HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1972 h5

ANMELDELSER

1 8 9

i ringe grad egnet for statistisk behandling, ganske bortset fra de huller tidens tand har gnavet i arkivstoffet. Et særlig grelt eksempel på uegnet materiale er f.eks. fortegnelsen over dødsårsager for de døde i Helligånds sogn 1730-99. Et område, der formodentlig fremover vil give rig anledning til overvejelse, er spørgs­ målet om arbejdslønnen. Lønrammerne var ganske vist meget stive, men inden for dem var der en broget mulighed for variationer (én dagløn kunne dække mere eller mindre end én dags arbejde; der var evt. mulighed for »skarværk«; om­ fattende forskudsordninger forplumrede billedet osv.). Så der skal tages over­ ordentlig håndfast på tingene for at omsætte forholdene i præcise tal. De for­ behold, der må tages overfor konsumptionsregistrene som kilde, er også ret overvældende; at forsøge at beregne proteinindholdet i 1800-tallets madvarer er meget dristigt, osv. Forfatteren er selv klar over fejlkilderne, og hans bedømmelse af de for­ skellige fejlmarginer forekommer sober, omend ikke uden en vis optimisme. T il gengæld lader hans endelige konklusioner (s. 122) intet tilbage at ønske m.h.t. modest pessimisme. Styrken i hans bedømmelse af tidsrummets levestandard beror først og frem­ mest på, at han angriber problemerne fra tre sider og ad de tre veje når til resultater, der nogenlunde klæder hinanden. Han beregner det gennemsnitlige kalorie- og proteinforbrug pr. person pr. dag (på basis af konsumptionsregistrene), han udarbejder index for lønninger og priser, og han opstiller en indikator for dødeligheden i Helligånds sogn. Blandt de samstemmende forhold, de peger på, er f.eks. at det blev rarere at være københavner i århundredets sidste halvdel end det var i dets første. Den florissante periode var en realitet, der var til at tage og føle på, og det ikke blot for en snæver kreds. Man må håbe, at bogen ikke i for høj grad vil blive benyttet som orakel i kommende lokalhistorier, populære fremstillinger o. lign. Dens tal skal tages med stort forbehold, og andet har heller ikke været meningen. Faren for at bogen skal blive forkert udnyttet begrænses dog af dens ikke særlig populære form - end ikke et dansk resumé har man ofret på de fattige i ånden. Lad os til slut se på et enkelt forhold - et af de simpleste — der viser, hvor svært det hele er. Hvis man sammenligner gennemsnitspriserne for tællelys, ind­ købt af Københavns magistrat (s. 1 51 ) med de priser på tællelys, hentet fra en borgerfamilies regnskabsbog 1768-75, som findes i Historiske Meddelelser om København, årbog 1969, s. 46, vil man finde, at magistraten gennemgående be­ talte mere for sine lys end privatmanden. Hvad skyldes det? Mon ikke der var nogen, der skaffede sig en lille ekstrafortjeneste på leverancen til kommunen, og mon dette materiale så i det hele taget er egnet til at blive anvendt som grund­ materiale for en statistik af denne art? V i må ende med et spørgsmålstegn, et særdeles relevant tegn i forbindelse med denne iøvrigt så spændende bog. Sigurd Jensen.

Made with