospitalet, flyttede man efter en Klage fra Oldgesell-Forenmgen i 1854 Liglokalerne til det bag Lig­ huset liggende gamle Vognskur.

Grosserer C. F. Selmer (April 1828)

Den her omtalte Grosserer C. F. Selmer var kirurgisk Kan­ didat fra 1808, men var ikke blevet Læge. Dette kan forklare 120