DetKongeligeVaisenhuus__1881

77

•omtalt i de forefundne Documenter, men Dommen kan neppe være gaaet Økonomen im od , siden han fremdeles forblev i sin Plads. Det Betænkeligste ved denne Sag var, at en Uenighed indenfor Vaisenhuset var kommen ud i det store Pnblicnm, og at Stiftelsen mistede sit gode R yg te . Sk riftet havde vel ikke angrebet Direc- tenrerne, men indskrænket sig til at udtale sin Forundring over, at saa udmærkede Mænd kunde forholde sig passive, hvor saadanne Uretfærdigheder øvedes. Det er indlysende, at Wadums Stilling maatte blive mislig, efterdi Directeurerne ikke gave Økonomen A fsked, og deres U villie mod Inspectenren b lev aabenbar, da denne 1789 afskedigede Hæge- mester Lacour formedelst Opsætsighed og L ig e g y l­ dighed. I denne Anledning fremkom der fra Direc- tionen, navn lig fra Aagaard og Thulstrup alvorlige Anker mod Wadum for M isbrug a f Myndighed, samt for E fterladenhed i P ligters Opfyldelse, hvilket skulde have foranlediget den onde Omtale, Vaisen­ huset fik i „Sk ilderiet.“ Mod disse Beskyldn inger indsendte Wadum et vidtløftigt Forsvar, hvori han gjentog Beskyldn ingerne mod Læremoderen og Øko­ nomen. A t disse viste sig grundede for den førstes Vedkommende, blev kort efter beviist, hvorfor hun fik A fsked ; men Forholdet til Økonomen forblev uforandret og udviklede sig til gjensidigt Fjendskab, under hvis Indflydelse Økonomen vovede at vise Inspecteuren aabenbar R ing eag t, ved aldrig selv at forhandle med ham, men kun ved sine Folk, saa at han endog engang lod sin K a r l i K itte l, Træskoe og med P iben i Munden give Inspecteuren Besked i dennes Stue, og det paa en T id , hvor Lærere og Børn vare tilstede. Im idlertid fik Wadum Opreis-