AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

kunde oplægges, og Kælderen var bleven benyttet til at hen­ lægge Tran udi osv. - Bygningen maatte derfor nøje undersøges og omforandres. Desuden var den for lille til det daværende An­ tal Lemmer. Ved Flytningen til Sølvgade var der 550 Almisse- og Frihus-Lemmer og 50 Patienter, men nu var der 650 og 100. Iflg. Reskr. af 17. Marts 1784 skulde tilmed gøres Plads til flere, for at de syges Kur i Byen kunde ophøre. Magistraten maatte derfor ønske en ny Bygning opført - og alle Udgifter til Flytning og Bygning maatte være Fattigvæsenet uvedkom­ mende. Saaledes skrev Magistraten, hvis Skrivelse er dateret 1 1. Februar 1785. Den er underskrevet af 17 Navne. Borg­ mester Hiorthøy og Oberstleutenant von Peyman skulde saa undersøge Pladsen, hvoraf en Del skulde blive ved Kompagniet som vist paa en Tegning ved en Linje C-D, indenfor hvilken Hospitalet skulde holde sig. Paa Pladsen lige overfor mellem Accouchementhuset og Konferensraad Heinrichs Gaard kunde den nye Bygning opføres. - Hertil sagde Magistraten nej 9. Marts 1785. T ilbageflytning Der findes Forslag til Omforandringer af Hospitalets tid­ ligere Bygninger. Deraf ses, at Vægterne boede i Kælderen, og der var Arresthuller, ogsaa Rum for Kontrolløren, Borgestue for Fogderne, Ligdrageme, Arbejdsstue for Snedkerne, for Port­ nerne. Et grundmuret Hus i Gaarden op til Etatsraad Wettes Gaard blev Beboelse for Oldfruen. Pladsen blev kun indhegnet med Plankeværk. Vejerhuset af Grundmur i Gaarden blev ind­ rettet til Vaskehus. Under Bortflytningen, altsaa i Kasernen, boede 3 Ligdragere, for at være ved Haanden ved Nattetid, om nogen skulde afhentes. I Amaliegade boede kun 1 Ligdrager med Familie, og de 2 andre holdt saa skiftevis Nattevagt med Ophold i Borgestuen. Det var Inspektør G. Meden, som af­ leverede Kasernen m. m. 2. April 1786 underskrev Oldfrue Karen Deichmann sin Instruks. Hun kunde næppe skrive sit Navn.

46