BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

591766090

59 76609

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

Mag. 09.3769 Mo BORCHS KOLLEGIUMS HISTORIE 1825-1912

'

AF GEORG MONDRUP

F E S T S K R I F T I A N L E D N IN G A F KOLLEGIETS 250 AARS JU B ILÆ UM

G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN MC MX L I I I

RHB

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

FESTSKRIFT

I A N L E D N I N G A F

BORCHS KOLLEGIUMS 250 AARS JUBILÆUM

* •' '

*

/

^ < D s i. y M U

.

/ ( ¡ ( ¡ « U v i ' V c A

SjLørt^ ^Kcr^oOuAyu

H olt & M adsen fo t.

B O R C H S K O L L E G I U M N O V E M B E R 1942

BORCHS KOLLEGIUMS HISTORIE 1825-1912

AE

GEORG MONDRUP

EFORER O G ALUMNER PAA BORCHS KOLLEG IUM 1 9 1 6 — 1 9 4 2

G. E. C. GADS FORLAG • KØBENHAVN

1 9 4 3

i i u

¿ / P I S

t * o i

K

fau,vrl>'

t .l/u'Ykcv C' s f ao / cy )

U d g ivet m ed understøttelse fra komm unitetet

S. L. MØLLERS BOGTR. KBHVN.

Borchs kollegium s efor, hr. professor, dr. theol.

JENS N Ø R R E G A A R D h. a. rector magnificus

tilegnes d ette festsk rift m ed æ rbødighed og h øjagtelse

Iio lt t r M adsen fo t.

H J Ø R N E A F H A V E N M É D L A B O R A T O R I E B Y G N I N G E N N O V E M B E R 194 2

FORORD D en 29 . Maj 1941 var det 250 -Aarsdagen for Borchs Kollegi­ ums Indvielse. Allerede i 1939 blev det besluttet at fejre Begivenheden ved Udsendelse af et Festskrift, som hermed fore ligger. Dette er skrevet i direkte Fortsættelse af Hans Olriks og Johannes Pedersens Jubilæumsskrifter fra henholdsvis 1889 og 1916 . Aarsagen til, at Festskriftet først foreligger nu — om­ trent to A a r efter 250 -Aaret — er, at Forfatteren af forskellige Aarsager — blandt andet paa Grund af civil Luftbeskyttelses­ tjeneste — blev forsinket i sit Arbejde. Da Festskriftets Udarbejdelse i sin Tid blev besluttet, var der lykkeligvis blandt Kollegiets Alumner een, cand. mag. Georg Mondrup, der kunde og vilde paatage sig denne Opgave. For det betydelige og uegennyttige Arbejde, som Forfatteren har nedlagt i denne Bog, bringer vi ham vor bedste Tak. Udgivelsen af Festskriftet er muliggjort ved, at Universitetet har ydet et betydeligt Tilskud, uden hvilket Planen næppe vilde være blevet gennemført. Det er os derfor en kær Pligt at bringe Universitetet en ærbødig Tak — ikke blot paa egne, de nu­ værende, men ogsaa paa de forhenværende Alumners Vegne. A t gamle Alumner omfatter det Kollegium, hvor de tilbragte nogle LIngdomsaar, med virkelig Hengivenhed, saa vi i Jubi- læumsaaret mange Beviser for, blandt andet ved Oprettelsen af Jubilæumslegatet. V i tør derfor ogsaa trøstigt udtrykke Haabet om, at dette Festskrift maa bringe gamle Alumner deres Kollegie­ tid i fornøjelig Erindring. Februar 1943.

For Kollegiets A lumner Niels Hofman-Bang, cand. polyt., Inspector collegii.

INDHO LD SFO RTEGN ELSE

Forord af kollegiets inspektor, N. Hofman-Bang. Forfatterens f o r o r d ................................................................... I. Kolleg iebygn ingen ............................................................ Indledning 15—16. Den nye bygnings opførelse 16 —21. Beskrivelse af hovedbygningen 21—35. Gaar- den og haven 35—39. L aboratoriet 39—41. P o rt­ n ertjen esten og dens udøvere 41—44. R eparationer og ombygning 44—47. II. Kollegiets kapital og legaterne ................................... De økonom iske forhold ved kollegiets genoprettelse 4 8 — 5 0 . Den økonom iske forvaltning til ca. 1 8 5 0 5 0 — 5 6 . N yordningen omkr. 1 8 5 0 5 6 — 6 3 . Den øko­ nom iske forvaltning ca. 1 8 5 0 — 1 9 0 8 6 3 — 6 9 . N yord- gen 1 9 0 8 6 9 — 7 1 . Legaterne 7 1 — 7 2 . III. Kollegiets administration ........................................... Besæ ttelsen af alum nepladserne 73—76. A lum ner­ nes forpligtelser 76—80. D isputatspligten 80—83. A lum nernes rettigheder 84—85. Inspektoratet 85 —88. E fo ratet og dets udøvere 88—99. IV . Kollegielivet ...................................................................... Indledning 100—101. Indvielsen af det tredie kolle­ gium 102—104. De første alumner 104—108. Den første decennium s kollegieliv. D isputatser. Lycæum . 108—115. Samliv i 30’erne. Horae M ediceae. Poli­ tiske interesser. Frem træ dende alumner 115—123. Væ kkerselskabets stiftelse og historie 123—127. Samliv i 40’erne. Frem træ dende alumner. Borkens L yre. D ecenniets kollegiedigtning 128—135. N a ­ tionale og politiske rørelser i 40’erne 135—138. Om ­ gangstonen i 40’erne. Begyndende grundtvigianisme. D ødsfald 138—142. Samliv i 50’erne. F rem træ dende alumner. Læsestuens oprettelse. Kollegiehistoriske interesser. Politiske og skandinavistiske rørelser.

12

Side

Fester 142—147. Samliv i 60’erne. F rem træ dende alumner. D et nordiske studenterm øde 1862. A lum ­ nernes opgør med J. C. J. Hansen. K rigen 1864. PaludamM iillers m indesten. Sønderjydernes besøg 1865 147—161. A lum nernes deltagelse i 60’ernes foreningsliv. Lille theologicum . G rundtvigianerfejder. Kollegiedigtning og fester 161—167. Sam livet 1870 —90. F rem træ dende alumner. Holger D rachm anns ophold paa kollegiet. Politiske og kirkelige stridig­ heder. Foreningsliv og fester. Kollegiedigtning 167— 182. Jubilæ et 1899 182—184. T id en efter jubilæ et 1889. G ym nastik og musik. K oteletforeningen. Fester og kollegiedigtning. Kollegielivet paa F rederiks H o­ spital und er ombygningen 1912. T ilbageflytning til kollegiet 184—193. Borchs kollegiums eforer og alumner 1916—1942 .......... Navneregister .............................................................................

194—198 199—202

N ærværende fremstilling af Borchs kollegiums historie i det 19 . aarhundrede er en fortsættelse af Hans Olrik: Borchs kollegiums historie 1689 — 1728 , og Johannes Pedersen: Borchs kollegiums historie 1728 — 1823 . Den slutter med aaret 1912 , der danner en milepæl i kollegiets historie. Aarene efter 1912 vil det være naturligst at gemme, til kollegiets historie i det 20. aarhundrede engang skal skrives, og disse aars begiven­ heder er kommet lidt paa afstand. A t de kilder, der er offentlig tilgængelige, skulde anføres i noteapparatet, var jo en selvfølge. Med hensyn til det kilde­ materiale, der beror paa kollegiet, har jeg imidlertid ogsaa fundet det rigtigst at henvise til det i noterne (kollegiets in­ spektorprotokol er anført som ann .), da det jo meget vel en­ gang kan blive offentlig tilgængeligt, og da i alt fald enhver gammel borchianer, der ønsker at se sit gamle kollegiums historiske aktstykker, selvfølgelig er velkommen dertil. T il slut vil jeg gerne rette en tak til Rigsarkivet, der har givet mig dispensation fra bestemmelsen om, at konsistoriums arkivalia efter 1870 ikke maa udlaanes. Ligeledes skylder jeg kollegiets efor professor, dr. theol. J. Nørregaard tak for den interesse, han har vist mit arbejde. A lle dem, der har ydet mig oplysninger af forskellig art, beder jeg modtage min tak under eet, da det er mig umuligt at nævne hver enkelt. Georg Mondrup.

1 KO LLEG IEB Y G N IN G EN D et København, de engelske tropper forlod efter de frygte­ lige septemberdage 1807 og de følgende to maaneders besættelse, frembød et sørgeligt skue. Det var Englændernes hensigt at berøve os enhver mulighed for at optræde som sø­ magt, og de løste deres opgave med stor grundighed. For at sikre sig, at flaaden blev udleveret eller uskadeliggjort til den sidste lille kanonbaad, besatte tropperne Kastellet og Holmen, og vi fik lært, hvad det vil sige at have besættelsestropper i landet. End ikke alterklædet i Kastellets kirke blev ladt tilbage, og paa Holmen blev alt af værdi fjernet lige til søofficerernes sølvtøj i hovedvagten. A lt, hvad der blev efterladt, var nogle bjælker og nogle hundrede kanoner, som man ikke kunde faa slæbt med. Væ rst var dog naturligvis den ødelæggelse, de tre nætters bombardement havde foraarsaget. Det meste af det København, der strakte sig fra Gothersgade til Skindergade og fra volden til ind imod Rundetaam, laa i ruiner, og endnu i slutningen af 30 ’erne laa de øde tomter hen, især paa Kultorvet, Købmagergade og Nørregade, kun bebyggede med smaa interi­ mistiske hytter. Selv i havnen med dens ellers saa travle liv saa man, hvor vanskeligt det var for byen at komme til kræfter igen. Endnu i aaret 1828 kunde et par sælhunde tumle sig inden­ for bommen ved flaadens leje til stor forlystelse for køben­ havnerne.1 Universitetskvarteret havde lidt haardt under bombarde-

1 L. Both: K jøbenhavn, historisk-topografisk beskreven, K øbenhavn 1873, s. 590 ff.

16 mentet. Foruden Frue K irke og universitetsbygningen var tal­ rige af de omkringliggende bygninger gaaet op i luer, deriblandt Borchs kollegium. Kun langsomt rejste universitetskvarteret sig igen, i sit arkitektoniske anlæg væsentlig præget af C. F. Han­ sens stil. Ham var det, der havde tegnet den 1816 fuldførte Metropolitanskole og Frue Kirke, der var færdigbygget 1829 . Det blev imidlertid ikke C. F. Hansen, der kom til at levere tegningen til selve universitetsbygningen, men derimod den da­ værende stadsbygmester professor Peder Malling, som derved ogsaa kom til at sætte sit præg paa latinerkvarteret. Bygningen blev først indviet 13 . oktober 1836 , men allerede tidligere havde Malling ydet et bidrag til den lærde bydels genopbyggelse, mindre iøjnefaldende, men dog af stor betydning for den danske akademikerstand. I aaret 1825 kunde Borchs kollegium indvi sin tredie bygning, hvis tegning var leveret af Malling.1 A rbejdet paa at faa kollegiet genopført var begyndt i aaret 1822 , da den nyudnævnte efor F. T. Hurtigkarl gjorde sig stærke bestræbelser for at faa rejst en ny bygning. De langvarige for­ handlinger mellem Hurtigkarl og konsistorium, der gik forud for den nye bygnings opførelse, er udførligt skildret af Johannes Pedersen i Borchs kollegiums historie 1728 — 1823 .2 Det vil der­ for for disse forhandlingers vedkommende være tilstrækkeligt at henvise til Johannes Pedersens fremstilling. Her skal kun fremdrages enkelte ting deraf, som hører med til forudsætnin­ gerne for det emne, der skal behandles i det følgende: en skil­ dring af de ydre rammer, indenfor hvilke kollegielivet udfol­ dede sig i det 19 . aarhundrede. Da Hurtigkarl 24 . maj 1822 indsendte sin skrivelse til konsi­ storium, i hvilken han tog til orde for at faa kollegiet genop­ ført, var han øjensynlig fuldstændigsikker paa, at hans fore­ havende vilde krones med held. I alt fald var der alleredei det stille truffet forberedelser til bygningsarbejdet, og de første haandværkere havde været paa brandtomten. Den ældste haand- værkerregning, der findes i kollegiets arkiv, har følgende ordlyd:

i Chr. Elling: K øbenhavns U n iv ersite t og dets Bygm ester Peder Malling, Kbh. 1939. 2 S. 2 5 -3 1 .

17

N o ta Paa Colæget i Borgen K annekestræ de N ed rev et de løse M urstene paa di gamle Mure

1 Rbdlr. 1 » — 2 Suma 1 Rbdlr. 3

arb eid et 2 M ursvende ver V 2 Dag til H a n d la n g e re n ..............................

Rigtig b etalt

K jøb. d. 26 M artz 1822.

A. W . Schm idt .1

Endnu medens forhandlingerne stod paa, arbejdedes der paa tomten. Det første, der blev udført med henblik paa de alum­ ner, som Hurtigkarl haabede snart skulde befolke det gamle hæderkronede kollegium, var istandsættelsen af det springvand, der stod paa gaardspladsen, og som fra gammel tid var en af de ting, kollegiet var stolt af. Allerede 1822 blev opstanderen udskiftet, og der blev lagt afløbsrende af træ, og 1823 blev springvandet forsynet med de nødvendige blyrør og blyplader, og afløbsrenden blev beslaaet. I slutningen af aaret 1822 var man naaet saa vidt i forhand­ lingerne om kollegiets genopførelse, at konsistorium havde op­ fordret Hurtigkarl, der foruden at være kollegiets efor tillige var den ene af de to inspectores quæsturæ, til at indtræde i et udvalg sammen med sin kollega N. C. Kali og stadsbygmeste­ ren professor Malling for paa grundlag af den tegning, sidst­ nævnte havde paataget sig at levere, at udarbejde et forslag, som konsistorium kunde tage standpunkt til.2 Det varede ikke længe, før Malling havde udarbejdet tegningen, som han 16 . januar 1823 indsendte til konsistorium. Tegningen er udført paa tre ark, mærket A , B og C. Bygningens façade tillige med et tværsnit er gengivet paa plan A , medens B indeholder planerne over de forskellige etager og C et rids over grunden. Bygnin­ gen adskiller sig fra den tidligere derved, at der ikke er aaben port gennem den, men en indkørsel ved siden af den, der hvor tidligere portnerboligen laa. For at skaffe plads til indkørselen var det imidlertid nødvendigt, at et stykke af den tilstødende 1 H aandvæ rkerregningerne, som ved siden af bygningstegningerne er en hovedkilde for skildringen åf bygningen og dens historie, fin­ des alle i kollegiets arkiv. 2 A cta consistorii 4. dec. 1822, nr, 205. Borchs kollegium. 2

18 professorboligs grund (matr. nr. 43 ) blev lagt til kollegiets. B yg ­ ningen vilde derved ikke blot vinde bedre plads til alumne­ lejlighederne, men ogsaa mere lys og luft. Malling tilraadede meget kraftigt at følge denne plan i betragtning af de store for­ dele, den indebar. »Thi ved saaledes at gaae i Fundators vær­ dige Fodspor hædres hans Minde og opnaaes end fuldkomnere hans tilsigtede gode Formaal.«1 Flurtigkarl og Kali ønskede imidlertid foretaget visse ændringer i plan B, idet auditoriet og inspektorlejligheden ikke forekom dem ideelle. Malling ind­ sendte derfor 24 . januar en plan, mærket D, med de ønskede ændringer.2 I mellemtiden var det blevet overdraget murermester kap­ tajn Lynge at udarbejde et overslag over udgifterne ved op­ førelsen af en bygning efter Mallings tegning. E fter at konsi­ storium havde faaet det forelagt, blev det 21. februar sendt til Malling, der i det store og hele fandt det rimeligt. Gaardsplad- sens istandsættelse med brolægning, vandpostens fornyelse, indretningen af latriner og opførelsen af hegnsmure var dog ikke indbefattet deri, og der maatte derfor ogsaa indhentes overslag derover.3 E fter at Lynge havde leveret dette overslag, udstedtes der 2 . april 1824 en kongelig resolution, der tillod, at der af kollegiets kapital anvendtes 4000 rbd. sedler og tegn til indhegning af grunden med en mur, opførelse af en bygning i gaarden (laboratoriet) samt anskaffelse af det nødvendige in­ ventar til bygningen.4 Allerede et aar tidligere, 4 . april 1823 , forelaa der en kongelig approbation af forslaget om, at kollegie- bygningen maatte opføres efter Mallings tegning. Det omhand­ lede stykke af den tilstødende professorboligs grund tilstodes kollegiet uden vederlag, og der maatte til bygningsarbejdet an­ vendes indtil 15000 rbd. af kapitalen.5 I løbet af 1823 begyndte saa bygningsarbejdet. I sidste øje­ blik er der foretaget visse ændringer i tegningen, som senere

1 Skr. fra Malling til konsist. 16. jan. 1823.

2 T egningerne befinder

sig i nationalm usæ ets billedsam ling.

3 Skr. fra Malling til konsist.

8. m arts 1823.

4 Skr. fra u n iv ersitetsd irek tio n en til konsist. 17. apr.

1824.

5 A ct. consist. 14. maj 1823, nr. 404.

19

l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l III

1 r ; f f l i m -----

M A L L I N G S T E G N I N G .

P L A N A .

skal omtales. Desværre har det ikke været muligt at finde de tegninger, efter hvilke ændringerne er foretaget, men det lader sig dog gøre dels paa grundlag af bygningens nuværende ud­ seende og dels ud fra oplysninger i de kilder, der staar til raa- dighed, at konstatere, hvori de bestaar. Et enkelt punkt kan saaledes oplyses ud fra samtidige dokumenter. Medens arbejdet stod paa, foreslog Malling 1823 , at man skulde give bygningen et mere stateligt præg ved at forsyne den med graa teglsten i stedet for røde. Forskellen i omkostninger vilde beløbe sig til 90 rbd. Hurtigkarl forelagde forslaget for konsistorium, som dog ikke mente, at man burde paatage sig denne ekstra ud­ gift.1 Malling tilbød derefter at bringe sit forslag til udførelse paa egen bekostning »i den Overbevisning, at Consistorium med Velbehag vil ansee mit Offer paa Sammes og den inden­ landske Industries Alter.«2 Konsistorium tog naturligvis med tak imod tilbudet.3 Bygningsarbejdet skred kun langsomt frem,

i Skr. fra konsist, til H u rtigk arl 26. sept. 1823.

2 Skr. fra M alling

til H u rtig k arl 1. okt. 1823.

3 Skr. fra konsist, til H u rtigk arl 17. okt. 1823. 2 *

2 0

og først 2 . marts 1825 kunde brandmajoren og stadsbygmeste­ ren udstede syningsattest.1 E t maalebrev paa grunden, indbefat- 1 I kollegiets arkiv.

21

tende det tillagte stykke af den tilstødende professorboligs grund, var blevet udstedt af C. Schlegel 1. juni 1824.1 Mallings honorar for tegningen og tilsynet med bygningsarbejdet beløb sig til 200 rbd. sølv, som med konsistoriums billigelse var blevet ham udbetalt 23 . december 1824.2 V i vil nu forsøge at danne os et billede af den bygning, hvor det 19 . aarhundredes første alumnekuld dyrkede studierne og samlivet med kollegiekammeraterne. Det vil her være naturligt

1 K vittering i kollegiets arkiv. 2 A ct. consist. 1. dec. 1824, nr. 255 og 22. dec. 1824, nr. 285. Mallings kv ittering findes i kollegiets arkiv.

22

at tage sit udgangspunkt i Mallings tegning, selv om denne jo som ovenfor omtalt ikke er fulgt i alle enkeltheder. Dette ser man især ved at betragte plan A , der gengiver façaden. Den hovedkrans, der afslutter muren foroven, mangler saaledes paa tegningen. Mest springer dog forskellen mellem den skitserede og den udførte façade i øjnene, naar man ser paa gadedøren. Paa plan A flankeres fløjdøren af to let fremspringende glatte stenbjælker, hver hvilende paa en basis og afsluttet foroven med en fremspringende kant. Overliggeren, der R ie d e s ^ af­ sluttes med en fremspringende kant, bærer indskriften B CO LLEG IUM . Mellem overliggeren og selv døren er indskud en indskriftplade, hvis indskrift kun er antydet paa tegningen. Op til døren fører to brede trappetrin, flankerede af to sten­ tromler. Selve porten bestaar af to flø ;e med hver fire glatte fyldinger. T il alt held har Malling dog i sidste øjeblik opgivet sin plan og tegnet en mere fantasifuld og langt smukkere dør. Som indramning har den to af brede sandstenskvadre opbyg­ gede poster, hvis øverste led er en lavere kanneleret kvader, der baade foroven og forneden har en let fremspringende kant. Oven paa dette led ligger en tynd sandstensplade. Hele ind­ fatningen springer kun ganske svagt frem fra muren. Porten bestaar af to fløjdøre med hver fem ret smaa aflange fyldin­ ger, udskaarne som flade firsidede pyramider. I begge sider af dørfløjene er anbragt rosetformede malmnagler, hvor forlæn­ gelserne af fyldingernes diagonaler skærer hinanden. De hori- zontalt liggende fyldinger bidrager tillige med indfatningens kvadre til at give porten bredde. Over den smalle overligger er indskudt en halvcirkelformet træplade, forsynet med en bue af smaa pæreformede ruder, der forbinder de to vertikale limer som dannes af dørfyldingerne. Omkring denne halvcirkel er sat en bue af sandstenskvadre, hvilende paa sidemdfatmngerne. Over den ornamenterede slutsten er kollegiets navneskjold an­ bragt ligeledes udført i sandsten og forsynet med indskriften Collegium Mediceum Fund. Î 69 U Op til indgangen førte tre 'T R e g i T f r a m u rerm ester Lynge 15. jan. 1825: »Stenen over D øren til gaden a t m alle og B ogstaverne forgylde m ed ægte gul.«

23

Holt &1 M ailseti fot.

G A D E D Ø R E N 1942

brede trappetrin. Den eneste forandring, der siden har fundet sted ved gadedøren, blev foretaget 1860 , da trappestenene blev gjort smallere, fordi de strakte sig for langt ud i fortovet.1 Der­ ved mistede indgangen lidt af sit fornemme præg, men den ud­ gør dog endnu et overordentligt smukt led i facaden, hvis arki­ tektoniske udsmykning jo iøvrigt er ret spartansk.2 Paa plan A er muren op til underkanten af de nederste vinduer beklædt med cement. I stedet blev der paa bygningen sat en smal sand­ stenskant under de nederste vinduer, medens muren iøvrigt er glat. De tre kvister, der findes paa tegningen, blev opgivet. Der­ imod fik bygningen ikke tre, men fire skorstene. Uden paa dø­ ren var anbragt en messinglineal med bolter og møtrikker, ved 2 En opm aalingstegning af gadedøren findes i Opmaalinger udgivet af O dense Bygningsskoles E levfo ren in g 1930. 1 Anm . af S ibbern i regnsk. for 1860.

24 hjælp af hvilken opslagene om kollegiedisputatserne blev fast­ gjort. Denne indretning er formodentlig blevet fjernet i 30 ’erne, da disputatserne var ophørt. Den, der ønskede at aflægge et besøg paa kollegiet, meldte sig ved at trække i en klokkestreng. Klokken var anbragt paa muren ud mod haven paa et sted, hvor den let kunde høres hos portnerens, under et halvtag af træ, der beskyttede den mod regn. Gennem gadedøren, der var gjort selvlukkende ved hjælp af en fjeder, kom man ind i vestibulen. Denne, som ikke var ud­ smykket paa nogen maade, oplystes om aftenen af en ampel, der ved hjælp af en kontravægt kunde trækkes op og ned.1 Paa væggen var ophængt et opslagsskab. I baggrunden af vestibulen var trappeopgangen og ved siden af den en dør, der førte ud til et lille rum foran gaarddøren. Gennem bygningen strakte sig paa hver etage en gang, fra hvilken man kom ind i de enkelte lejligheder. Ampelen i vestibulen har ogsaa skullet oplyse stue­ gangen, og første og anden sals gange har hver maattet nøjes med en mindre lampe. Om dagen har gangene faaet lys fra vin­ duer i bygningens vestre gavl. Væggene var malede med lim­ farve. Drejede man fra vestibulen hen ad gangen til højre, havde man paa højre haand den lejlighed, der beboedes af kollegiets inspektor. Den bestod af to ret store opholdsstuer og et sove­ værelse. Paa den anden side af gangen laa to alumnelejligheder, hver bestaaende af en opholdsstue og et soveværelse. Til venstre for vestibulen laa paa højre haand portnerboligen. Denne be­ stod af opholdsstue, soveværelse, kammer, køkken og spisestue. I køkkenet, hvorfra man gennem en dør havde adgang til gaar- den, var der en bilæggerovn. Paa gangen udenfor portnerlejlig­ heden stod der et bord, ved hvilket portneren børstede alumner­ nes sko, og en knage, paa hvilken han bankede deres tøj. Her stod ogsaa de oliekander, han brugte ved paafyldning af lam­ perne. Overfor portnerlejligheden laa to alumnelejligheder, hver bestaaende af en opholdsstue med alkove og et minimalt kammer. 1 In v en tarieliste fra 1827. In v en tarielistern e er en vigtig kilde for den følgende frem stilling. De findes i kollegiets arkiv.

Holt & M adsen fot.

V E S T I B U L E N O G T R A P P E G A N G E N 1942

En ret bred trappegang fører fra stuen op til de øvre etager. Ved sine smukke linier danner den et fornemt interieur, hvor man ikke føler savnet af nogen udsmykning. Paa første sal fand­ tes 8 lejligheder, 6 med hver en opholdsstue og et soveværelse og 2 med opholdsstue og alkove. Den østlige halvdel af anden sal optoges af auditoriet. V ar man kommet op ad trappen, stod man overfor indgangen til dets entré, hvor besøgende kunde hænge deres overtøj, før de gik ind. Her var anbragt stumtjenere, og desuden stod der et bord og fire bøgetræsstole med sorte faareskindssæder. Værel­ set blev iøvrigt hurtigt taget i brug som forsamlingsværelse for alumnerne, en anvendelse, hvortil det var udmærket egnet. Her stod formodentlig ogsaa Theca, et birketræsskab med døre, skuffe, hylder og rum, hvori forskellige af kollegiets papirer op­ bevaredes, og hvortil kollegiets inspektor har haft nøglen. Væggene var i dette som i de fleste af kollegiets lokaler lim­ farvede. Havde man hængt sit overtøj i entreen, maatte man atter ud paa gangen, før man gennem fløjdøren kunde komme ind i audi

26 toriet. Dette var et smukt rum, der oplystes gennem fire vin­ duer i hver side. Salens udsmykning kender vi væsentlig gennem haandværkerregninger, af hvilke den mest oplysende er tapet­ mager Tulinsens,1 der giver os et godt billede af gardinerne og udsmykningen af salens to loger. I hver side af salen var over vinduerne anbragt en jernstang i hele salens længde, paa hvilken gardinerne var ophængt. Disse var lavede af rødt »morang« (moiré?) og kantede med gule baand. De to loger, hvoraf den ene var beregnet for professorer og den anden for andre hono­ ratiores, der ønskede at overvære forsvaret af alumnernes dispu­ tatser, laa i salens vestre ende, en paa hver side af fløjdøren. Deres gulv var hævet lidt over salens, og man havde adgang til dem ved at benytte de trapper, der paa begge sider af indgangen førte op til hver sin loge. Til den søndre loge havde man dog ogsaa adgang ad en trappe fra entreværelset. Logerne var ad­ skilt fra salen ved brystværn, hvis kant var polstret med lærred og hø og dernæst betrukket med rødt »morang«, der var slaaet fast med messingsøm. V ed hjælp af fortræksgardiner af rødt »bomseseg« (bommesi), forede med rødt »kembred« (cambray, kammerdug) kunde logerne aflukkes helt, idet gardinerne ved ringe var ophængt paa træstokke og forsynede med træksnore. N aar de ikke har været trukket for, maa vi tænke os dem dra­ perede i maleriske folder ved siderne af logerne. Disse fik lys gennem hver sit vindu, for hvilket der var bommesigardiner, fo­ rede med cambray og kantede med røde baand. De rødlige farve­ toner synes i det hele taget at have domineret i auditoriet, idet baade vægge og loft var malede med rød limfarve. Den røde farve blev dog brudt af en hvid gesims, ornamenteret med hvide gibsæg, der var fastsat med skruer. Opvarmningen besørgedes af to kakkelovne, der stod i nicher, sandsynligvis i den østre endevæg. Om aftenen er salen blevet oplyst af en stor trearmet lampe samt af fire lamper med eet blus, hver anbragt paa et lille sortlakeret bræt, to paa hver sidevæg. Det første inventar til salen, der omtales i haandværkerregningerne, er »10 stk. Bænge med Sprosrøkke og Armlender«.2 Disse 5 Va- alen lange

i D at. 18. dec. 1824.

2 Regn. fra snedker K rollerup 14. m arts 1825.

27

bænke var birketræsmalede og lakerede. I en inventarieliste fra 1827 omtales desuden 12 stole. I auditoriets østre ende stod et kateder, over hvilket vi maa tænke os den trearmede lampe an­ bragt. I nichen bag katedret var anbragt et relief, som man 1824 havde fundet i E lers’ kollegium under bibliotekssalens gulv, og som blev overleveret til Borchs kollegium, da man ansaa det for et billede af Borch.1 Den egentlige hensigt med at indrette et auditorium paa kollegiet var, at det skulde anvendes til for­ svaret af alumnernes disputatser, men efterhaanden blev det taget i brug til mange andre formaal, f. eks. foredrag, privat­ forelæsninger og anden undervisning, og inventaret viste sig snart at være utilstrækkeligt til disse formaal. Der blev derfor 1830 anskaffet 12 skraa tomandsborde, hver med to blækhuse. Deres fødder var perlefarvede og pladerne laksorte. Desuden blev katedret forsynet med en indstillelig pult, og der blev op­ stillet en sort tavle paa træfod. Da alumnernes disputatser var ophørt i 30 ’erne, kom audito­ riet til at spille en mindre fremtrædende rolle for kollegiet, idet salen nu kun anvendtes til gilder, foredrag og lignende. De to loger blev ganske overflødige, da der jo ikke længere var brug for reserverede pladser for honoratiores, og de har rimeligvis faaet lov til ganske at forfalde, ligesom man sikkert i det hele taget har lagt mindre vægt paa at vedligeholde auditoriet. Da der omkring 1850 skulde foretages en hovedreparation af kol­ legiet, var det derfor naturligt, at man overvejede mulighederne for en bedre udnyttelse af den plads, auditoriet optog. F. C. Sibbern, kollegiets daværende efor, var mest stemt for, at det skulde omdannes til alumnelejligheder. Alumnerne vilde imidler­ tid ikke undvære deres auditorium, og paa generalforsamlingen 7 . febr. 1851 besluttede de at ansøge konsistorium om bibeholdelse af auditoriet,2 og Sibbern synes da at have opgivet sin tanke. Spørgsmaalet om en bedre udnyttelse af den plads, auditoriet optog, beskæftigede dog stadig sindene baade hos eforen og alumnerne, og paa en generalforsamling 10 . marts 1852 bemyn­ digedes inspektor til at virke for, at det til auditoriet hørende

1 H ans O lrik: Borchs kollegium s historie s. 26 f.

2 Ann. 1852.

28

en trévæ relse b lev omdannet til et forsam lingsvæ relse for alum­ nerne. Sibbern stillede sig velvilligt til forslaget, men mente ikke, at kollegiets m idler var tilstrækkelige til en saadan om­ dannelse.1 I slutningen af aaret blev auditoriets anvendelse gjort til genstand for nye o vervejelser, idet alumnerne til Sibbern indgav et fo rslag om en deling af auditoriet, saaledes at man fik en m indre forsam lingssal samt to stipendieløse lejligheder. Sibbern modtog fo rslaget med største ve lvilje, og — utrættelig, som han altid var, naar det g ja ld t Borchs kollegiums vel — fik han sin søn arkitek t Sibbern til at levere en tegning, efter hvil­ ken auditoriet b lev delt i en mindre forsam lingssal og 3 væ rel­ ser. Denne tegning sendte Sibbern i marts 1853 til konsistorium med anmodning om, at det til ombygningen nødvendige beløb maatte bevilges af kommunitetets m idler. E fte r at have indhen­ tet kvæ stors betænkning mente konsistorium ikke at kunne be­ vilge det ansøgte — men hermed v a r tanken ikke afgaaet ved døden. A lumnerne fattede den modige plan selv at søge midlerne sk a ffe t til ve je, og en indsam ling blandt de davæ rende alumner indbragte et smukt beløb, næsten 400 rbd. En indsam ling blandt ældre alumner b lev derimod en skuffelse — rim eligvis paa grund af koleraepidem iens hærgen. D er indkom kun 35 rbd. Man hen­ vend te sig nu atter til konsistorium for at faa dette til at til­ skyde restbeløbet af kommunitetets midler, men ogsaa denne gang blev konsistorium s sv a r et nej. D et indsam lede beløb blev da anvendt til udførelse af alumnernes første plan, idet entré- væ relset i november maaned 1853 blev omdannet til læsestue.2 M edens disse forhandlinger stod paa, va r der im idlertid sket en forandring med hensyn til auditoriet, som skulde komme alumnerne til gode. V ed hjæ lp af bræddeskillerum va r de to nu overflødige loger b levet adskilt fra salen. D ette maa væ re sket i begyndelsen af 1853, da annalerne for dette aar meddeler, at de to derved indvundne rum b lev tildelt etvæ relseslejlighe­ derne 14 og 15 som sovevæ relser fra fo raaret at regne. Fø rst i 2 A n n . 18 52 og 1853. O v e rsla g fra m u rer G ro o ss 1 1 . feb r. 18 53 (a rk ite k t S ib b e rn s tegning fin d es i k o lleg iets ark iv ). A c t. con sist. 6 . apr. 18 53 nr. 202; 27. apr. og 25. m aj 18 53 nr. 24 3; 7. sept. 18 5 3 nr. 4 2 1; 9. n o v. 18 53 nr. 519 . 1 A n n . 1852.

29

oktober 1855 blev skillerummene »malede paa begge Sider med rødlig L iim farve efter Væggene«.1 Den i det tidligere entré­ væ relse indrettede læsestue b lev 1879 fly tte t ned i lejlighed nr. 1 1 , og det derved ledigblevne væ relse b lev saa slaaet sammen med det i den tidligere søndre loge indrettede sovevæ relse til en lejlighed, der fik betegnelsen nr. 17.2 A nd re forand ringer skete der ikke med auditoriet, før kollegiet 19 12 undergik sin sidste store forandring. Om salens udseende i denne lange tid hører vi ikke meget, men de faa oplysninger, vi har, tyder ikke paa, at man har ofret synderlig meget paa dens vedligeholdelse. D a kollegiet 1852 modtog 7 studenter fra Upsala som sine gæster, fandt man sig foran lediget til at fjerne en tavle, der va r ophængt over relieffet bag talerstolen ,3 og i et indlæg i læsestueproto­ kollen, dateret 24. marts 1881, hedder det om samme relief: Je g v il o p fo rd re den m eget æ rede insp. til at lade O. B orchs billed e på salen gennem gå en renselse, han træ nger svæ rt til det, og jeg sad ju st iafte n deroppe og skamm ede m ig o ver at han m åtte vise sig fo r unge og gam le dam er i sin uren hed; det kan næ sten fryg tes, at de få den fo restillin g, han v ar mulat. Endnu skal det omtales, at der i den østre ende af 2. sal bag auditoriet va r et rum, som ikke er angivet paa Mallings tegning, men som i Sibberns anmærkning til regnskabet for 1853 omtales som »Requisitkammeret«. Den del a f 2. sal, som ikke optoges af auditoriet, d. v. s. den del, der laa ve st for trappen, rummede de tre lejligheder 14, 15 og 16.4 Gennem denne del af etagen gik en midtergang ligesom gennem de to andre etager, og den va r aflukket ved en dobbelt­ dør ved m idtergangens østlige ende. Lejlighederne 14 og 15 laa 4 D e t m aa her b em æ rkes, at væ relsern e s num erering p aa M a l­ lin gs tegning ik k e b le v fu lg t i prak sis. In sp ek to rs tre v æ re lse sle jlig h e d i stu eetagen m od gad en øst fo r v e stib u le n h avd e nr. 1 . D ernæ st fu lgte paa den anden sid e a f v e stib u le n m od gad en fra h ø jre til v e n stre nr. 2 og 3. M o d g aard en la a fra ven stre til h ø jre ø st fo r trap p en nr. 4 og 5 . P a a 1. sal la a m od gad en fra h ø jre til ven stre nr. 6 —9 og m od gaard en i m o d sat ræ k k efø lg e nr. 10 — 13 . P aa 2. sal laa m od gad en fra v e n stre til h ø jre nr. 14 og 15 og m od gaard en nr. 16. 1 R egn . fra m aler H olm er 3 1. m arts 1857. 2 A n n . 1897. 3 A n n . 1852.

30

paa venstre side af gangen og bestod hver af et væ relse med alkove og kammer. N r. 16, der bestod af opholdsstue og so ve­ kammer, laa paa den anden side af gangen nærmest trappen. P aa samme side førte en dør ind til loftstrappen , og endelig laa der ved siden af trappegangen et lille væ relse, hvis form aal ikke angives paa M allings tegning. A t det oprindelig skulde have væ ret hensigten at anvende det som pulterkammer, red skab s­ rum eller lignende, er lidet sandsyn ligt, da der stod en k ak k e l­ ovn derinde. T il beboelse har det næppe væ ret anvendt fø r 1850. D et ser nærmest ud, som om det har faaet lov at staa ubenyttet hen, og da kollegiet omkring 1850 underkastes en hovedreparation, nævnes det overhovedet ikke i haandvæ rker- nes overslag. P aa den liste, paa hvilken alumnerne frem sæ tter deres ønsker i anledning af reparationen ,1 bemæ rker en af alum­ nerne dette og giver følgende skildring af væ relset: »Saavel Væ ggene som L o fte t ere meget sprukne og trænge til at ud- bedres og males. D ette sidste gjæ lder og om alt til Væ relset henhørende T ræ væ rk, nemlig Panel, Fod stykker, V indue r med Karm e, D ø r med dito, saavel ind- som udvendig.« Væ relset er saa formodentlig b levet repareret og taget i brug som so ve­ væ relse til en af etvæ relseslejlighederne paa 1. sal (nr. 10 og 11) . A f et indlæg i væ kkerselskabets protokol, dateret 5. febr. 1853, fremgaar det i alt fald, at en af alumnerne har h aft sit so ve­ væ relse beliggende i etagen over sin opholdsstue. E fte r denne orientering i bygningen v il vi prøve at faa et ind tryk af alumnernes væ relser, af hvis udseende vi paa grund­ lag af haandvæ rkerregn inger faa r et ret godt billede. I murer­ mester L yng es regning fo r bygn ingens o p fø re lse 2 findes en post for 744V4 alen »Sukkel« (sokkel, fodpanel) og 744V4 alen »Pustentlister« (postamentlister) til væ relserne. Postament- listem e v a r fastslaaet paa væggene i vindueskarm ens højde, som man endnu kan se det i væ relserne. T ræ væ rket v a r olie­ malet, og væggene va r malet med fo rskellig lim farve over og under postamentlisten. Indtil den store reparation omkring 1850 blev der ikke o fret meget paa væ relsernes vedligeholdelse, og

1 I kollegiets arkiv.

2 I kollegiets arkiv, d a te re t 15. jan. 1825.

31

den skildring, beboeren a f nr. 6 giver af sin lejlighed i en inven ­ tarieliste fra 1849, kan derfo r sikkert ogsaa tjene til at give os et ind tryk af, hvorledes de væ relser saa ud, som de første alum­ ner flyttede ind i. Væggene i opholdsstuen var mørkegrønne over postam entlisten og mørkebrune forneden. V induerne va r ligeledes mørkebrune, og det samme har formodentlig væ ret til­ fældet med det øvrige træværk. I sovevæ relset va r lo ft og vægge smudsiggraa (sikkert oprindelig malede med hvid lim farve). Man er jo ikke fristet til at tilsk rive disse dystre farvetoner megen evne til at opkvikke beboerens arbejdslyst, men saadan v a r vel smagen i 20’erne i det 19. aarhundrede, og nr. 6 har næppe væ ret meget forskellig fra de andre lejligheder. V ed den omtalte re­ paration b lev døre, vinduer og paneler malet med perlegraa olie­ maling. Væggen under postamentlisten b lev malet som panel med fyld inger med lim farve, under vinduerne dog med olie­ maling, medens den over listen b lev tapetseret. K akkelovn sp lad ­ sen blev marmoreret. A f lejlighederne havde 6 (nr. 2, 3, 10, 1 1 , 14 og 15) eet væ ­ relse med alkove og kammer. A lko ven v a r en ret dyb niche i væ relsets ene endevæg, hvor sengen anbragtes, og kunde a f­ lukkes ved gardiner, der kunde trækkes fo r paa en jernstang, som ved hjæ lp a f murhager va r befæ stet i væggen. D et lille kammer har rimeligvis væ ret anvendt som kombineret garderobe og pulterkammer, og her har sandsyn ligvis lejlighedens klæde­ skab staaet. D et har sikkert oprindelig væ ret hvidkalket. V ed hovedreparationen blev væggene malet med gul lim farve. K akkelovnene beskrives i Lynges regning som treetagers »Vinovne«. D eres kvalitet har næppe væ ret fremragende, og i alt fald er de gennemgaaende blevet daarligt vedligeholdt og har mange gange givet anledning til m isfornøjelse. Regnskabet for 1839 meddeler, at der i dette aar blev anvendt 104 rbd. 1 ft 8 /? til »en Hovedforbed ring ved Kakkelovnene ved at an­ bringe støbte P lader i dem, da de trak fo r stærkt og slugede for meget Brænde, uden at afgive tilstrækkelig Varme.« Paa den tidligere omtalte liste, hvor alumnerne udtrykte deres øn­ sker i anledning af hovedreparationen omkring 1850, klages der bl. a. over, at det er vanskeligt at faa lejlighederne opvarmet

32

paa grund af de uhensigtsmæssige kakkelovne. K akkelovnene b lev im idlertid ikke reparerede, og vi hører nu intet om dem før 1877, da den davæ rende efo r G oo s ansaa det fo r en uomgænge­ lig nødvendighed, at der b lev gjo rt noget fo r at afh jæ lpe ulem­ perne. D a kollegiets økonomi ikke tillod en fo rnyelse af ovnene, nø jedes man med at istandsæ tte dem.1 E fte r denne forandring hører vi ikke mere til dem. I kollegiets fundats v a r der ikke afsat nogen sum til an skaf­ felse af bohave fo r alumnerne, og da konsistorium 1706'—7 ved ­ tog 26 artikler, »hvo refter A lumn i Collegii M edicei sig skal rette og forholde«,2 indsatte det i artiklernes § 24 den bestem ­ melse, at alumnerne selv maatte afholde udgifterne dertil. For den ældste kollegiebygn ings vedkommende v a r væ relserne møb­ lerede ved artiklernes a ffatte lse ,3 og da den anden bygning blev opført, møblerede man atter væ relserne paa trods af den om­ talte bestemmelse — formodentlig fordi den v a r gaaet i glemme­ bogen.4 H eller ikke, da man indrettede det tredie kollegium, til­ trak konsistorium s velvise bestemmelse sig nogen opmærksom ­ hed, og der b lev hos snedkerm ester K rollerup lavet følgende møbler: 16 senge med tremmebund, 16 klædeskabe, 16 madskabe, 17 borde med sku ffe og 66 bøgetræsstole med sorte faareskinds- sæder. Møblerne v a r malet perlegraa, sengene dog med sorte kugler og bordene med laksorte plader.5 A f de 17 borde stod de 2 i inspektors lejlighed, og stolene v a r fordelt med 6 til inspek­ tor og 4 til hver af de andre alumner. D e mere velstillede alum­ ner har dog sikkert ofte, især da møblerne begyndte at fo rfalde paa grund af daarlig vedligeholdelse, fo retrukket selv at møblere deres væ relser helt eller delvis. Isæ r synes sengene at have væ ­ ret upopulære. En inven tarieliste fra 1841 op lyser saaledes, at 7 af dem v a r stillet paa loftet. A f sengene paa lo ftet v a r 4 i aaret 1849 atter taget til naade, men de resterende 3 havde nu selskab af et klædeskab og 1 1 stole, »hvoraf de 4 ere aldeles itu«, og 1859 manglede 2 senge, 1 klædeskab, 4 borde og 15 stole. I de følgende aar svand t bohavet mere og mere ind, og kun sparsomme rester er endnu at se paa kollegiet, medens

1 A nm . a f G o o s til regn sk. 1897.

2 0 1 r ik : B . k o li. hist. s. 55.

3 Ibd.

4 Jo h s. P e d e rse n : B. k o il. hist. s. 6 f.

5 R egn . dat. 6 . dec. 1824.

s. 27.

33

disse blade skrives. Mange af alumnerne, hvis økonom iske stil­ ling ikke tillod dem selv at anvende store beløb paa bohave, har med bekym ring set møblernes fo rfald og klaget deres nød fo r eforen. Men Sibbern, hvis ejegodhed v a r forbundet med en vaagen retssans, havde fundet den oven for omtalte bestem ­ melse frem og holdt sig til den, selv om det sikkert har skaaret ham dyb t i hans godlidende h jerte at afvise »visse Forlangender, som det ellers v a r van skeligt nok at vise tilbage, da der paa Regentsen gjøres saameget fo r A lum n ern e.«1 Den fornem ste af lejlighederne v a r inspektors (nr. 1), som havde 3 væ relser og, som det er fo rtalt ovenfor, v a r bedre møb­ leret end de andre. Den udmærkede sig desuden derved, at væggene i det ene a f væ relserne va r oliemalede, medens der jo normalt kun brugtes lim farve til væggene.2 D et ene af væ rel­ serne b lev im idlertid 1897 lagt til portnerlejligheden, og inspek­ tor fik fra den tid fo rret til enhver lejlighed, som blev ledig.3 Inden vi forlader alumnernes lejligheder, er der grund til at sige et par ord om »Hundehullet«. I kollegiets læsestueprotokol findes dette navn første gang i et indlæg fra januar 1863, men det er sikkert meget ældre, selv om vi ikke kan spore det til­ bage til dets oprindelse. Den første oplysning om »Hundehullet«s beliggenhed findes i Ludvig W agners erindringer.4 Han sk river om sin ind flytn ing paa Borchs kollegium følgende: »Som de fle­ ste n ys ankomne måtte jeg begynde med Væ relse N r. 2, kaldet Hundehullet. D ets Beliggenhed nærmest ved den åbne G adedø r gjorde, at det va r koldt, ligesom der og va r temmelig mørkt og skummelt. Men ved min Moders H jæ lp fik jeg det hyggeligt med lange røde T ræ kgard iner fo r V induerne og for den A lko ve, hvor Sengen stod.« Senere slipper nr. 2 dog af med det be­ skæmmende navn, som nu tilfalder nr. 5. H vornaar dette er 1 A nm . a f S ib b ern til betæ nkn . a f de ju r. p ro fesso rer L arsen , Sch eel og A lg re e n U ssin g 20. dec. 1843. 2 R egn . fra m aler W egn er 30. jan . 1830. 3 A n n . 1897. 4 Ludv. Wagner alum ne 13 /i 2 18 6 1— 28/g 1864, død som p en sio n eret sogn epræ st, sid st i Sak sk ø b in g. A f han s erin d rin ger udkom 1903 » F ra U n gd om såren e«. F o rsæ ttelsen »M in L e v n e tsb o g II«, h v o ri bl. a. tid en p aa B. koil. sk ild res, er ik k e u d givet, m en v e d im ø d e­ komm en hed fra fam ilien s sid e h ar m an u sk rip tet ku n n et b en yttes.

3

Borchs kollegium .

34

sket, vides ikke bestemt, men det er i alt fald før 1875.1 N r. 5 skulde jo ogsaa med sine kolde ydermure og sin beliggenhed ud mod det h jørne af haven, hvor laboratoriebygn ingen lukker ly ­ set ude, have gode chancer fo r at konkurrere med nr. 2 om navnet. Endnu efter den store ombygning 19 12 har navnet fulgt væ relset, der nu oven i købet er b levet reduceret til et enkelt­ væ relse, og det lever stad ig i den graa bygning. D en tradition, at den sid st ind flytted e alumne maa begynde sin kollegietil- væ relse i »Hundehullet«, er lige saa sejg livet som navnet og vil sikkert sammen med dette gaa i arv til kommende slægter. I kæ lderen, som v a r brolagt, v a r der ind rettet adskilte brænd­ selsrum, som kunde aflaases.2 H er opbevaredes tillige de fleste af kollegiets brand red skaber, som v a r følgende: 1 sto r malet brandstige staaende paa jernpigge, 1 »boshage« (baadshage), 1 malet klar, 12 malede brandspande, 1 tragt, 1 malet »streppe« (træspand), 1 svaber, 3 udhængslygter med glas og 3 haandlyg- ter med horn.3 A f disse redskaber va r stigen og brandhagen op­ hængt paa jernknæ gte i gaarden, medens resten va r i kælderen, hvo r tillige det meste af kollegiets væ rk tøj opbevaredes.4 Loftsetagen anvendtes, som oven for omtalt, til opbevaring af gamle møbler. Desuden v a r talrige andre ting sammenstuvede der, f. eks. 34 lysepyram ider, der hver kunde bære 8 lys. Dem havde kollegiet an sk affet 1826, og de b lev rim eligvis stillet i vinduerne, naar kollegiet skulde illumineres, hvilket nu og da skete.5 Endvid ere stod paa lo ftet 2 »komoditeskrine« (natskrin) med »steenbegner« (stenbækkener), formodentlig an skaffede af hensyn til evt. sengeliggende alumner.6 A t denne sammenstuv­ ning af forskellige ting medførte visse ulemper, ses i den tid ­ ligere omtalte ønskeliste i anledning af hovedreparationen om­ kring 1850, hvor vi finder følgende indlæg: »Da Rotterne i a f­ vigte V in te r og Fo raar have huseret stæ rk t paa Lo ftet, navnlig om N atten , saa at det ofte og paa flere Steder er bemæ rket paa 2d Sal, bedes der sørget for, 1) saavid t muligt at udrødde disse

1 Læ sestu ep ro t. 19. m aj 1875.

2 S k r. fra M allin g til ko n sist. 8 . m arts

3 R egn. fra L y n g e 25. aug. 1825.

18 2 3 ; regn. fra sm ed B e rg 27. jan . 1830.

4 In v e n ta rie liste r.

5 In vM iste r; regn. fra sn ed k er K ro lle ru p 2. ju n i

6 In vM iste r; regn. fra K ro lle ru p 14. m arts 1825.

1826.

35

og 2) at forhindre Communicationen imellem de under L o ft­ gulvet væ rende Rum og selve Loftet, hvor en Mængde hensatte, gamle og ubrugelige T ing bestandig yde disse D y r Næring.« E fte r at have orien teret os i selve hovedbygningen vil vi nu søge at faa et ind tryk af, hvordan den kollegiet tilhørende grund bag bygningen tog sig ud. Fra den smukke vestibule, hvis ud­ seende ikke har forand ret sig meget siden bygningens opførelse, fø rer ved siden af trappegangen en dør ind i et lille aflukke, h vo rfra man har adgang til kældertrappen. F ra dette aflukke kommer man gennem havedøren ud i haven, der i den tredie bygnings fø rste decennier v a r delt i en gaard og have, saaledes som det ogsaa havde væ ret tilfæ ldet i de to første bygn ingers tid. O ver havedøren — eller gaarddøren, som den dengang kald tes — sad — og sidder endnu — den ornamenterede ind­ skriftsten , som er gengivet paa omslaget. Denne sten er vel den ældste i hele bygningen, da den sikkert stammer fra det første kollegium .1 D a den tredie bygning blev opført, malede man ste­ nen og fo rgyld te indskriften ,2 der forkynder, at »selv om dette hus nok saa meget kaldes det Mediceiske, kan Borchs eftermæle ikke dø, selv i det stumme marmor.« Man kunde ogsaa komme ind i gaarden direkte fra gaden gennem portindkørselen, der va r aflukket fra gaden ved en solid dobbelt træport. I den brolagte gaard opbevaredes, som tidligere omtalt, brandstigen og brandhagen. G aarden s fornemste pryd v a r dog springvandet, det første, der b lev istandsat ved bygningens gen­ opførelse.3 D et store tjæ rede springvandskar, der i regningerne o ftest omtales som vandkammen, va r af tretommers træ og stod paa 3 ben af stangjern . D et v a r fo rsyn et med et dæksel af brædder, hvori en lem kunde aabnes paa hængsler.4 V and et sprang gennem to opstandere, og en regning fra 1828 oplyser, at der v a r »lagt et Renne huld om tvende opstandere i Borkkes Colægies G aard .« Regnskabsbilagene viser, at opstanderne hver 1 O lrik : B . k o li. hist. s. 2 5 ; Jo h s. P ed e rse n : B. k o li. hist. s. 16. D en in d sk riftste n , d er sid d er o v e r gad ed ø ren (se s. 22 ) er derim o d ik k e læ n ­ gere den opr., d a denne 1939 b le v fje rn e t p aa grund a f sin sk rø b e lig h e d og e rsta tte t m ed en n ø ja g tig k o pi i sand sten. 2 L yn g es regn. 3 Se s. 17 . 4 L yn g e s regn. 3*

36

vin ter b lev dækket til med gødning og halm »for at fo rsvare dem mod V in te ren s Ku lde«.1 Beholderen b lev 1845 udskiftet med et n y t 4V2 X 3 X IV 2 alen stort kar, ligeledes af tretommers brædder, fo rsyn e t med dæksel med vand fald sam t en lem for den, der skulde rense karret.2 V e d hovedreparationen omkring 1850 b lev det malet stengraat. Senere hører v i intet til spring­ vandet. Sand syn ligvis er det b levet fjern et, da brolægningen 188 1 b lev taget op, og hele grunden b lev gjOrt til have. Spring­ vandet stod i forbindelse med brønden, der v a r fo rsyn e t med vandpost, og som har ligget ret næ r ved huset. D a pumpekassen 1830 skulde fo rnyes, b lev a rbejd et udført i kæ lderen, hvor k a s­ sen altsaa har væ ret anbragt.3 Brønden er vel b levet kastet til, da der 1900 b lev indlagt en vandledn ing til 1. sal. B ag gaarden laa haven. E fte r bombardementet stod endnu det gamle jerngitter, der i den anden bygn ings tid havde skilt gaard og have.4 D et b lev im idlertid fjernet, og i stedet b lev der opsat et stak it i 8 fag og en laage, 39 alen langt og 34/2 alen højt.5 D et b lev fo rn yet 1843.6 Haven er nok det omraade af kollegiet, hvor de største og hyppigste fo rand ringer i den tredie bygn ings tid har fundet sted. Om disse forand ringer hører vi ikke meget, og noget k lart billede af havens udseende er det ikke let at danne sig. F lest oplysn inger har vi om den fra tiden um iddelbart efter dens anlæggelse. D en er anlagt af N ie ls Metzgen, hvem det tillige blev overd raget at passe den. Dens 'fornemste p ryd va r et æld­ gammelt lindetræ , hvis ælde man anslog til at væ re lige saa stor som kollegiets. Rund t om det blev der sat en ligusterhæk, der vel har dannet et levende lysthus, hvo r man paa varm e dage har haft en skyggefu ld siddeplads paa en rundbænk om den svæ re stamme. D en gamle lind skyggede tro fast over de sk if­ tende alumnekuld til 1903, da den b lev fæ ldet, og en cement­ bordplade b lev lagt over stubben. Foruden ligusterhækken blev der plantet 6 frugttræer, 150 forskellige buskvækster, 20 popler

1 R egn . fra K ie rk e b y e 1 1 . jan . 1826.

2 R egn . fra R . C . K jæ r dec. 4 Jo h s. P e d e rse n : B . k o il. hist.

3 R egn . fra F a lc h 3. dec. 1830.

1845.

5 O v e rsla g fra L y n g e 30. aug. 1824.

6 R egn . fra

s. 22; L yn g es regn.

sn ed k er T o p fe r 2 1. dec. 1843.