Forskønnelsen_1915

deligt ikke har anden Opgave end at afsondre Røg og Dunst og Sod. Formerne er utallige: Vorter og Knaster og Rør og Stilke og Spjæld, tykke og tyn­ de, korte og lange, kantede og runde, men hæslige er de saa godt som alle, snavsede uden Undtagelse. En gammeldags hvid kalket Skorsten paa et smukt rødt Tag er snart et Sær­ syn, man maa tage til Provin­ sen for at se. Ofte stikker de nøgne Kakkelovnsrør lige til Vejrs, Røgpiberne lige op af en skiden Murpille, undertiden samlede i Bundter, som et helt Knippe af »Stinkadores«. Sode­ de Hætter som opslaaede Visi­ rer, sorte Røg-Skeer lige ud i Luften. Eller den firkantede Skorsten oventil splittet i fire el­ ler flere Spidser. Kunpaamonu­ mentale Bygninger kan iagtta­ ges en Stræben efter at forene de mange Skorstene i samlede

Skorsten paa Vestre Elektricitetsværk (L . Fenger). Komplekser, der rej ser signogenlunde symmetrisk over Tagene som opstaa- ende tagdækkede Kamme med gen­ nembrudte Luftaabninger. Som Regel er Skorstenene kun Uddunstningsrør, der paa udadtil rent tilfældige Steder spyr Røgen til Vejrs uden ellers at danne nogetsomhelst Led af Huset, hvortil de hører. Og dog kan Skorste­ ne, der er velanbragte paa en Byg­ ning, somf. Eks. paa den gængse fran­ ske Palais-Type, bidrage særdeles godt til at markere Husets hele Fy­ siognomi. Ogsaa et Hus har sit Ansigt: Øjne, Mund, Næsebor osv. Alt maa bare være paa sin rette Plads. Et Eks­ empel paa det modsatte, paa hvor hensynsløst og hæsligt umotiveret en Skorstenspibe kan stikke Næsen højt i Sky, ses af det her gengivne Hus paa Hjørnet af Kultorvet og Købma- gergade; op af det i sig selv ikke daar- ligt formede Tag stritter et mange Alens Kakkelovnsrør frækt til Vejrs, som var det en Flagstang, skønt det kun er et Luft- og Røg-Organ, der helst

Skorsten paa en Hamborgsk Kraftstation.