HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Brødremenigheden i København Af Jan Søttrup

Honningkager er vel det de fleste af os mindes, når talen falder på Brødremenigheden. Da dette søde guf har navn efter den by, hvor kagerne bages, sættes menigheden oftest i forbindelse med det endnu eksisterende Christiansfeld. Gennem to århundreder spillede Brødremenigheden imidlertid en nok så væsentlig rolle i hovedstadens religiøse og politiske liv. Pietismen Til Danmark kom Brødremenigheden med pietismen, en vækkel­ sesbevægelse fra slutningen af 1600-tallet, som mente, at der i det religiøse liv burde lægges mere vægt på den personlige indgang til kristendommens værdier end på de statskirkelige interesser. Særlig i universitetsbyen Halle vandt pietistiske tanker udbredel­ se blandt studerende fra tyske fyrstendømmer og de danske her­ tugdømmer. En mindre regelret pietisme repræsenterede den tyske læge og fritænker Johann Conrad Dippel, der i 1714 havde slået sig ned i Altona som en god bekendt af byens danske overpræsident, Gre­ ve Christian Ditlev Reventlow og hustru Benedicte Margrethe, født Brockdorff. Ægteparret havde gennem deres arvede godser samlet en af kongerigets allerstørste formuer, der til stadighed voksede »ved Grevindens pengeforstand og administrative ev­ ner«,1 og det var på deres initiativ, at Frederik IV i 1709 havde gjort Dippel til dansk kancelliråd. Som sådan korresponderede han med kongen om kirkelige spørgsmål. Bekendtskabet mellem Dippel og Reventlowerne fik sig imid­ lertid et knæk, da Dippel følte sig kaldet til at gøre kongen op­ mærksom på uregelmæssigheder i overpræsidentens embeds­ førelse, ligesom han påpegede, at grevinden på mandens vegne modtog bestikkelse. Svaret på Dippels beskyldninger blev, at han i 1719 dømtes for grov og grundløs bagvaskelse og herfor indsat­ tes i fængslet på Hammershus for livstid, mens hans skrifter om statskirkens degeneration blev offentligt brændt. 2 23