DetKongeligeVaisenhuus__1881

72

(omtrent saaledes som de endnu ere fordeelte), idet Capitalernes Regnskab med indgaaende Gaver skulde forfattes a f Curatorerne, medens de løbende Ud­ gifter skulde opføres paa Inspeeteurens Regnskab, hvorhos det blev ham forbudt at indføre andre Gaver i dette end Tavlepengene. Desuagtet kunde han ikke besørge Regnskaberne færdige i rette T id, men b lev tilsidst 2 å 3 A ar tilbage, hvilket i høi Grad gjorde Arbeidet besværligt saavel for ham selv som for Revisorerne, hvis Bemærkninger ofte an- toge en for ham ubehagelig og skarp Charakteer. Dette har muligen bevæget ham til at indgive en Ansøgning om at erholde Fortrin fremfor Curatorerne udi de i Vaisenhuset forefaldende Forretn inger, i An ledn ing a f hvilket Skrid t Cancelliet tilsk rev Di- recteurerne under 17de Ap ril 17 7 3 , at „som Cura­ torerne ere Directionen paa en S lags Maade adjun­ gerede og deres Medhjælpere, saa skjønnes ikke rettere, end at de j o , udi alle de Stiftelsen angaa- ende Samquemme og Forretn inger, bør have F o r­ trinnet for Inspecteuren , hvorimod Præsten og In- specteuren, som begge ere Betjente ved Vaisenhuset, kunde tage Sæde efter deres R an g og, i Mangel deraf, efter deres anciennité i Embedet / 4 Da han kort efter erklærede, at han frasagde sig alt Ansvar for Cassen, „declarerede Directionen, at han ikke kunde fritages at gjemme og bevogte den som sit eget Gods fra Tyvehaand og Ildebrand“ ; og senere samme A a r førtes følgende Directionserklæring til Protocols: ,,I Anledning a f Cancelliraad Ursins Du- bium og Forespørgsel ved Pr. Mern. til Directionen om at maatte udlevere mig E tatsraad Falch en for- langed Copibog, bliver ham herved tillagt den ordre for E ftertiden, at udlevere paa Forlangende, hvilken