DetKongeligeVaisenhuus__1881

83

anbringes paa Landet, helst lios gifte Skolelærere. Vaisenhusets Læ rere skulde tages fra Seminariet. I Modsætning til disse Projecter indsendte B i ­ skop Ba lle til Cancelliet en E rk læ ring, hvori han udtalte, at Fundatsen, der v a r at betragte som ethvert andet Testamente, u ryggelig burde overholdes, end- ogsaa med Hensyn til Stedet, hvor Yaisenhuset skulde ligge. A t flytte det ud paa B laagaard, vilde have til Følge, at det hvert A a r vilde skifte Læ rere, da Seminaristerne hvert A a r afgik, og det var dog ikke Stifterens Y illie , at Børnene skulde tjene til Læreklude. Bogtrykkeriet maatte da ogsaa opgives, og Bogladen kunde ikke lægges saa langt udenfor Byen . Apotheket maatte sælges, og Borgerne vilde afholdes fra at besøge Stiftelsen, og mangt et Forsæ t til at gavne denne vilde forhindres. K irken , der havde virket mangehaande Gravn for det Alm indelige, maatte nedlægges, og et Præsteembede gaae tabt, der „kunde være Tilflugtssted for udslæbt B is k o p ; naar B a lle ikke havde K ra ft mere tilovers for sit nær­ værende Embede, ønskede han at leve og lære og døe i Stilhed som Præst paa Yaisenhuset“ . Hvad det ledede til at udsætte Børn i P leie, erfores 17 7 1 hvor Forsøget mislykkedes. I Skrivelse a f 2den Sept. indgik Directionen til Cancelliet med Forestilling, hvori fraraadedes at gaae ind paa Mangors Forslag, hvorimod det anbefaledes at gjenopbygge Yaisenhuset paa dets gamle Plads, hvor Murene kunde benyttes til Overkanten a f Y in ­ duerne paa 1ste Sal. Yærdien a f hvad der var blevet staaende ansattes til 16,000 Ed ., og a f A ssu ­ rancesummen (50,000 Ed.) ventede man at faae ud­ betalt 40,000 Ed . Eegjeringen vilde im idlertid foreløbig ikke

6 *