S_SocialtBoligByggeri

4891717534

4891717534 ¿ n i 101 KØBENHAVNS BIBLIOTEKER bibliotek.kk.dk

S S S E S s fW i i

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

0 1 , Z& SG 'S k

FORENINGEN

FORENINGEN SOCIALT FORENINGEN SOCIALT BOL FORENINGEN SOCIALT FORENINGEN SOCIALT BOLIGBY FORENINGEN SdØ m iX X j X S t FORENINGEN SOCIALT BOLIGBYGGER

KØBENHAVNS RÂDHUSBIBLIOTEK hy¡ 0 1 , Z 3 1 5 G

Tryk: AS L. lhnchs Bogtrykkeri Clichéer: Brdr. Bærentzens Reproduktionsanstalt Foto: Vagn Guldbrandsen ved H. Hermansen Fnkelte Billeder: Svend Arnung og Grete Zahle luftfoto: H. Lund Hansen

U D G I V E T I 1 9 4 1 A F F O R E N I N G E N S O C I A L T B O L I G B Y G G E R I , K Ø B E N H A V N R E D I G E R E T O G U D A R B E J D E T A F A R K I T E K T O L E B U H L , K Ø B E N H A V N y

S O C I A L T B O LI ( i BYG G KR1 I K O B K N I I A V N

L S U N D

INDHOLD

Side K o rt o v er S o c ia lt B o lig b y g g er i i K ø b e n h a v n ..................................... 4 F o ren in g en S o c ia lt B o lig b y g g er i ....................................................................... 8 F o ren in g en S o c ia lt B o lig b y g g er is lejere fo r d e lt efte r erh v er v . . 10 B y g n in g stek n isk e og b o ligm æ ssig e f r e m s k r i d t ....................................... 11 A f Professor Ivar Bentsen. B o lig k v a r te r e t og b y p la n e n .................................................................................. 13 Af Arkitekt Edvard Heiberg. 21 R y p a r k e n o g L u n d e v æ n g et .................................................................................. 25 H erm o d sg a a rd en ......................................................................................................... 31 P ro v steg a a r d e n ............................................................................................................... 35 D e g n e g a a rd en ............................................................................................................... 39 H a u n stru p g a a r d ......................................................................................................... 45 K lo k k e rg a a r d e n ......................................................................................................... 49 M ø lle læ n g e n .................................................................................................................... 53 K a n to r p a r k e n ............................................................................................................... 57 B rø n sp a rk en .................................................................................................................... 65 B isp ep a rk en .................................................................................................................... 69 E j e n d o m m e i K ø b e n h a v n : N o r d h a v n sg a a r d e n ................................................................................................... ................................................................................................................................ 76 ................................................................................................................................ 78 H a sle ..................................................................................................................................... 83 H o lb æ k ............................................................................................................................... 87 K o ld in g ............................................................................................................................... 90 S k iv e ..................................................................................................................................... 92 K o rsør E j e n d o m m e i P r o v in s e n : O d e n se

K o r t o v e r S o c ia lt B o lig b y g g e r i i D a n m a r k ................................................ 96

K o n k u rren ce om b o lig ty p e r . 1 9 3 7 ................................................................. 97

E j e n d o m m e a d m in is tr e r e t a f f o r e n i n g e n S o c ia lt B o lig b y g g e r i: G o d th a a b sh u s, G rø n d a lsh u s o g F o r d r e sh u s................................................ 110 V a lb o ..................................................................................................................................... 114 V ig e rsle v h u s .................................................................................................................... 116 F æ lled g a a rd en .............................................................................................................. 118 S le tteg a a r d e n .................................................................................................................... 121 S k o leh o ld er g a a rd en ................................................................................................... 124 D a lh u se n e ......................................................................................................................... 128 B lid a h ............................................................................................................................... 131

D enne bog forsoger at imodekomme ønsker omenover­ sigt over „Socialt Boligbgggeri”s arbejder ogerfaringer som bggherre og administrator i den tid, foreningen har virket. Oversigten omfatter dels de ejendomme, foreningen selv har bggget i København ogprovinsen, dels de ejendomme, den administrerer for andreejere. De forskelligebebgggelser er gengivetmedlejlighedstgper, be­ byggelsesplaner, fotografier, byggepriserogenkeltesærligekon­ struktioner. En tabel viserlejernesfordelingeftererhverv. Her­ med er til en vis grad den udvikling, der er foregaaet paa boligbyggeriet i desidsteaar, belyst. Bogenerudarbejdet og redigeret afarkitekt OleBuhi ogind­ ledes med artikler af mænd, der paa forskellig rnaade har tilknytning til foreningen. S O C I A L T B O L I G B Y G G E R I .

FORENINGEN SOCIALT BOLIGBYGGERI

F O R E N I N G E N stifte d e s i som m eren 1 93 3 p aa d irek tø r R asm u s N ie ls e n s in itia tiv . D en s b esty relse er p ro fesso r I v a r B en tsen , k r e d it­ fo r en in g sd ir ek tø r O r la Buhi, k o n to r c h e f N . L in d - b erg , o v e rr etssa g fø r er H a n s M a d s e n og p ro fesso r E. Su en son . K r e d itfo r e n in g sd ir e k tø r O rla B uh i er fo r en in g en s n u væ ren d e fo rm a n d . D e n s fø r ste fo rm a n d var p ro fesso r V i n d i n g K r u s e , der i 1935 tra a d te tilb a g e o g a flø ste s a f n y lig a fd ø d e h ø je ­ steretsd om m er Jesp ersen . D ir e k tø r R a sm u s N i e l ­ sen er fo r en in g en s a dm in istreren d e d ir ek tø r, k o n ­ to r c h e f G . C la u s e n den s sekretæ r. F o ren in gen s h o v e d o p g a v e er d en at b y g g e b o ­ liger fo r d en jæ v n e b e fo lk n in g o g , naar de er b y g g e t, at a dm in istrere dem . A d m in istr a tio n e n a f ejen d om m e, som lig g er u d en fo r K ø b e n h a v n og den s n a b o -k om m u n e r, sk a l d o g o v e r g a a til sæ rlige fo r en in g er . B y g g e r ie t sker m ed stø tte a f sta t o g k om m u n e . B a a d e a n læ g o g d r ift k o n ­ trolleres a f disse. F o ren in g en s b y g g eri er so c ia lt: sam fu n d sm æ ssig e sy n sp u n k ter sk a l væ re r a a d en d e v e d b y g g e fo r e ­ tagen d ern es tek n isk e og ø k o n om isk e tilr e tte læ g ­ n in g. L ejen h o ld es la v . D e n fr em k om m e n d e k a ­ p ita lo p sp a r in g tilfa ld e r d e t o ffe n tlig e . H u se n e s p la c er in g o g lejlig h e d sty p er tilp a sses d en so c ia le u d v ik lin g eller søger at fo r b e d r e d en n e. * r P a a næ rvæ rend e tid sp u n k t, fo r a a re t 1 9 4 1 , har fo r en in g en b esta a et i 8 A a r, den s fø r ste b y g g e ­ fo r eta g e n d e r g e n n em fø rte s 1 9 3 4— 35 . D e n er den y n g ste a f de større so c ia le b o lig fo re n in g e r , m en har a llered e en ik k e rin ge v irk som h e d b ag sig. D e n har h id til fu ld fø r t eller ivæ rk sa t b y g g e ­ fo r eta g e n d e r m ed ia lt 3 5 8 0 lejlig h ed er i K ø b e n ­ h a v n o g 3 0 0 lejlig h ed er i p ro v in sen .

D e k ø b e n h a v n sk e b y g g e fo r e ta g e n d e r er:

N o r d h a v n s g a a r d e n v e d Ø st- b a n eg a d e o g A a r h u sg a d e . . m ed 2 9 7 L ejligh .

L u n d e v æ n g e t v e d L y n g b y v e j og R y p a r k e n ................................... H e r m o d s g a a r d e n v e d H a r a ld s - g a d e .................................................... P r o v s t e g a a r d e n v e d T a g e n sv e j D e g n e g a a r d e n v e d S k o le h o l- d erv ej ................................................ H a u n s t r u p g a a r d v e d S tr a n d ­ b o u lev a r d e n ................................... K l o k k e r g a a r d e n v e d S k o le h o l- d erv ej ................................................. M ø lle læ n g e n v e d S t. M ø lle v e j K a n t o r p a r k e n v e d E m d r u p v ej og B isp eb jerg P a r k a llé . . . . B r ø n s p a r k v e d B rø n sh ø jv ej . . B is p e p a r k e n v e d F red erik sb o rg - v ej, T a g e n sv e j og T u b o r v e j „ „ „ „ „

„ 4 7 5

„

„ 2 4 5

„ „

142

„ 3 1 7

„

„ 188

„

„ 16 9

„ „

2 0 4

5 4 7 1 9 6

„ „

8 0 0

„

P r o v in sb y g g e r ie t er fo r e g a a e t eller fo reg a a r i:

O d e n s e K o r s ø r

.................................................. m ed 6 0 L ejligh .

....................................................

„ „

41

„ „ „ „ „

H o l b æ k ................................................... H a s le v e d A a r h u s .............................

23

„ 1 10

K o l d i n g

................................................

„

42 24

S k i v e .........................................................

„

D e n sam led e u d g ift v e d fo r en in g en s b y g g eri i og u d en fo r K ø b e n h a v n beregn es at b liv e ca. 44 m il­ lio n er kron er. I p r o v in se n er h u sen e dels ræ kk ehuse dels tre­ etag es huse. I K ø b e n h a v n b estaar h ele a fd e lin g e n B r ø n s p a r k

8

o g en m in d re d el a f K a n t o r p a r k e n a f ræ kk ehuse, sp ec ielt b ereg n ed e fo r fam ilie r m ed m a n g e børn — iø v r ig t varierer b y g g e r ie t fra h a lv h ø je huse m ed 3 etager til hu se m ed 6 etager. T a g e t under eet har de lejlig h ed er, som fo r en in g en har b y g g e t i K ø b e n h a v n , et g e n n em sn itlig t eta g ea rea l a f 66 m 2. F o rsk ellen m ellem lejlig h ed ern es størrelse i de e n k e lte b y g g e fo r eta g e n d e r er fra 58 m 2 i visse fo reta g en d er til 9 3 m 2 i B ro n sp a r k . O g sa a b e k o stn in g e n er ret fo r sk e llig fra fo r eta g e n d e til fo r eta g e n d e . H v o r d en er la v est, har d en væ ret n ed e p a a 138 kr. pr. m 2 eta g ea rea l, a lt iberegn et. H v o r den er h øjst, b eregn es d en at b liv e 193 kr. pr. m 2 eta g ea rea l. D e t hæ nger sam m en m ed , at fo r en in g en b e g y n d te sin v irk som h e d i en fo r ­ h o ld sv is b illig tid , m ed en s m a teria le-p riser og lø n n in g er senere, n a v n lig sid en S ep tem b er 19 3 9 , lig ger væ sen tlig h øjere. N o g e t tilsv a re n d e gæ lder u d g ifte n til ren ter og k u rstab . P risstig n in g en s v irk n in g e r er en d d a fo r S o c ia lt B o lig b y g g er is v e d k om m e n d e b le v e t stæ rk t begræ n set v e d d is­ p o sitio n er , der b le v tr u ffe t a f fo r en in g en straks v e d k rig su d b ru d et i 19 3 9 . L ejen er k a lk u ler et saa led es, at den fo r fo r e n in ­ gens sid st ivæ rk sa tte, en d n u ik k e fæ rd ig e b y g geri v e n te s at b liv e 13 å 13 kr. 6 0 øre p r. m 2 m ed fo r p lig te lse fo r lejern e til se lv at h o ld e le jlig ­ h ed ern e v e d lig e in d v e n d ig . I de tid lig st a f fo r ­ e n in g en b y g g e d e ejen d om m e v a r lejen ca. 12 kr. 50 øre p r. m 2, m en m ed fu ld v e d lig e h o ld e lse s­ p lig t fo r fo r en in g en . S om d e t ses, er d et u n d - g aa et at la d e lejen stige i sam m e fo r h o ld som an læ g su d g iftern e, og i sam m e n lig n in g m ed lejen fo r tilsv a re n d e a f p r iv a te b y g g e d e lejlig h ed er er

fo r en in g en s leje y d e r lig la v , f. eks. fo r en t o ­ v æ r .’s lejlig h e d b y g g e t i den d y reste tid 7 8 0 kr. om aaret eller 65 kr. om m a a n ed en . D e r til k o m ­ m er, at d et o ffe n tlig e fo r d e lid t større le jlig ­ h ed er til b ørn erige fam ilie r y d er h u slejetilsk u d , der efte r b ø r n e a n ta llet k an stige in d til 5 0 0 kr. om aaret. N a a r lejen i al a lm in d e lig h e d er saa la v , som d en er, h id rører d e t n a tu r lig v is sæ rlig fra d en om stæ n d ig h ed , at d e t o ffe n tlig e a n b rin ­ ger la a n i ejen d om m e ud til 95 p C t. a f b e k o st­ n in gen . F o ru d en de a f fo r en in g en selv b y g g e d e ejen ­ d om m e adm in istrerer d en o g sa a en ræ kk e and re ejen d om m e m ed ia lt ca. 2 4 0 0 lejligh ed er, n a v n lig sa a d a n n e, som i sin tid er b le v e t o p fø r t og se­ nere h o ld es i d r ift a f p r iv a te ejen d om sselsk a b er m ed fo ren in g en s n u væ ren d e d irek tø r som sa g ­ fører o g a dm in istra to r. D eres n a v n e er: R y p a r k e n ............................................ m ed 4 03 lejligh . S le tte g a a r d e n .................................... Fæ lle d g a a r d e n ................................. V ig e r s le v h u s ..................................... S k o l e h o l d e r g a a r d e n ...................... D a lh u se n e .......................................... B lid a h .................................................. V a l b o ..................................................... G r ø n d a l s h u s ....................................... G o d th a a b s h u s ................................. F ord resh u s .......................................... 244 95 51 4 1 9 282 3 9 8 39 46 72 101 E n d v id e re m atr. nr. 4 3 2 a f A m a g erb ro v ed A m a g erb ro g a d e sam t A m a g e r b o , tilh ø re n d e S ta tsb o lig fo n d e n .

9

FORENINGEN SOCIALT BOLIGBYGGERIS LEJERE F O R D E L T E F T E R E R H V E R V

Underordnede

Underordnede

Arbejdere

Funktionærer

Arbejdere og

Funktionærer

Tjenestemænd

Overordnede

Funktionærer

Overordnede

Kvindelige

Selvstændige

Tjenestemænd

Pensionister m. m. Uoplyste

37.6 21.1 10.3

8.5

Ryparken ............................

8.0

4.7

1.3

7.0

1.5 100

43.6 15.5 12.6

9.4

6.2

7.3

Lundevænget .....................

3.1

0.8

1.5 100

34.6

9.4 15.5 11.1 11.1

6.1

7.1

2.4 100

Nordhavnsgaarden

2.7

59.5 13.3

5.9

3.3 11.3

0.8

3.8 100

Hermodsgaarden .............

— 2.1

32,2 21.4 20.0

1.4

9.3

5.0

1.4

9.3

Provstegaarden ................

— 100

51.7 17.4

4.7

8.8

8.2

2.3

3.5

2.5 100

0.9

Degnegaarden ..................

12.4 17.7 25.8

4.3 10.8 11.3

9.7

5.3 100

2.7

Haunstrupgaard I . . . .

K lokkergaarden uden børnerige fam ilier 45.9 10.7

2.1

3.6

— 81.4

2.4

6.0 10.1

0.6

— —

—

13.1

— 0.6

—

1.2

3.7

børnerige fam ilier . . . .

18.6

3.6

59.0 14.4

2.1

2.4

6.6 11.3

0.6

ialt . . . .

— 100

Møllelængen uden børnerige fam ilier 19.2 25.5 16.1

0.5

4.0

5.4

8.9 0. 5 9.4

4.5

93.0

00

—

børnerige fam ilier . . . .

—

— — 7. 0

5. 5

0. 5

0. 5

1.(1

ialt . . . .

0.5 100

8.9

4.5

24.7 26.0 16.6

5.4

Kantorparken uden børnerige fam ilier 34.3 11.3

—

5.1 2.0 7.1

4.7 0.6 5.3

2.0 0.2 2.2

2.4 0.4 2.8

3.2 0.6 3.8

5.3

68.3

— 31.7 — 100

børnerige fam ilier . . . .

24.7

1.6

Os 6.9

i-1

ialt . . . .

59.0 12,9

Gennemsnit af alle ejendomme . . . .

1.7

5.5

1.6 100

43.7 16.3 10.5

8.7

4.7

7.3

A n ta llet af lejlig h ed er fo rd eles saadan: R y p a rk en 4 0 8 , L u n d e væ n g et 4 8 6 , N o r d h a v n sg a a r d e n 3 0 0 , H e rm o d sg a a r d e n 2 5 0 , P ro v steg a a r- d en 14 2 , D eg n eg a a rd en 3 2 0 , H a u n stru p g a a rd I 1 9 2 , K lo k k erg a a rd en 1 7 0 , M ø lle læ n g e n 2 0 2 o g K a n to rp a rk en 5 4 8 . L an gt o v e r h a lv d elen af arb ejdern e er en te n fa g u d d a n n e d e eller sp ecialarb ejd ere. O v e r h a lv d elen af p en sio n istern e o g en m in d re del af de selv stæ n d ig e er K v in d er. 1 0

BYGNINGSTEKNISKE OG BOLIGMÆSSIGE FREMSKRIDT AF P ROF E S SOR IVAR BENTSEN

„rø ssler“- „ sp er le “- og „ b a um a “-dæ k , der alle er a f h u le teg lsten o g b eto n , i a lle de senere større b y g n in g er har disse dæ k væ ret a n v e n d t. D e stø ­ bes d e lv is p a a d en a f c iv ilin g e n iø r Ishøj o p fu n d n e b illig e fisk e sk e lsfo r sk a llin g , der bestaar a f v in ­ k e lfo rm e d e jern p la d er, der k a n bruges igen uden at skæres o v er, id e t de dæ kk er o v e r h in a n d en . G u lv str ø er n e er iso lered e fra u n d e rla g e t fo r b a n k e ly d e ; disse c ta g ea d sk ille lse r er la n g t m ere ly d iso le r e n d e end de g am le træ eta g ea d sk illelser, og de har en stor væ rd i d e r v ed , at de luk k er h e lt fo r lo d r et fo r p la n tn in g a f væ g g etø j, der (m a ask e p a a grund a f c en tra lv a rm e n ) er b le v e t en stor p la g e i K ø b e n h a v n . D y r e n e v a n d rer tvæ rs ig en n em de tid lig e r e e ta g ea d sk illc lsc r m ed lerin d sk u d , de p lø je d e bræ dders fu g er er deres y n d ed e o p h o ld ssted , og e n k e lte rev n er, som d y ­ rene gaar igen n em , fo rek om m er jo a ltid i p u d ­ sede lo fter . D isse dæ k har h id til kun væ ret ca. 1 kr. d yrere pr. m 2 end trædæ k. E n d n u et sp ø rg s­ m aa l, som jeg v il om ta le, er b ad evæ relser; e fter m in m en in g m aa et b a d evæ relse ik k e væ re saa lille , at der ik k e, e v tl. v e d fr em tid ig in sta lla tio n , k an væ re et k o rt b a d ek ar. K a rret er m eg et væ rd til a t v a sk e børn i, sæ tte tøj i b lø d i, sk y lle o. s. v . D er er en stæ rk u d v ik lin g i b e n y tte lse n a f b ad ek ar, og den v il fo r h a a b e n tlig væ re sti­ gen d e. F or a ffa ld ssk a k te r har v i den e rfa rin g , ligesom sv en sk ern e, at de h e lst sk a l lig g e fr a h o v e d tr a p ­ p en , saa b eb oern e k o n tro ller er h in a n d en s in d ­ p a k n in g a f a ffa ld e t.

D E R sk a l om ta les n o g le a f de b y g n in g ste k n i­ ske o g b o ligm æ ssig e frem sk rid t, der har b e­ sk æ ftig et „ S o c ia lt B o lig b y g g e r i“. I „ N o r d h a v n s - g a a r d e n “, der va r den fø rste b eb y g g else, var der a lt m od ern e tilb eh ø r: c en tra lv a rm e , b ad evæ relser og a ffa ld ssk a k te r , m en alta n ern e v a r m in im a le. L ejlig h e d sty p e r har væ ret under stæ rk u d v ik lin g , dels m ed de sk ifte n d e a ltan er og k arn ap p er, dels flere k am re til b ørn erige fam ilie r i h en h o ld til lo v g iv n in g om lejelettelse fo r b ørn erige fam ilie r. Ø n sk e t om a lta n er o g k a rn a p p er a f rig elig stø r ­ relse er b esta n d ig stig en d e. I „ H a u n str u p g a a r d “, „ K a n to r p a r k e n “ og de u n d er b y g n in g væ ren d e huse p a a trek a n ten m ellem F red erik sb o rg v ej, T a ­ g en sv ej og T u b o rg v e j („ B isp e p a r k e n “) a fv e k sle r større o g m in d re lejlig h ed er, 2 væ relser og 2 væ ­ relser m ed 1 eller 2 k am re p a sset sk ifte v is in d i h in a n d en , saaled es at a ltan er og k arn ap p er s k if­ ter reg elm æ ssigt i fa ca d ern e i solsid en . D isse til­ b a g e lig g e n d e b e sk y tten d e A lta n e r har v ist sig at væ re en fo rm , som fo lk sæ tter stor pris p aa . D e t er et sp ø rg sm a a l, om der er fo r m eg et glas i disse k a rn a p p er, de sto re ruder er fa ste og v in d tæ tte; b eb oern e p rotesterer im o d , at der er fo r m eget glas, de hæ vd er, at v in d u e rn e g iv er m ere sol og v arm e end k u ld e. D e ty n d e iso lered e y d ervæ g g e er fo r h o ld sv is b illig e , der er fo r sø g t fo r sk e llig e k o n stru k tio n er. Y d ervæ g g e og a lta n p la d er hæ n ­ ger sn art p a a de u d ra g en d e bjæ lk eend er eller bæ ­ res a f p ille r eller a f bæ rend e tvæ rsk illerum . E t a n d et v ig tig t sp ørg sm aal er de b ra n d frie e ta g ea d sk ille lse r. V i har b y g g e t d em b a a d e m ed

11

at fru g tb a rg ø re erfa r in g er n e fr a K ø b e n h a v n og har saaled es og sa a b y g g e t en d e l rækkehuse. R æ kk ehu se til u d lejn in g har sa a le d e s v ist sig at slaa g o d t an; ræ kk eh u se er la n g t b illig ere at b y g g e end fr itlig g e n d e hu se, id e t 2 y d ervæ gge erstattes a f eet tv æ r sk iller um o g v a n d a n læ g g et m ed de g e n n em g a a e n d e led n in g e r b liv e r kortere; de er tillig e la n g t b illig e re i d r ift, id e t d et ene hus v a rm eiso leres a f de 2 n a b o h u se. I „Brøns- p a r k e n “ og „ K a n to r p a r k e n “ har m a n sø g t at gøre h a v ern e m in im a le , m en la g t et areal ud som fæ lles h a v e.

A f den stø rste v ig tig h e d er ogsaa b elig g en h ed s­ p la n er fo r b eb y g g elsern e; den frie u d sig t sp iller større og større rolle fo r b eb oerne. „H a u n stru p - g a a r d “, der er en k am b eb y g g else lu k k e t m od nord og aaben m od sy d og d o g ret tæ t b eb y g g et, er et ek sem p el h erp aa. Længere ude i b yen s u d ­ k a n t har m an bestræ b t sig for den sa a k a ld te p a r k b eb y g g else m ed fr itlig g en d e b lo k k e og store b e p la n te d e m ellem rum , eller huse b elig g en d e v in ­ k elret p a a h in a n d en , saaled es at u d sigtsa rea let u d n y tte s 2 gan ge; altsa a saa store sam led e frie arealer som m u lig t. I p r o v in sb y er n e har „ S o c ia lt B o lig b y g g e r i“ søgt

IV A R B EN T SEN .

1 2

B O L I G K V A R T E R E T

O G

B Y P L A N E N

10 AARS UDV I KL I NG A F A R K I T E K T E D V A R D H E I B E R

Medens lejlighedstyperne i de sidste 10 aar ikke har udviklet sig meget, bortset fra de allersidste aars forsøg med lejligheder til børnerige fam ilier, saa har boligkvarterets ydre udformning gennemgaaet en ud­ vikling, som man vist godt kan betegne som gennem ­ gribende. For 10 aar siden var den sædvanlige form paa bolig­ kvarteret den firkantede karré med facader til alle fire verdenshjørner. A ltaner var selv i bedre lejlig­ heder en sjælden luksus, blandt arkitekter nærmest et uartigt ord. A lle opholdsstuer vendte mod gaden, uanset verdenshjørne. Ud til en betonbelagt gaard med tørrestativer og bankepladser, gaardretirader og skraldespande vendte soveværelser og køkkener. N aar man fra disse ældre kvarterer kommer ud til en af de moderne parkbebyggelser som f. eks. Ryparken, er udviklingen slaaende. Blokkenes orientering med stuer mod vest virker overbevisende en sommerefter­ m iddag, naar altanerne med de brogede markiser i vestsolen er tæt besat af beboere, der er vendt hjem fra deres arbejde og nyder siestaen med radioen paa fuldt drøn og kaffekanden paa bordet, medens un­ gerne tumler sig paa grønsværet under piletræerne i de brede grønne bælter mellem husene. A t man her staar overfor et kulturelt fremskridt, gennem ført i den korte tid af blot 10 aar, men af større betydning, end hvad der ellers er sket paa boligomraadet i de sidste par hundrede aar, vil vel nok kunne indrømmes endog af den sureste bag­ stræver. D et er klart, at denne udvikling ikke skyldes en en­ kelt arkitekt eller en særlig frem synet bygherre alene. U dviklingen laa i tiden. D et er interessant at sam­ menligne f. eks. den første parkbebyggelse i K øben­ havn: D am toften ved R oskildevej, som blev paabe­ gyndt i foraaret 1931, med den her gengivne bebyg­ gelse fra Frankfurt am Main, bygget om trent sam­ tidig og i virkeligheden en ganske parallel løsning. D et teoretiske gennembrud, som bogstavelig talt slog hul paa karréen, skete vel nok ved den internatio­ nale kongres „Für neues Bauen“ i Brüssel november 1930, som tog bebyggelsesplanen op til rationel be­ handling, og gik parallelt med den alm indelige ten­ dens til en mere hensigtspræget arkitektur. H er i Danmark var det klassicistiske interm ezzo ved at

Børnene leger paa græsplænerne i Ryparken.

D a m t o f t e n . (Damparken, Damhaven, Damlunden) 1 : 5000 Rødovre kommune. Arkitekter: Edvard Heiberg og Karl Larsen. Bebyggelsesplan 1930. 3 e t a g e r m e d f l a d t t a g . Fri afstand mellem blokkene: 3 8 m. U d n y t t e l s e s g r a d : 0,6 6.

T o r n o w — Siedlung. Frankfurt af Main. Modelfoto ca. 1 : 5000. Arkitekter: E. May, H. Boehm og W. Schwagenscheidt. Bebyggelsesplan 1930. 4 etager med fladt tag.

1 3

ebbe ud, maaske ikke m indst takket være „Kritisk R ev y “s kritik. O pfattelsen af huset som facade af­ løstes af en stærkere fornemm else af huset som „klump“ videre til huset som genstand, som kon­ struktion. Facadehuset med den overvejende interesse for de rum lige virkninger havde sat sig sin pragt- fuldeste blomst i P olitigaarden, som i virkeligheden er karréen forfinet og kultiveret indtil det umenne­ skelige i planens udform ning med de mange skæve og forvredne hjørner, der skulde form idle overgan­ gen til den cirkelrunde gaards facade. U d viklingen skyldes heller ikke lovgivn in gen , der som bekendt næsten altid kommer haltende bagefter. Den nye byggelovs bestemmelser om lysafstand og byggehøjder, der ikke længere, som tidligere, blot er dikteret af gadens bredde, er saaledes ganske sikkert direkte et resultat af, at de nye boligkvarterer ikke længere er randbebyggelse m od om liggende gader, men bestaar af enkelte fritliggende huse. T il gen­ gæld maa det indrømmes, at K øbenhavns kommune, dels gennem byplanafdelingen, dels gennem magi­ stratens anden afdeling ved salg af egne grunde, har haft en betydelig ind flyd else paa den lavere bebyg­ gelsesgrad i de nye kvarterer. Men den dybereliggende aarsag til ud viklin gen ligger her som andre steder i den økonom iske udvikling. T idligere var det alm indeligt, at en bygherre bygge­ de et par opgange i en karré i det net af gader, som var fastlagt fra stadsingeniørens kontor. D en stigen­ de koncentration af kapitalen og bankernes beher­ skelse af alle industrigrene (ogsaa byggevirksom he­ den) og paa den anden side de koop erative og sociale boligselskab i voksende størrelse m edførte, at en enkelt bygherre kunde overkomm e at bebygge større arealer med mange hundrede lejligheder paa een gang, eller i hvert fald efter en fastlagt plan, i flere byggeafsnit. D ette gav naturligvis mulighed for en friere udformning uden hensyn til de eksisterende gader og veje. B efolkningens stigende krav til lys og luft og en vis mellemklasses økonom isk øgede beta­ lingsevne gav sam tidig stødet til en bedre, friere, mere bekvem udformning af huset. D et er ikke uden interesse at konstatere, at netop i H o llan d , hvor de imperiale indtægter tillo d ogsaa de øvre lag af ar­ bejderklassen at have nogenlunde god levestandard, blev de nye bebyggelser først ud viklet, ogsaa som ar­ bejderboliger. D en tekniske ud viklin g af centralvarm eanlæg og ma- skinvaskerier med centrifuger og tørreapparater betød ogsaa en lettelse for den komm ende parkbebyggelse. Der blev f. elts. bedre plads i kælderen, saa man kunde placere m eget af det rod, som ellers havde skæmmet gaardinteriørerne, i særlige cyklekældere, skarnkasserum og kæ lder-„gaard“ w . c.er. Produktio­ nen af varme i store centrale varm eanlæg fælles for hele anlægget har igen m edført, at centralvarmen

Solbestraallng ved bebyggelse parallel med LyngbyveJ. -------- - "T — 1 -------- !""? 9,00 j9.00

/ / / / i . / / / / / / / / / / / / / m m .

Jan. Febr.ilarts Apr.Haj Juni Juli Aug.5ep.01ct. Bov.Dec.

Undersøgelse af belysningsforholdene ved en stokbebyg­ gelse i R y p a r k e n . Der er vist to yderligheder, I med 40 m friafstandmellem husene, og II med 27 m mellem stokkene. Den lodrette skravering angiver dettidsrum, hvor nabo­ huset vil kaste skygge paa vinduerne i Stueetagen. Lignende undersøgelser blev

foretaget med et alternativ, der vendte stokkene vinkelret paa Ole Nielsens Vej. Under­ søgelsen viste, at med fladt tag vilde der hver dag vare lysfra 3 ¡4 til P I 2 time Ixngere ( end med højt tag) paa stueetagens vinduer.

R y parken 1:5000. Københavns I V grund­ kreds. Bygherre: A S Ryparken og Socialt Boligbyggeri. Arkitekter: Poul Baumann, Ed­ vard Heiberg og Karl Larsen, Fr. Wagner. Bebyggelsesplan 1931: 3 etager med højt tag. Fri a fsta n d min. 2 6,5 m., max. 64. U d n y tte ls e s g r a d : 0,61.

1 4

økonom isk kan konkurrere med kakkelovnshuset og derved m edvirker til, at de store samlede bebyggel­ ser blev billigere i udlejning end det lille hus paa et par opgange. Stokbebyggelsen i Danmark blev i virkeligheden gen- m dført med rækkehusene ved Hulgaardsvej („Bakke­ husene“, Thorkild H enningsen og Ivar Bentsen). For rækkehusene var det indlysende, at karré­ bebyggelsen var en umulig form, men der gik mange aar, inden man vovede skridtet til ogsaa at bygge etagehuse i stokke. I 1928— 31 gennem førte Københavns alm indelige Boligselskab en treetages stokbebyggelse ved V ibevej, men endnu med stuerne mod nord og syd til de parallelle veje, og med gaar- de mellem hveranden stok, altsaa i virkeligheden kun lange karréer, der var splittet op i begge ender. Den første virkelige parkbebyggelse, hvor lejlighederne var orienteret efter solen og ikke efter gaden, og hvor altanerne (som ogsaa var noget nyt dengang — det er blot 10 aar siden) vendte ud mod aabne beplan­ tede arealer, medens gavlene vendte ud mod gader­ ne, var den tidligere om talte bebyggelse „D am to fte n “. Bebyggelsesplanen blev vedtaget i 1930. H vordan de nye Idéer laa i tiden kom tydeligt frem, da vi i 1931 skulde udarbejde en plan til Ryparken. D e tre arkitektfirmaer Poul Baumann, Frederik Wagner, Karl Larsen & Edvard Heiberg fremkom alle tre hver for sig med en bebyggelsesplan udform et som stok­ bebyggelse. Vor plan var den, der blev vedtaget, fordi vi havde opløst de lange stokke i kortere blokke forskudt for hinanden, hvad der gav længere lysafstand for en del af lejlighederne. I virkelighe­ den faar alle lejlighederne paa denne maade stor lys­ afstand enten mod øst eller vest paa grund af, at til­ kørselsvejene danner en spids vinkel med syd-nord- retningen. Tendensen med at gøre stokkene korte og forskudte fortsatte i den næste bebyggelse Blidah for samme bygherre (direktør Rasmus N ielsen) i 1932 og 34. Bebyggelsen skylder sikkert meget af sit idylliske præg, at den blev bygget i en hundredaarig gammel have med store træer og gam le buske, men betød et fremskridt i bebyggelsesmæssig henseende ved, at blokkene blev gjort dybere. D en store husdybde er utvivlsom t nødvendig for at opnaa en nogenlunde økonom isk udnyttelse og kan uden vanskelighed gen­ nemføres i de korte blokke, hvor forholdsvis mange lejligheder er gavllejligheder. I virkeligheden ligger i bebyggelsen med de korte og dybe blokke, som den er udform et i Blidah, spiren til den bebyggelsesform, som man har kaldt punkthusbebyggelsen, hvor huse­ ne kun har een opgang, men lejligheder til syd, øst og vest. Stokbebyggelsens fordele ligger lige i dagen. God orientering med stuer mod vest og soveværelser og køkkener mod øst, billig gadeføring med hovedvej

B l i d a h 1 : 5000, Gentofte kommune. Bygherre: AIS Bli­ dah. Arkitekter: Ivar Bentsen, Acton Bjørn, U. Berg, Edvard Heiberg, Karl Larsen, A. Skjøt-Pedersen. Bebyggelsesplan 1932. 3 e t a g e r m e d f l a d t t a g . F r i a f s t a n d : mi n . 18 m., ma x . 5 5 m. Husdybde 12,5 m med karnap. U d n y t t e l s e s g r a d : 0,76. Gentofte kommune havde fastlagt 5 beboelseslag mod Strandvejen og 2 beboelseslag paa bagarealet. Ved for­ handling opnaaede man 3 beboelseslag over hele grunden.

30m B i 30m

I I A. Parallelle stokke og B. U-formede karréer. Ved at dreje den midterste stok i A opnaar man, som vist i B, større lysafstande, men til gengæld fire hjørner, og en trediedel af lejlighederne faar soveværelser og køkke­ ner mod nord.

„Parkbebyggelse“ uden park. 5 e t a g e r . F r i a f s t a n d k u n c a. 2 5 m.

1 5

Vinkelbebyggelse

I BeuaMjvej s

Spørvog,iTunel

Modelfoto af bebyggelsesplan til B e 11 a h ø j. Køben­ havns 111 grundkreds. Kooperative Arkitekter 1934. 7 e t a g e r . F r i a f s t a n d m e l l e m h u s e n e : 80 m. U d n y t t e l s e s g r a d : 0,76. Halvdelen af længerne har facader mod øst og vest. Fra stuerne mod vest er der udsigt ud over landet helt til Roskilde. Den anden halvdel har facader mod syd og nord. Fra stuerne mod syd er der udsigt over byen og havnen. Placeringen med stokkene vinkelret paa hinanden gør, at a l l e lejligheder faar fri udsigt mod syd eller vest.

vinkelret eller skraat for blokkene og kun smalle adgangsstier til det enkelte hus, som kan placeres i grønne arealer med plæner eller buskads. Adgangsvejene er f. eks. i R yparken udført som smalle betonveje kun 4,5 meter brede og i n ivo med græsset omkring. I Kantorparken er adgangsvejene belagt med klinker i grus og er ikke beregnet til at køre paa. D et er vigtigt, at disse adgangsveje faar den mindst mulige gennemgaaende trafik, og at de ikke gøres for brede, da de brede veje slaar de sam­ lede grønne arealer istykker. Brandvæsenets krav om at kunne køre til begge sider af huset i entrappe huse, og stadsingeniørens krav til vejenes befæstigelse, som synes mig overdrevne, hvor det drejer sig om rene adgangsveje, volder mange vanskeligheder i parkbebyggelsen. D a det ofte er af betydning, at det enkelte hus skal kunne udmatrikuleres, vild e det u tviv lsom t være et fremskridt, om man kunde tillad e en udstykning til „udlagte“, men ikke anlagte vejarealer. Bestemmel­ serne i den nye byggelovs § 15 giver maaske en ventil i retning af dispensationer i den retning. Men har stokbebyggelsen da ikke ogsaa bagdele? Jo, ganske sikkert. I alm indelighed giver stokbe­ byggelsen i sig selv ikke nogen særlig økonom isk udnyttelse af grunden. D en mest økonom iske udnyt­ telse af grunden er u tvivlsom t en randbebyggelse. Det giver de korteste stik og ledninger og de længste lys­ afstande, men ganske vist ikke altid i den rigtige ret­ ning. Paa tegningen er vist, hvordan man, ved at Forslag til bebyggelse af H u s a r k a s e r n e n s g r u n d ved Fælledparken. Københavns II grundkreds. Kooperative Arkitekter (Edvard Heiberg) 1936. 6 e t a g e r. F r i a f s t a n d m e l l e m s t o k k e n e : 8 4 m. Husdybde 13 m. U d n y t t e l s e s g r a d : 1,57. I midten af arealet er placeret en børnehave i 1 etage. Fotografiet af modellen er taget fra Fælledparken, d .v .s . fra sydvest. Fløjen øverst tilhøjre ligger langs Østerbro­ gade med butiker. Alle opholdsstuer vender mod syd eller vest.

r v Forslag til bebyggelse af arealet mellem T a g e n s v e j o g F r e d e r i k s b o r g v e j 1 :5000. Københavns III grundkreds. Kooperative Arkitekter (Vagn Kaastrup) 1934. 10.5 m husdybde. 5 e t a g e r . U d n y t t e l s e s g r a d : 0,8 (udsigtsarealet i midten medregnet. m n r

Punktbebyggelse

Modelfoto af bebyggelsesplan til B e l l a h o j, Køben­ havns III grundkreds. Arkitekterne Magnus Stephensen og Knud Thorball 1934. 5 e t a g e r . U d n y t t e l s e s g r a d ca. 0.57. Hver blok har kun een opgang med 4 lejligheder i hver etage. Opholdsstuer vender mod øst, syd og vest, men de øst- og vestvendte opholdsstuer er trukket frem for fa­ caden, saa de ogsaa faar et vindue mod syd. Planen giver god 'koncentration af nyttearealet og af alle ledninger. Husene er placeret, saa der fra alle opholds­ stuer er vid udsigt.

vende to af blokkene, saa de faar facader m od syd og nord i stedet for øst og vest, opnaar betyd elig større lysafstande. Stokbebyggelsen er da ogsaa ofte i den senere tid ført ud i sin egen karrikatur med lange tæ tliggende stokke med kort afstand m ellem husene. Ikke desto m indre ynder man at kalde denne bebyggelsesform for „parkbebyggelse“, skønt der sjældent er eet eneste træ paa grunden. V ed vest-øst vendte facader v il jeg mene, at en afstand af 3 gange højden til gesims burde være m inimum under vore breddegrader. - Man har da ogsaa i de sidste aar prøvet paa at finde en form , som forener randbebyggelsens store ly sa f­ stande med den frie og aabne karakter i stokbebyg­ gelsen, og man er derved i de senere bebyggelser komm et ind paa enten at vende nogle af blokkene langs nordskellet, saa de faar stuer m od syd (i ste­ det for m od vest), eller at bygge blokkene i v in k el­ form med facade mod syd og vest. D en sidste form giver et hjørne at klare (hjørnerne giver altid daar- ligere lejligheder), men giver paa den anden side noget læ, hvad der i vort blæsende klim a kan være af betydning. D en første konsekvente plan med vinkelhuse er v ist­ nok den, som K o o p e r a tiv e A rk ite k te r (arkitekt Vagn Kaastrup) udarbejdede til arealet mellem T agensvej og Frederiksborgvej. P lanen blev accepteret af K ø ­ benhavns kommune og er blevet bebygget, dels af A /S T agensbo, dels af Arbejdernes koop erative B yg­ geforening og dels af Arbejdernes A n delsboligfor­ ening. V ed vinkelhusene u d nytter man ligesom ud- Konkurrenceforslag til bebyggelse af S k o d s b o r g . Arkitekt Edvard Heiberg. U d n y t t e l s e s g r a d 0,5. M i n d s t e a f s t a n d m e l ­ l e m b l o k k e n e : 1 0 0 m. 2 0 e t a g e r , 600 lejligheder. I forslaget er Strandvejen lagt op langs skrænten vest for husene, og hele skraaningen og sletten ned til vandet er tænkt udlagt til park, sportspladser og badestrand. Udsigt over til Sverrig og milevidt ind i landet. Overskudet fra bebyggelsen vilde muliggøre expropriation med fuld udbetaling af alle villaerne paa skrænten og sletten i løbet af 10 aar.

C i t é d e l a M u e t t e . Taarnbebyggelse i forstaden Drancy ved Paris. 15 etager. Bygningerne er opført af et staalskelet beklædt med stan­ dardiserede plader.

1 7

sigtsarealet dobbelt, baade fra de syd vendte og de vestvendte V induer. P rincippet er med en endnu stærkere udnyttelsesgrad anvendt i forslaget til be­ byggelse paa Husarkasernens grund. O verhovedet tror jeg, at den alt for stive anvendelse af stokbebyggelsen med parallelle stokke maa undgaas. I de senere bebyggelser, som f. eks. Socialt B oligbyg­ geris planer til Kantorparken og Bispeparken, har man da ogsaa prøvet at finde en mere tillem pet og elastisk form, som udnytter den specielle grunds ejen­ dommeligheder og føjer sig mere efter terrænet. Parkbebyggelsen vil sikkert være frem tidens byggeri. Karréerne i deres gam le lukkede form kommer næp­ pe igen i boligbyggeriet, men udform ningen vil efter min mening gaa ad to veje. Enten en stokbebyggelse tillem pet efter den spe­ cielle grund med vinkelhuse eller huse, der er pla­ ceret, saa de frie arealer og store lysafstande ud­ nyttes dobbelt ved, at ikke alle huse ligger parallelt. I dette byggeri kan man tillade sig en noget mindre husdybde med deraf følgende fordele. Eller man vil gaa over til „punktbebyggelse“. Det vil sige helt fritliggende huse med en enkelt opgang med lejligheder mod øst, syd og vest. Bebyggelses­ formen stammer vistnok fra le Corbusier og er gen­ nem ført nogle steder i udlandet, blandt andet i D rancy ved Paris. Et forslag til bebyggelse paa Bellahøj af arkitekterne Magnus Stephensen & Knud Thorball er vistnok det første eksempel herhjemme. Ved en lavere bebyggelse v il man kunne bevare no­ get af det, som er villakvarterets charme, det frit­ liggende hus i haven. I Blidah er der en tilnærmelse til det. V ed en høj bebyggelse bliver husene nær­ mest som enkelte taarne med udsigt til alle sider, og paa grund af den store højde vil man da kunne til­ lade sig stor afstand mellem „taarnene“ og derved bevare landskabets naturlige karakter. Om bebyggelsen skal være høj eller lav kan disku­ teres og vil blive diskuteret. Sandsynligvis vil der blive bygget baade skyskrabere og rækkehuse. Ræk­ kehusene har sin fordel for fam ilier med mange børn, og det er derfor ganske logisk, at man har udnyttet loven' om tilskud til børnerige fam ilier til at bygge rækkehuse. Men ogsaa rækkehuskvarteret vil gen- nemgaa en videre udvikling, derom er der ikke tvivl. De samlede rækkehusbebyggelser til m indre bem id­ lede fordrer, at det enkelte hus ikke sælges, men ud­ lejes. U tvivlsom t et socialt frem skridt, som tillader mange, som ellers ikke vild e have raad til det, at faa en stump have ved huset. D e fælles anlæg, lege­ pladser og fælles parkanlæg er et betydeligt frem­ skridt fra de gam le kvarterer, hvor børnene var henvist til at lege paa vejene (i haven maatte de ikke komme for forældrene), og de fælles varme-, kloak-, gas- og vandstik og hovedledninger, og fælles vaskerum betyder en besparelse. Men et tag og en kælder til hver lejlighed, som man har det i række-

Forslag til regulering af Skovshoved by. Kooperative Arkitekter (Vagn Kaastrup). 6 e t a g e r . U d n y t t e l s e s g r a d 0,87. F r i a f s t a n d m e l l e m b l o k k e n e 7 0 — 8 0 m.

/¿isfr/jpcyaarrimes Airrn/cr i

h

11

Forslag til rækkehuse paa en grund ved Jægersborgallé. Kooperative Arkitekter. Hvert hus har kun en lille privat have, men mellem husene ligger overalt et udstrakt parkareal.

7U% UtBYtilRSl

Skematisk sammenligning mellem høj og lav bebyggelse med samme udnyttelsesgrad (0,5). Indfaldsvinklen for sol paa stueetagens vinduer falder fra 11,3° ved 1 etage til 8,74° ved 7 etager. Afstanden stiger tilsvarende fra 10 m til 130 m mellem husene.

huset, jaar man ikke gratis. Rækkehusbyggeri er noget dyrere end etagelejligheden, det maa man ikke glemme, og fordyrelsen skulde nødig indvindes ved at gøre husene mere prim itive, det vil sige spare de tekniske installationer, som tillader husmoderen at have arbejde ude (varm t vand, maskinvaskeri, bade- og skyllekar etc.). Ogsaa parcelkvarteret kan man tænke sig organi­ seret i større enheder, og med en mere fælles plan end de gamle vejlav. Bestemmelserne i den nye byg­ gelov om, at kommunen har haand i hanke med alle servitutbestemmelser maatte kunne lede til opførel­ sen af parcelkvarterer efter en fornuftig plan f. eks. huse i nordskel eller kædehuse, det vil sige parcel­ huse sammenbyggede i skel ved garager og udhuse og med aabne forhaver og godt isolerede private bag­ haver — en slags mellem form mellem række- og par­ celhus. Fælles legepladser for børnene, som savnes li- gesaa meget i parcelkvarteret som i rækkehuskvar­ teret, og fælles varmecentral og maskinvaskeri, som maatte være arbejds- og pengebesparende, er sikkert ogsaa en paakrævet forbedring af parcelkvarteret. Der ligger i udviklingen af de store nye boligkvar­ terer en tendens i retning af et organiseret lille sam ­ fund, som jeg tror er et fremskridt. Ikke alene be­ tyder det en økonom isk fordel, at mange mennesker paa een gang kan udnytte et stort centralvarm ean­ læg, vaskerianlæg, legepladser og parkarealer, fri­ tidshjem og børnehaver, men det betyder ogsaa en udvikling af fællesskabsfølelsen, som man kendte i landsbyen, men som er gaaet tabt hos den individua­ listiske bybeboer, som ofte ikke en gang kender na­ boen paa den anden side af trappen. Lejerforeninger­ ne, som samler kvarterets lejere om fælles interesser og arrangerer fastelavnsfester og juletræ for børnene, har her en opgave. Beboelseskvarteret skal ikke blot være et sted, hvor man sover om natten, men et sted, hvor man hører hjemme. Sam tidigt skal den moderne beboelse kunne yde den absolutte afsondring for fam iliens privatliv: altaner adskilt ved karnapper, saa naboen ikke kan kikke ind, store afstande til genbo og god lydisole­ ring (det sidste kniber det med). Vekselvirkningen m ellem privatlivets isolation og fællesskabet, hvor man har interesse af at være fælles, skulde være be­ boelseskvarterets maal. Bestemmelserne i den nye byggelov om, at kommu­ nen kan fastlægge særlige kvarterer til boligkvarte­ rer, fabrikskvarterer og forretningskvarterer giver en antydning af, hvad frem tiden burde kunne bringe os: en ordnet by, hvor boligkvarteret ikke blot er rigtigt ordnet indenfor sine egne rammer, men og­ saa rigtigt placeret i byplanen med gode forbindelser baade til arbejdsstedet, fabriken, kontoret, men og­ saa til rekreationsarealer, sportspladser og bade­ strande.

Havebyen Radburn U. S. A. Planmæssigt parcel-kvarter, smalle og b l i n d e tilkørsels­ veje og kun stier mellem haverne.

Forslag til bebyggelse af Amager. (Edvard Heiberg). Amager er hidtil, paa grund af daarlige broforbindelser, relativt ubebygget, men ligger centralt. (Magleby ligger ntermere Raadkuspladsen end f. eks. Hellerup). Forslaget viser, hvordan byen kan vokse mod syd i fire parallelle btelter. a. H a v n e k v a r t e r , b. I n d u s t r i k v a r t e r . ( Røg og Lugt føres af fremherskende vestlige vinde ud over sundet), c. eventuelt „neutral zone “ gartnerier o. 1. d. B e- b o e l s e s k v a r t e r . e. Hospitaler, skoler o. 1. f . R e- k r e a t i o n s a r e a l e r , sportspladser, parker og bade­ strande. g. er landbrugsareal, som gradvis fortrænges af byen. Hurtiggaaende sporvej i Amagerbrogade (stiplet) og jern­ bane (Amagerbanen) mellem havn og industri. Fra boligerne bliver der overalt kort afstand til arbejds­ plads (havn og industri) og til rekreationsarealet. 1 9

N o r d h a v n s g a a r d e n s e t f r a l u f t e n . Tilhøjre i billedet ses Nordbanen. Billedet er taget fra syd. Gaden nederst i billedet er Aarhusgade.

N O R D H A V N S G A A R D E N 1 9 3 4 . 3 5 K Ø B E N H A V N MATR. NR. 3758 UDENBYS K LÆD EBO

A R K I T E K T E R : R I S O M & T I L L I S C H

B e b y g g e l s e s p l a n 1 : 800 (1 m — 1,25 mm). Bebyggelsen er i 6 etager med 25 op­ gange og indeholder 245 2 vær. lejlig­ heder, 3 butikker og en børnehave i stueetagen mellem opgang 20 og 21. Bebyggelsen er en kambebyggelse med aabne gaarde mod øst med udsigt over Øresund og Frihavnen. De to midterste gaarde er udformet med grønne planer og de yderste med monterede legepladser.

aarhosgaoe

2 1

N o r d b a v n s g a a r d e n s e t f r a Ø s t b a n e g a d e . Bebyggelsen er aaben mod ost, hvor der er udsigt over sundet. De aabne gaarde er beplantede omkring legepladserne. Altanerne er brune og bliver lysere opefter for hver etage.

NORDHAVNSGAARDEN ARK ITEK TER : Sven Risom og Chr. T y ge T illisch, K øbenhavn. IN G E N IØ R E R : Jørgen G lud og O la f Ellern, K ø­ benhavn. BEL IGG ENH ED : Nordbavnsgaarden er en typisk kambebyggelse og ligger mellem Aarhusgade, Struer- gade og vender mod øst ud til Østbanegade. T il denne side aabner gaardene sig, der er udformet dels som græsplæner med fritstaaen.de træer, dels som monterede legepladser om givet af buske og hæk. D e fleste opgange ligger ud til Aarhusgade og Struer- gade, og til samme side, mod syd og vest, ligger opholdsstuerne. D e ovrige opgange har adgang fra gaardene. Øst for bebyggelsen er der en meget smuk udsigt ud over sundet og frihavnen, og især de lejligheder, der ligger yderst i kammens tænder, drager fordel af denne udsigt. H A V E A R K IT EK T : C. T h. Sørensen, Kobenhavn.

I um iddelbar nærhed af bebyggelsen ligger „N o rd ­ havnes S-banestation med god forbindelse til byen og skoven. K O N S T R U K T IO N E N er en alm. murstenskon­ struktion med bærende ydermure og hovedskillerum . Etageadskillelsen er af jernbjælker med indskud af ler. A ltanerne er udkraget, og brystningerne er ud­ ført af malede jernplader. T rappen er af beton og belagt med linotol. H usdybden er 10,40 m med h o ­ vedskillerum i m idten. Altanernes fremspring er 80 cm. Ydermurene er af gule sten og taget graa bølgeeternit. LE JL IGH ED STYPER : Langs Aarhusgade og Struer- gade ligger den samme type, en 2 værelsers lejlig­ hed med opholdsstuen til samme side som trappen mod syd og vest. T il modsat side ligger soveværelse og køkken. Badeværelset griber fra forstuen ind i køkkenet, hvorved den optager en m eget lille plads, og de tekniske installationer bliver sam let. A flø b og vandrør fra køkken og bad sidder ikke op ad væg-

2 2

Typen til venstre er en endetype, hvor gavlen med hjør­ nevinduerne vender ud mod øst med en pragtfuld udsigt over frihavnen og øresund. Her ligger trappen i nord­ siden, og opholdsstuen, der gaar gennem hele lejlighedens længde, vender mod syd. Opholdsstuen er godt belyst med et stort 4 fags vindue foruden altandøren -f- 1 fag. Soveværelset er smalt, men langt og rummeligt. I dette tilfælde, hvor badeværelset ligger bag trappen, er der di­ rekte forbindelse mellem de to stuer. 1 de øvrige side­ fløje ligger badeværelset mellem stuerne, med adgang fra forstuen, hvorved badeværelset bliver noget større, og man faar et garderobeskab bag trappen.

Denne type udmærker sig ved at være meget lille, kun 53 m-. Opholdsstuen ligger til samme side som trappen mod syd og vest, henholdsvis mod Aarhusgade og Struer- gade. De tekniske rørinstallationer for vand og afløb er fjernet saa langt fra soveværelse og opholdsstue, at de støjer mindst muligt. Der er direkte forbindelse mellem stuerne. Begge stuer har altaner, men de er temmelig smaa, men opfindsomme beboere har lavet smaa klap­ borde og stole, saa de lige kan spise en lille middag i det fri.

Hustavler, gadeskilte, gummimaatter etc..................................................... Ekstrafundering: Franki 38.853,30 2,73 Sanitetsarbejder: Alfred Hansen . . . . 107.425,30 7,58 Udvendigt kloakarbejde: Høgfeldt & Sønner 17.945,50 1,27 Isolering: G. O. Mticke 9.000,00 0,64 Elektr. installation: Dansk Elektr. Co. 37.751,20 2,66 Centralvarmeanlæg: Storm Hansen & Co..................................................... 76.374,13 5,37 Interimistisk pumpeanlæg 715,20 0,02 Maskinvaskerier: A/S Vølund 20.848,00 1,47 Udstyr ti! maskinvaskerier: A/S Silvan 2.095,50 0,15 Staalpladekedler: Reck 17.850,00 1,26 Varmemaalere: Brd. Dahl 3.581,30 0,25 Lydisolation af w. c.-installationen . . 1.143,00 0,08 Jernleverancer: Lemvigh-Miiller & Munch, Oluf Rønberg og Sophus Be- rendsen 86.372,00 6,07 1.358,70 0,09

gen mod soveværelset, hvilket er en stor fordel for lydisolationen. T ypen er meget lille, en toværelsers lejlighed paa brutto 53,0 m 2. For de øvrige 2 værelsers lejligheders vedkommende ligger alle opholdsstuerne mod syd og gaar gennem hele facadelængden. Soveværelserne er smalle og dybe og vender ligesom trappen og køkkenet mod nord. I disse typer ligger badeværelset dels bag trap­ pen, dels mellem de to stuer. Altanerne er meget smaa og kan kun med nød be­ nyttes af 2 personer samtidig. T EK N ISK UDFØRELSE : Lejlighederne har cen­ tralvarme og koldt og varm t vand i køkken og bad, men ikke badekar. Der er nedstyrtningsskakt fra trappen og maskinvaskeri i kælderen. Paa loftet er der pulterrum. ialt Pr-m2ets. Murerarbejdet: V. Christoffersen . . . . 807.981,76 57,00 Tømrerarbejdet: Jul. Nielsen & Søn og N. C. Jensen 218.897,00 15,40 Snedkerarbejdet: A/S Silvan ................ 225.780,25 15,85 Malerarbejdet og tapetseringen: Vald. Madsen, F. Friedmann .............................. 68.840,70 4,85 Glarmesterarbejdet: K. Guhle .................. 13.527,10 0,95 Blikkenslagerarbejdet: R. Neubert . . . . 17.978,00 1,25 Smedearbejdet ................................................ 31.357,00 2,21 Trappebelægningen: Cecil Cunild . . . . 18.350,00 1,29 Badeværelsebeklædning ......................... 1.860,65 0,13 BYGGEPRISER:

Indkastningslemme Gas-, vand- og elektr. ledn......

6.000,00 0,42 5.544,55 0,39 1,74

24.640,07

Haveanlæg

Forskelligt .....................................................

894,99 0,06 Ialt 1.862.888,60 131,13

Grundens størrelse: 6.173 m2. Bebygget areal: 2.840 m2. Samlet etageareal: 17.040 m2. Grundkøbesum: 330.255,50 kr. Samlet grundudgift: 336.165,27 kr. Omkostninger: 181.293,89 kr. Samlet aarlig leje: 213.000 kr. Aarlig leje pr. m 2 etage: 12,50 kr. Aarlig leje pr. m 2 beboelsesareal: 12,10 kr.

2 3