HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Jan Søttrup

i at stå for gudelige forsamlinger efter Zinzendorfs afrejse. Hun afholdt dem hver tirsdag og torsdag aften i gæstgiveriet Den for­ gyldte Oxe på Gammel Torv, hvor der blev sunget salmer, bedt bønner, fortalt om synder og frelse, man gennemgik evangelier­ nes indhold, ligesom gejstlighedens virke drøftedes. Ifølge samti­ dens opgivelser var deltagerne soldaterkoner, håndværksfolk, købmandsfamilier, menige og officerer, præster, studenter, frøke­ ner og fruer fra hoffet.13 Indflydelsesrige dele af gejstligheden og statsmagten så med bekymring på disse lægmandsforsamlinger. Et var at acceptere en adelig, der drøftede kristendom med ligesindede standspersoner, noget andet var, at disse blandede sig med befolkningen i øvrigt. Politiske partier eksisterede ikke og dermed intet bredt forum, hvor samfundsudviklingen ellers kunne drøftes. Samtidig ønske­ de gejstligheden at værne om den forøgede magt, man senest havde vundet gennem svækkelsen af adelen ved enevældens ind­ førelse. Endelig vakte den betydning, Marie Wulf havde som ta­ ler, modvilje i en tid, hvor statskirken nægtede at anerkende kvin­ ders ret til at formidle Jesu ord. Provokationer iværksattes, modstandere af forsamlingerne trængte ind i Den forgyldte Oxe og forstyrrede andagterne, uden­ for blev døre og vinduer slået itu, der kastedes affald i hovedet på de hellige, når de forsøgte at undslippe optøjerne. Den optrappe­ de situation brugtes som begrundelse for et forslag til kongen om, at han helt skulle forbyde forsamlinger udover i kirkerne. Sammen med sine rådgivere resolverede Christian VI, at private forsamlinger, hvor der holdtes bøn og blev sunget salmer, fortsat skulle være tilladte, men at lægfolk ikke selv måtte foretage bibel­ læsninger og udlægge skriften, da dette tilhørte præsteskabet. Mens Brødremenigheden efter aftale med kronen afsendte herrnhutiske missionærer til Vestindien i 1732 og Grønland i 1733, fortsatte gejstligheden indsatsen mod de vakte i Køben­ havn. Præst ved Vartov Hospitalskirke, Oluf Hersleb, suspende­ redes for deltagelse i de gudelige forsamlinger. Han ønskede ikke at virke under sådanne betingelser, søgte sin afsked og drog til Halle og Herrnhut. I 1734 nedsattes en kommision til at behandle gejstlige klager over Marie Wulf og Enevold Ewald.14 Resultatet blev, at der intet 26