HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Martin Dyrbye

så stor afveksling som mulig og derved holde publikum fanget gennem hele forestillingen ved små morsomme optrin, således at vejrets skiftende luner ikke skulle distrahere. Det var inddelt i fem billeder, indrammet af en prolog og epilog.11 I prologen reci­ terer »Prologus« digtet »Den onde Tid«, hvor bondens trængsler på Stavnsbåndets tid skildres, men med et hastigt blik frem mod nutiden. Handlingen i »Ske Bonden hans Ret« viser modsætnin­ gerne mellem fæstebønderne på den ene side og proprietæren og hans soldater på den anden side. I de følgende billeder fulgte tilskueren de undertrykte bønders oprør mod Stavnsbåndets mænd. I det sidste 5. billede, »Befrielse og Bryllup«, er bøndernes trængsler omsider forbi, hvilket også blev fremhævet musikalsk, idet forfatteren lod Johannes Ander­ sen komponere en karakteristisk musikledsagelse til indlednin­ gen betegnet »Bryllupsfiolen«. I Johannes Andersens arrange­ ment benyttedes klarinetten, dels pga. dette instruments velegne­ de klang i det fri, dels er den under vanskelige vejrmæssige for­ hold mere ren og stabil. I øvrigt var det i ældre tider ikke ualmin­ deligt, at man ved afholdelsen af bondebryllupper på landet be­ nyttede et lille orkester, hvor klarinetten, (»rokkebenet«), eller violinen (»fårelåret«), kunne skiftes til at føre an i denne særegne form for »folkemusik«, naturligvis afhængig af de lokale spille- mænds instrumenter.12 I den afsluttende »Epilog«, en fantasi over danske kulturper­ sonligheders samhørighed med bonden og hans land, optræder Prologus atter, og musikken spiller en festlig finale, der starter med et tempo di marcia og slutter ligeså pompøst med et maesto- so. Tilskuerne møder i det historiske tilbageblik »De sejrrige, skæggede Landsoldater fra 1850, der marcherer ind med Fane­ bærer og den lille Hornblæser« akkompagneret af orkestret, der spiller melodien til »Den Gang, jeg drog af Sted - «. Ledsaget af Prologus følger til sidst et større optog af historiske personlighe­ der. Mens alle de medvirkende går ud mod venstre, spiller orke­ stret til afslutning »Der er et yndigt Land - «. Karakteristisk for »Ske Bonden hans Ret« er stykkets ekspressi­ onistiske karakter med en handling, hvor historiske begivenheder blev sat ind i tidsmæssig bunden handling, men med de kaval- kadeagtige optrin til at føre stykket op til nutiden. Samtidig skab­

122