HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Martin Dyrbye

udtog af Bournonvilles balletter. Desuden havde to opsætninger Danmarkspremiere: Dels balletten »Greetings« i Nils Christies koreografi; kostumer af Keso Dekker og til musik af Igor Stra- vinsky; danset af bl.a. Dinna Bjørn og Frank Andersen; dels et »Bournonville-Divertissement« med rekonstruktioner af Dinna Bjørn.45 Efter gæstespillet med danserne fra Den kongelige Ballet fulgte Caféteatrets forestilling »Den utro hustru« i »kommunens Bella- højspil«. Fra magistratens 1. afdeling ønskede man således at være »...tro mod det smukke amfiteater på trods af det danske vejrlig, som ikke altid er samarbejdsvilligt«. I middelalderfarcen medvirkede bl.a. Benny Poulsen, Maria Stenz og Lene Vasegaard, i Peter Elung-Jensens instruktion. Vejret var med forestillingen, og ved flere aftener morede tusinder af Københavnere sig i løbet af spilleperiodens 20 forestillinger. Sidst på sommeren fik Københavns Frilufts Spil succes med Emil Reesens operette, »Farinelli«, instrueret af Helge Scheuer, mens den unge og talentfulde dirigent Jørgen Fuglebæk dirigere­ de Birkerød Musikdramatiske Forenings 40 mands store teateror­ kester, der har specialiseret sig i opera- og operettemusik. Trods den sene spilleperiode, fra 20. august og til den 10. september, var forestillingen velbesøgt. I efteråret 1982 gav den øgede benyttelse af friluftsteatret anled­ ning til, at Stadsgartnerens kontor lod scenen og de nærmeste omgivelser omkring teatret »retablere«. Igennem de fire foregåen­ de sæsoner var scenearealet blevet forsynet med en træscene. I sin tid havde C. Th. Sørensen dog foreskrevet en grusbelagt as­ faltbelægning. Foruden »scenegulvet« blev beplantningen bag scenen fornyet, »...således at man ved en hækplantning danner grundlag for udformning af kulisse, således som det forefindes bl.a. i Hannover og på Drottningholm«, anførte stadsgartneren.46 Da Københavns Kommune atter i en periode vendte tilbage til at benytte Bellahøj Friluftsteater, blev friluftsscenen i de følgende år hovedsageligt anvendt af Københavns Frilufts Spil, hvorimod sommerunderholdningens øvrige teaterforestillinger henlagdes til andre af byens parker. Men takket være kredsen bag amatørfo­ restillingerne, og ikke mindst produktionschefen indtil 1988 Kurt 162

Made with