HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Beslaglæggelsen a f københavnske skoler til indkvartering af tyske sårede og flygtninge 1945

Så var vi altså alene tilbage med flygtningene. Der gik et par uger hen, før vi fik nogle frihedskæmpere til at overtage vagten, og i den tid måtte lejrens gamle mænd og store drenge overtage den. Jeg fik efter samråd med Unterofficieren udnævnt en ældre fornuftig mand til at være Lagerleiter, og det gik meget godt. For­ holdet mellem flygtningene var meget godt, der var megen ind­ byrdes hjælpsomhed, og det var en fornøjelse at se, hvor flinke de var til at gøre rent. Oppe i skolekøkkenet, hvor der hver dag blev lukket op for gassen et par gange å to timer, gik en ung kone og sørgede for, at alt var i orden. Der kunne overhovedet ikke være mere rent, end der var, og det takkede jeg hende for. Hun fortalte mig, at hun havde mistet sine fire børn i løbet af to dage under flugten for russerne. De første dage flygtningene var her, stod der ofte tykt med nys­ gerrige, der ville se ind i skolegården, og det kunne være svært nok at få dem væk. Jeg havde den sidste skoledag bedt børnene holde sig derfra, og det gjorde de, men fra naboskolerne kom de. Naturligvis kunne de ikke undgå at mærke, at de var i høj grad uvelkomne. Til at begynde med var man nødt til at vise dem den kolde skulder. Men tiden gik, og jeg blev klar over, at de skulle blive her i lang tid. Og da det efterhånden lykkedes at få dem til at behandle skolen ordentlig, så kunne jeg også vise dem små venligheder. Der var jævnligt barnedåb om søndagen, og når så mødrene kom ind i haven til mig og bad om »ein paar Flieder«, så fik de dem til at pynte alteret med. Flere af dem havde børn liggende på lazaret og kunne intet få at vide om dem. Så kom de til mig derom, og det var ikke svært at få besked til dem, hvad de var såre taknemmelige for. Da de endeligt i slutningen af august skulle herfra, gjorde de hovedrent over det hele, til trods for, at de slet ikke havde pligt dertil; der skulle komme en hel hær af rengøringskoner, når de var væk ... men der Lagerleiter sagde: Wir haben die Schule sau- ber bekommen und wollen sie auch sauber abliefern! Der lå ikke så meget som en stump halmstrå i noget værelse. Og skolen hav­ de ikke taget nævneværdig skade, udover at det meste af malin­ gen efterhånden var vasket af væggene, og trappetrinene var slidt. Da lastbilerne, som skulle afhente dem, ventedes, samledes de 176

Made with