DetKongeligeVaisenhuus__1881

7 4

det han indesad med, og at det b lev Directionen tillad t, paa hans An svar og for hans R egn ing at lade de nafgjorte Sager bringe i R igtighed. 17 8 1 vare hans Regnskaber omsider afsluttede, men da Directionen ikke vilde paatage sig at decidere dem, indgik den med B egjering til Kongen om, at en Commission maatte blive beskikket til dette Hverv. Den a f Kongen derefter nedsatte Commission fri- kjendte D 8 3 Ursin for Directionens T iltale, naar han til Vaisenhusets Casse betalte 1 2 Rd. 5 Mk. og 3 1/-.' Sk., hvilken Dom, efterat Directionen var bleven hørt, bekræftedes a f Kongen. Ved Hee Wadums Tiltrædelse a f Inspecteur- embedet skete en stor Forandring til det Bedre ikke blot i Henseende til Regnskabsvæsenet, men ogsaa i Embedets øvrige Forhold. Hvor alvorligt han begyndte paa Opdragelsesværket, vidnede hans B e ­ g jering om, at „b live 2 Drenge qvit hellere i Dag end i M orgen , paa hvad Maade det endog skulde skee, for at disse 2 lumpne og skarnagtige Drenge, som hverken Formaninger eller S tra f kunde bide paa, ei skulde mere smitte og inddrikke de øvrige Børn med deres Ondskab.“ Og senere viste han stor Strænghed mod en D reng, der a f Yaisenhuset holdtes i Slagelse B a tin sko le , men som derfra ved­ blev at erholde de sletteste Vidnesbyrd, ved at sende ham som Husar til Regimentet i Hørsholm, i hvilken Anledning han maatte forsvare sin Adfærd for Can- cellie t, til hvem Drengen indgav K la g e , og som ikke vilde anerkjende ham som Formynder over Vaisenhuusbørnene i hans Egenskab a f deres In ­ specteur. Dog vare disse Y ttringer a f Strænghed kun sjeldne og forbigaaende, og stemmede ikke med hans øvrige Charakteer, der tvertimod havde