AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

gode Raad savnedes dog ikke. Direktionsmedlem, Major Chri­ stian S. von Mangor henledte saaledes Opmærksomheden paa, at i den af Dr. jur. G. L. Baden udgivne “Opfordring til Dan­ marks videnskabelige Læger om Homøopathien” (Medicinal­ protokol 1823, S. 1 1 ) var ytret, at den saakaldte Hahnemann- ske Kurmethode skulde være meget besparende, saa at næppe *4 af, hvad Alm. Hospitals Dispensations-Anstalt nu kostede, vilde forbruges, og da Kongen ansaa denne Genstand af bety­ delig Vigtighed for Fattigvæsenets daarlige Pengevæsen, fore- slaar han, at begge Alm. Hospitals Overlæger skulde anstille Prøver med Homøopathien. Med hvilke Miner Lægerne er gaaet til den Prøve, kan man let tænke sig. I sine Oplysninger om den homøopathiske Kurmethode siger Wendt, at en Tyfuspatient paa Alm. Hospital kun koster - hvad Medikamenter angaar - 8 Rb. Sk. Tegn. Stadsphysikus Lund maatte som Formand ved Behandling af Medicinalsager fra- raade Forslaget, og ligesaa Overlægerne Wendt og Thal. Den Vej kunde man altsaa ikke fare, men Spørgsmaalet om at faa Udgiften til Medicin ned var fremdeles levende. Man anstillede bl. a. med Frederiks Hospital en Sammenlig­ ning, og deraf fremgik, at medens dette Hospital i en Maaned til samme Patientantal som paa Alm. Hospital kun brugte Medicin for 600 Rdl., brugtes der paa Alm. Hospital for 1000 Rdl., hvilket var endnu besynderligere, fordi Lægerne ved Alm. Hospital ved Lovgivningen var indskrænkede i Brugen af kostbarere Medikamenter. Man greb nu til den Udvej at anordne en Revision. Dette Skridt blev 1831 besluttet, og for­ rige Apotheker i Kalundborg H. E. Mangor blev beskikket til Revisor af de fra Dispensations-Anstalten udleverede Medika­ menter tillige med cand. med. M. Christensen, som var ansat ved Hospitalet. Mangors Løn for dette Arbejde blev 300 Rdl. Sparekommissionen af 1828 saa lidt skævt til Apotheket, og Professor Wendt, som var Medlem af Kommissionen, frem­ satte Forslag om at ophæve Apotheket. Dette Forslag indgav Professor Wendt til Kancelliet, som dog efter de oplyste Omstændigheder ikke kunde tiltræde det,

1 3 8