HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Anmeldelser

ne af Tippen, et opfyldt endnu ubebygget areal sydøst for kvarteret, og de lokale beboer­ foreningers arbejde med at få del i Socialministeriets udviklingsmidler 1988-91. Rapporten indledes med en diskussion af forskellige analysemetoder og begreber og afsluttes med en sammenfatning, hvor omstilling af byforvaltningen diskuteres. Rapporten er vanskelig at læse og konklusionerne fremstår - så vidt jeg kan se - uunder- byggede. Flere steder henvises der til litteratur, som ikke er nævnt i litteraturlisten (f.eks. s. 50-51 og 69). Sidst i rapporten (s. 80) henvises der for AKB's historie til kapitel 1, som imidlertid rummer den teori- og metodediskuterende indledning. Det er som om Redder­ sen er blevet træt efter at have skrevet selve ph.d. - afhandlingen, så der ikke rigtig har været overskydende energi til at give en sammenfatning af resultaterne. I kapitlet »Kongens Enghave fra engstrækning til industrikvarter« beskriver Reddersen aktørerne bag salget af en del af Frederiksholms jorde til AKB i 1913. Ejeren Frederiks- holms Tegl- og Kalkværker's salg og etableringen af det almennyttige boligselskab ser Reddersen som et skelsættende initiativ - et spring i boligpolitikken. Indtil da havde det været Socialdemokratiets politik at søge boligproblemet løst ved offentligt byggeri især af arbejderboliger, mens Venstre og Højre fastholdt, at boligbyggeriet skulle ske ved privat initiativ og følge markedets lov. Byggeforeninger, hvor de enkelte medlemmer overtog ejendomsretten til egen bolig, var Socialdemokratiet imod. Det nye ved de almennyttige boligselskaber var, at selskabet beholdt ejendomsretten og lejede boligerne ud til sine egne medlemmer eller solgte ejendomsretten til spekulationsfrie andelsforeninger. Det er imid­ lertid ikke denne ændring i Socialdemokratiets boligpolitik eller de almennyttige boligsel­ skaber, som Reddersen analyserer i kapitlet. Vægten lægges på en beskrivelse af sælgeren A/S Frederiksholms Tegl- og Kalkværker og personkredsen bag selskabet. Reddersen pointe er, at initiativtageren til opførelsen af arbejderboligerne og oprettelsen af AKB, overretssagfører Frits Ortmann, AKB's admini­ strator og senere direktør, havde økonomiske interesser i selskabet. »AKB ville næppe været blevet dannet uden det initiativ og den kraftige støtte og medfinansiering som tegl­ værket og dettes finansielle og politiske bagland ydede«. Fordi krisen i 1908 skabte proble­ mer både for selskabet og Socialdemokratiet blev de partnere og skabte fornyelse og om­ stilling på det boligpolitiske område. Men det er vel en slutning, som er vanskelig at drage uden at undersøge boligpolitikken i bredere forstand. Hvis selskabet havde så stor betyd­ ning undrer man sig over, hvorfor stiftelsen af det andet almennyttige boligselskab i 1912 kunne ske uden selskabets medvirken. Hvis man tror, man får en fremstilling af kvarterets historie, en afsløring af en fæl kapita­ listisk sammensværgelse, Socialdemokratiets revisionisme eller en forvaltningsteoretisk udredning, så bliver man skuffet. De forskellige temaer præsenteres mere eller mindre eksplicit, men inden det ene tema er afsluttet, introduceres et nyt. Gaspar Jørgensen H.U. Ramsing. Københavnske Ejendomme 1377-1728. Oversigt over skøder og adkomster. VII. Fri­ mands Kvarter ved Egil Skall. Udg. Københavns Stadsarkiv og Selskabet for Københavns Historie. 1994. 241 s. 150 kr. Fænge ventet, savnet, med glæde imødeset..., men nu er den her: Ramsings næsten uund­ værlige oversigt over grund- og ejerforhold i tiden indtil Københavns store bybrand 1728. I nogle tilfælde er oversigten endda videreført til efter midten af 1700-tallet, hvorved der opnås direkte overgang til Realregistre til Skødeprotokoller, og så er man virkelig godt hjulpet, når det gælder om at fastlægge ejerforhold til en given ejendom. 204