VelgørenhedenKøbenhavn_1903_II

XXVII Ejendomme, dels Renteindtægten af de Stifteiserne tilhørende Kapitaler. Betragter vi Værdien af Stifteisernes Aktiver, viser det sig, at Ejendommene, for hvis Værdiansættelse Ejendoms­ skylden er lagt til Grund (-j- Inventariet, hvor saadant findes, men med Fradrag af Prioriteter), har en Værdi af 11.472.801 Kr. og andre Aktiver, der for en væsenlig Del bestaar i Legater, af 7.347.362 Kr. Tilsammentagne udgør de to nævnte Summer 18.820.163 Kr. Sammenligner man hermed Værdien af Stiftei­ sernes Ydelser, som den foran er beregnet, bliver Resultatet, at sidstnævnte Værdi udgør 3,92*) pCt. af Stifteisernes samlede Aktiver, hvilket synes at vise, at man ved Vurderingen af Ydel­ serne ikke har grebet for højt. I nogen Grad kan dog den lave pCt. skyldes den Omstændighed, at forskellige Stiftelser ved en forsigtig Finanspolitik søger at styrke deres Stilling for at mulig­ gøre senere Udvidelser af Virksomheden. (Se f. Ex. i den specielle Del det om Smedemesterforeningens, Tømrerlaugets og Marskandiserforeningens m. fl. Stiftelser bemærkede.) Af Aktiver, som først senere træder i Virksomhed, ejer Stifteiserne 806.600 Kr. Det tredje Afsnit af Bogens specielle Del indeholder Op­ lysninger om Legater og Fonds. Her er imidlertid ikke med­ taget de meget betydelige Legater, der helt ejes af velgørende Foreninger eller Stiftelser, da man i vor Undersøgelse helt har ladet disse Legater gaa op i de nævnte Institutioners Velgøren­ hed og Formue, indenfor hvilken man ikke har holdt Legaterne udsondrede. Det har i det hele, efter nærværende Undersøgel­ ses Plan, ikke været Hensigten at gøre nærmere Rede for de enkelte Legater, blandt andet fordi der om dette Emne fore­ ligger et saa udmærket Værk som Hiort-Lorenzens Repertorium. Men man har i tredje Afsnit, for de Legater, der ikke er med­ tagne under velgørende Foreninger og Stiftelser, villet foretage en Opgørelse i Overensstemmelse med de til Grund for Værkets Udarbejdelse liggende Principer over de af Legaterne i 1903 *) R entefoden vild e b live en dn u noget lavere, h v is man tog H en syn til de fremm ede L egatkapitaler, der har bidraget til Stifteisern es Ydelser (se herom senere).