DetKongeligeVaisenhuus__1881

6 8

næsten til det Yderste1u , ankedes der over Tilbade- gang i Børnenes sædelige Forho ld , saaledes at der 1787 endog med Forskrækkelse opdagedes, at T yve ri og Banden vare bievne gjængse L aster blandt dem. Da K rø ll efter en hæderlig Embedsførelse døde 1782, adlød Otto F ab ric iu s , Sognepræst for R ise Menighed paa Æ rø (tidligere Præst i Grønland og Jy llan d ) en Opfordring a f Directionen til at søge Embedet og til paa den Maade at gaae Biskop Poul Egede tilhaande ved at oplære og undervise Seminarister til Missionairer i Grønland. Men skjøndt han var en nidkjær P ræ st, kunde han dog intet Væsentligt ændre og maatte 1788 til D irec­ tionen klage, „at Stiftelsen efter Angivende skal være i slet U d ra a b J Næste A a r blev han Sogne­ præst ved Vor Frelsers Menighed paa Christianshavn, hvorefter den lærde Candidat Andreas B irch (der senere blev Dr. og Professor theol. og efter Branden 1795 Domprovst i Roeskilde) kaldtes til Embedet. Fo r at raade Bod paa disse Anker, besluttedes det 1789 at indføre en heel n y Undervisn ingsplan , der efterhaanden skulde gjennemføres, hvilken F o r­ holdsregel stemmede overeens med den herskende Forestilling om, at med større Kundskabsmeddelelse vilde ogsaa Menneskeaanden forædles Ifø lge denne P lan skulde der oprettes 6 C lasser, 3 for hvert K jø n , og Drengene skulde undervises i Historie, Geographi, Tydsk, Tegning, Mathematik, Naturlære, og i Reglen intet Barn optages over 10 A a r gammelt. Drengene skulde ogsaa lære de almindelige Begreber om vort Fædrelands Fo rfatn ing , det A lmeennyttige a f Philosophi, nemlig Menneskekundskab, Natur­ religion og fornuftig Moral, den sidste for at indsee, at alle menneskelige P lig ter ere paa det nøieste