AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

tes, samt at Kandidaterne paa Hospitalet som Lægekyndige ef­ ter Tur skulde tilkaldes for ved Undersøgelse af Børnene at bedømme, om de, som skulde rises, formedelst Blodspytning, Brok el. lign. ej burde underkastes Straffen. Hospitalets Over­ læger havde gjort Indstilling om Sagen og synes at være Tan­ kens egentlige Ophavsmænd. For Kandidaterne var Bestemmelsen ret ubehagelig og vilde jo medføre forøget Arbejde for dem. Om de har forsøgt nogen Forhandling med Overlægerne er uvist, men straks efter ind­ sendte de til Direktionen et Pro Memoria, hvori de udtalte, at de nok vilde medvirke ved Afstraffelsen af Hospitalets eget Personale, men at de ikke indsaa at være mere forpligtede til at gøre denne Tjeneste ved de af Fattigvæsenets Børn, som fra Distrikterne sendtes til Hospitalet til Revselse, end til at tilse dem i andre Maader. Direktionen gentog kun sit Paabud, og da først Kandidat Kongsted og siden Nagel ligefrem nægtede at møde efter Overlægernes Ordre, blev disse enige om indtil videre selv at paatage sig Forretningerne, og saaledes skete det f. Eks. den 23. August med tvende i Fattigvæsenets Arrest til Afstraffelse hensatte Børn. Direktionen tilskrev Overlægerne og anmodede dem om at sammenkalde Kandidaterne og med­ dele dem, “ at de af dem, som ikke vilde efterkomme Direk­ tionens Resolution af 12. August, skulde opsiges til at kvittere Hospitalet om 3 Maaneder” . I denne Rigorisme kunde Stads- physikus dog ikke følge de andre Direktionsmedlemmer og un­ derskrev ej heller deres Skrivelse til Overlægerne. Han mente, at det kunde være vanskeligt at faa “ de øvede Assistenter” er­ stattede uden Skade for Hospitalets Syge og foreslog, at man burde modificere Ordren noget og kun forlange af Kandida­ terne, at de skulde undersøge de skyldige og tilføje deres Vide­ tur, men fritage dem for at overvære Eksekutionen. Kongsted og Nagel fik Opsigelse, men den første fraflyttede næppe Hospitalet. Han søgte i December Maaned i ret yd­ myge Vendinger om at maatte indtræde i sit forrige Nummer som Kandidat. Han haabede “ at den Misfornøjelse, som han og de øvrige Kandidater havde paadraget sig, maatte anses som 266