AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

Elendighedens Boliger” , hvor Mennesker bliver tvungne af Fat­ tigdom til at indespærre sig, og give Afkald paa Livets første Goder, Lys og Luft. Denne Skildring af Kolerasommeren paa Alm. Hospital af Dr. Engelsted er ikke blot en interessant Redegørelse for Som­ merens virkelige Gru og Koleraens fjendtlige Indhug, men den er ogsaa et velment og stærkt rammende Slag imod Datidens Borgerskab i dets tøvende og henholdende Forsorg for Byens Fattige. Engelsted var ikke alene Borger som de andre i Byen, men ogsaa Læge, og deraf maatte hans Omsorg vige i et Spor lidt forskelligt fra de andres. Allerede inden Jul lod Ministeriet nedsætte en Kommission1 ) til at tage Spørgsmaalet om Alm. Hospitals Omorganisation under Overvejelse. I en Forhandling om Oprettelse af et Hospital eller Mod­ tagelsesanstalt for Kolera- og Koppetilfælde i Borgerrepr. den 26. Jan. 1857 - oplyses, at det første Koleratilfælde i 1853 i København var bleven indlagt i Søetatens Hospital i Nyboder, hvor der straks opstod en Epidemi, der i henved 14 Dage holdt sig saa godt som udelukkende til Hospitalet, men derpaa angreb de nærmest liggende Huse i Nyboder og først derefter hele Staden2). I August Maaned 1856 forekom et Koleratilfælde ombord i et engelsk Skib, som laa i Nyhavn. Patienten blev sendt til Alm. Hospital. Men ved Ankomsten dertil var han død - maaske til Lykke for Hospitalet og Byen. 1854 var Frederiks Hospital ved Skrivelse fra Ministeriet bleven fritaget for at modtage Kolera­ patienter, og 1855 blev den samme Ret tilstaaet Alm.Hospital3). Dr. Engelsted taler meget rosende om Frk. Fibiger. Hun svæ­ vede jo selv i Fare ved at pleje de syge og satte sig ganske ud over det modbydelige Indtryk, som Kolerastuernes Patienter gjorde paa alle. Hendes Eksempel bevirkede, at de øvrige Op­ vartende, hvoraf mange var af Samfundets laveste Klasser, be­ stræbte sig for at efterligne hendes menneskekærlige Omhygge­ lighed for de lidende. 1 ) Borgerrep. Forh. X I V 193-20 5. 2) Sundhedskol. Aarsberetn. 1853. 3 ) Borger. Forh. X V I I S. 305. 168

Made with