Forskønnelsen_1915

PU L T E RKAMM E R E L L E R ET FRILUFTSPANTHEON A f V IL H . L O R EN ZE N .

A t rejse offentlige Mindesmærker jTTL over afdøde, fortjente Mænd og Kvinder er ved at blive et særligt Ka­ raktertræk for Nutiden. I den sidste Snes Aar er der rejst 3 Monumenter gennemsnitlig pr. Aar og opstillede paa Gader og Pladser, i Parker og An­ læg. Deres Antal —- og stadig voksen­ de Antal — begynder allerede at blive paafaldende. Offentligheden begyn­ der saa smaat at interessere sig for Fænomenet. S i g . M u l l e r s Afhandling i Bogen om Kjøbenhavn har gjort Spørgsmaalet om den rette forsvar­ lige Monumentanbringelse aktuelt. Det kan jo heller ikke i Længden blive ved at gaa paa den gamle Maade. Imidlertid har Monumentspørgs- maalet en Dobbeltside: den kunstne­ riske og den folkelige. De hører selv­ følgelig sammen, men er Talen om en praktisk Ordning af Sagen, kan dog f. Eks. Betimeligheden af en Monu­ mentcensur meget vel drøftes for sig; denne Side af Sagen lader jeg ligge i denne Sammenhæng og holder mig til det, der i Øjeblikket ligger nær­ mest for og før eller senere kræver en Ordning. Jeg tænker her paa det hidtil saa temmelig oversete: H v o r og efter hv ilket fo lk e lig t Princip ska l vi op stille v o re Monumenter? Hvert Øjeblik læser man i sin Avis, at der paatænkes opstillet Mindes­ mærker, nu det ene og nu det andet Sted i Byen. M. H. t. Gader og Pladser ordner Forholdene sig saa nogenlunde af sig selv. Gaders og Pladsers Form og Færdselsforhold vil i Regelen ind­ skrænke Muligheden for Opstilling af Monumenter til en enkelt eller ganske faa. Amalienborg Plads f. Eks. er for­ længst færdig og den indre By har i al Fald snart de Monumenter, den i det hele taget kan tage imod paa og ved offentlige Færdselsveje. Arten af Monumenter, der opstilles her, bør endelig altid være nogenlunde givet. Her bør kun de virkelige by- eller landshistoriske Personligheder hæd- V Aarg-. 1915 Nr. 7-8.

res. Her skal hele Byen eller hele Na­ tionen rejse sine Mindesmærker for de enkelte, alle kan samles om. Der er imidlertid Monumenter, der kun halvvejs hører Gader og Pladser til. Det er saadanne, der er anbragt umiddelbart ved den Bygning eller Institution, hvortil vedkommende Personlighed har været knyttet, som BiNDESBøLLvedKunstindustrimusæet, H o l b e r g og O e h l e n s c h l æ g e r foran detkgl. Theater. De er at opfatte som Stedets Penater, og at de er der, er rimeligt og rigtigt. Men at anbringe T i e t g e n ved Børsen er paa den anden Side at gøre ham til noget mindre, end han var. Han kom ganske vist meget paa Børsen, men han var i eminent Forstand knyttet til Kjøbenhavn og det hele Land og havde fortjent et virkeligt Mindesmærke selv monu­ mentalt og paa en monumental Plads. Men overmaade mange Monumen­ ter er, og vil aabenbart i Fremtiden blive, rejst af større ellermindre Krese over Mænd og Kvinder, der har en kendt og smuk Gærning bag sig, om hvis Minde mange har kunnet sam­ les. Mer eller mindre vil det være Personligheder, der staar som Repræ­ sentanter for Retninger, Partier og Særgrupper indenfor Nationen, uden at kunne gøre Krav paa he le Offent­ lighedens Interesse. Saadanne Monu­ menter er?ofte »hjemløse«. Instinkt­ mæssig er de d e r fo r begynd t at ty ind i Parker og Anlæg. Og ef- terhaanden v il de t rue med at f y l de dem hel t og holdent . Dette' Forhold er ved at blive gan­ ske meningsløst. Man kan ikke have antikke Figurer, Danserindebrønden, Hjorte og Monumenter over danske Mennesker Side om Side i vore smaa Boulevardparker. Et saadant Sammensurium er uden Mening og Stil. Allerværst er det gaaet ud over Kongens Have, hvis Rester af fornem Skønhed og Stem­ ning de senere Aars Nyanskaffelser er godt paa Veje til ganske at udryd­ de. Det kunde gaa, saalænge H. C. 53