HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Beslaglæggelsen af københavnske skoler til indkvartering af tyske sårede og flygtninge 1945

dende .... men de måtte naturligvis smides ud. Disse unge men­ nesker havde ikke meget andet at bestille end gå op og ned uden for gården, og de drev sig en god dagløn til. Her var de blevet ualmindeligt pænt behandlet. De havde fået viceinspektørens kontor overladt til vagtlokale, og der sov de om natten. Men da de var væk, blev det opdaget, at de havde stjålet som ravne. Skabe var brækket op, og de havde forsynet sig med viskelæder, penne, blyanter, bøger, gym­ nastikdragter o.m.a. Endogså en sparegris, der tilhørte »Fattige Børns Fodbeklædning«, var blevet tømt. Den havde fået en pistol­ kugle, efter at en nøgle var blevet brækket i låsen. Og sådan hav­ de de båret sig ad mange steder, sagde politiet. Det blev desværre opdaget for sent, til at de skyldige kunne findes. Befolkningen her omkring tog levende del i skolens skæbne. Mange gange blev jeg på gaden standset af forældre, der udtalte deres sorg over, at vor pæne skole skulle behandles på den måde. Og børnene spurgte bestandigt: Hvornår får vi vores skole igen? Vi havde i begyndelsen af april fået lov til at låne lokaler i en næsten 100-årig skole på Set. Hans torv. Der kunne en del af mine klasser være hver dag fra 12 - 18, men de fik kun tre timers dag­ lig undervisning. D. 5. maj blev den skole så beslaglagt af mod­ standsbevægelsen, der skulle bruge den til kaserne for fri­ hedskæmperne, og vi stod igen på gaden. Hos professor Bohr fik vi ude på Blegdamsvejen tre auditorier til låns, og der blev exa- mensklasserne anbragt. På Tagensvej fik vi i en privatlejlighed tre værelser. Statens Højskole for Legemsøvelser stillede en frokost­ stue til rådighed tre timer dagligt, et sted fik vi en gymnastiksal. Hver gang der skete en sådan ændring, måtte skemaerne lægges om. Aldrig har vi skoleinspektører vel været så hårdt spændt for. At det gik ud over disciplinen, er ganske selvfølgeligt. Mange forældre holdt deres børn hjemme, fordi de ikke turde sende dem de lange veje, tit og ofte var der skyderi i gaderne. Det var en grim tid... H. Buchhave, Rådmandsgades skole 1 ... Men - som I jo allesammen ved, var det jo kun en galgenfrist, vi havde opnået. Hidtil havde denne tyske soldat, hvis speciale det var at beslaglægge skoler, taget en skole ad gangen, idet han 178