DetKongeligeVaisenhuus__1881

80 visende. Gude protesterede mod lians Uartigheder, men vilde iøvrigt ikke følge ham i hans polemiske Maade ; thi : „quando cum stercore certo, aut vinco aut vincor, semper ego maculor“ (naar je g bruger Skarn i Strid, b liver je g altid selv besudlet, hvad enten je g seirer eller beseires). Samme A ar havde Gude indgivet K la g e over Drengenes pjaltede K læder og over Børnenes Befængthed med U tø i, i hvilken An led ­ ning Thulstrup udtalte, at han ved denne uventede Indberetning ikke vilde opholde sig ved at bedømme den afgaaede Inspecteurs Conduite. Hvor slet F o r­ holdet var blevet mellem dem, fremgaaer a f et B re v fra Wadum 1795 efter Branden, hvori han blandt Andet fortalte, at Gude skulde paa den uforsvarligste Maade have ladet en stor Deel a f Arch ivernes B re v ­ skaber vorde et Offer for Luerne. Da Wadum senere tilbød sin Hjælp til den om Yaisenhuset befalede K g l. Commission, skrev Gude paa dette Tilbud, at Commissionen ikke havde værdiget at tage det til acta, men ladet det ligge løst blandt de andre P a ­ pirer til et Skam skrift for ham selv. Gudes Virksomhed skulde imidlertid snart ved K jøbenhavns Ildebrand 1795 lide en stor A fbrydelse. Han fortæller, at han i Begyndelsen a f Branden hjalp sin Ven Provst Høyer med at flytte, men at han, da han saae N ikolai K irkesp iir fænge, ilede hjem, lod Lugerne lukke og tra f Foranstaltning til Røm ­ ning. Natten mellem d. 5te og 6 te Ju n i sov Børnene i deres bedste K læder med en B y ld t Linned under Hovedet i Gangene. De vigtigste Documenter og samtlige Regnskaber bleve lagte i Sække og bragte til Gudes Moders Huus i V igants Gade. Den 6 te Ju n i efter K l. 12 forlode Børnene Vaisenhuset og gik til Blaagaard, ledsagede a f Læremødrene og Lærerne,