AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

Lemmeafdelingen I Tidens Sprog kaldtes Alm. Hospital et borgerligt Fattig­ hus1 ). Der var paa Hospitalet Frie Folk, d. v. s. Frihus-Lemmer samt Lemmer til Forflegning2). Hospitalet vilde ogsaa give Ar­ bejde til de arbejdsføre. I Modsætning til Hospitalets Husfæller kaldtes de til Sognene hørende Fattige “Kirkelemmer” . I Tidens Løb fik Sygeafdelingen Forrangen og trængte Lemmeafdelin­ gen i Baggrunden. Lemmepladser tilstodes dels paa Tid fra 3 Maaneder til 3 Aar - dels indtil videre. Hospitalets ansete Overlæge ved 19. Aarhundredes Slutning, Professor L. J. Brandes, kunde udtrykke Forholdet saaledes: Den med Hospitalet forbundne Lemmestiftelse3). Husfællerne kaldes ogsaa Nummerfolkene. For de arbejdsføre vilde Hospi­ talet yde Hjælp til Selvhjælp, d. v. s. Arbejde. 1799 blev truffet Anstalt til Adskillelse mellem Lemmer og Patienter. Kasernerings-Systemet paa Lemmeafdelingen er se­ nere blevet stærkt kritiseret, saaledes i Betænkningen af 1868, S. 284) men i Datiden føltes denne Ulempe næppe som senere. I Hospitalets 1. Periode, den som kaldtes Plejeanstaltens Periode5), og som havde Struensee til Ophavsmand, havde de ledende Personer den bedste Vilje til at gøre noget godt for Lemmerne. Der findes en Udtalelse af Niels Ryberg, som viser hans gode, næsten ædle Hensigt, idet han havde ladet sig vælge til Direktør for Plejanstalten. N. Ryberg skriver i en af sine *) Vejviseren 1784 S. 96. B. F. 66 p. 2460 ff. 2) Inventariebogen 1770. 3) Mine Arbejders Historie 1891 S. 39. 4) B. F. 29. Aarg. Slutningen 5) Om denne se R avert: Handels- og Industritid. 284