DetKongeligeVaisenhuus__1881

109

dagtsøvelser Søn- og Helligdage. Det gik altsaa med Vaisenhnset som med N ikolai K ir k e ; efter Branden bleve de nedlagte, og Sognene lagte til andre Sogne, saaledes Vaisenhusets til Hellig- geistes. Ved denne L ed ighed søgte Universitets- consistoriet om at erholde Vaisenhusets K irkegaard skj enket til Trinitatis K irke , hvilket 1798 tilstodes, mod at dets Betjente og Børn frit skulde begraves der og Yaisenhuset fritages for dets hidtil havte Udgifter t il Ringmurens Vedligeholdelse.*) E n anden Fø lge a f Menighedens Opløsning var, at de private Gaver, der aarlig vare tilflydte Stiftelsen , og som i forrige Aarhundrede udgjorde et betydeligt Beløb, paa enkelte Undtagelser nær omtrent ophørte. Medens Aaret 18 0 1 endnu kunde opvise Gaver til en Sum a f c. 347 Ed ., er 1802 kun opført med 36 Rd ., ogved saadanne ringe Beløb forblev det de følgende A a r serer J e n s B e r g skjenkede 2,000 Rd. („Bergs be­ standige Præm iefond“). Derimod udfoldede Vaisenhuset en betydelig Forlagsvirksomhed. Da Bog trykker Carl Friederich S c h u b a r t 1797 døde, b lev hans Søn a f samme Navn antagen til Bogtrykker. I dette A a r døde og- saa Vaisenhusets gamle og agtede Boghandler Ole S a x t o r p h og fik ligeledes S c h u b a r t til E fterfø l­ ger. Correcturen var tidligere bleven besørget a f *) Kirkegaarden synes ogsaa at have afgivet Begravelsesplads til Andre end Vaisenhusets egne Beboere. Saaleies ansøgte Kammermusicus S c h iø rring om at blive hegraven der paa en Plads, han havde uåseet sig, hvilket efter lians Død tilstodes, da hans Svigersøn H iort, Præst; veå Hol­ mens Kirke, ansøgte derom.

indtil18 12 , da Gros­