DetKongeligeVaisenhuus__1881

70

telse. Im idlertid forhindredes dens Gjennemførelse, om ikke ved Andet, saa ved Branden 1795. K o rt efter traadte Stiftelsen i et venskabeligt Forhold til Biskop Balle, da denne 1792 ansøgte Cancelliet om Tilladelse til at lade Candidater præ­ dike og katechisere med Vaisenhuusbørnene i dens K irk e om Søndagen til A ften sang, og Directionen paa Forespørgsel derom yttrede sig imødekommende. Det første Sammentræf med B a lle 1780 havde ikke æret lovende for Frem tiden , idet Biskoppen paa Universitetets Vegne gjentagende og tilsidst noget skarpt vægrede sig ved at anerkjende Vaisenhusets Læreres E e t til Communitetetet, hvortil disse efter Fundatsen fortrinsviis havde Adgang, da Vaisen- huset ved at forøge deres Antal kunde tiltage sig at bortgive en ubestemmelig Mængde Communitets- portioner. Dette Spørgsmaal b lev først 17 9 1 afgjort a f Kongen, der resolverede, at herefter kun 3 Vai- senhuuspræceptorer maatte nyde Communitetet. Det 1792 indtraadte gode Forhold til Biskoppen b lev yderligere styrket næste A a r , da han blev Medlem af Directionen, og denne, paa hans Beg jering om at laane Vaisenhuuskirken til Bibellæsning, svarede F ø lg en d e : „T il behageligst Sva r paa Deres Høiærværdig- heds P. M. til os a f 19de d. M., hvori De forlanger at maatte gjøre B ru g a f Vaisenhuuskirken Søndag A ften og undertiden en anden Helligdags Aften, som kunne indfalde midt i Ugen, til praktisk B ib e l­ læsning for alle og enhver, som ville bivaane samme, skulle v i tjenstligst m elde, at v i med Fornøielse sam tykke i dette Deres Høiærværdigheds Forlan ­ gende, da v i ere fuldkomne overbeviste om , at den hellige Sk riv t er den rette K ild e til sand Oplysning