HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Jan Søttrup

han i 1822 kom til Vor Frelser Kirke som kapellan for præsten Rasmus Fenger, og de støttede ham i hans bestræbelser på at åbne statskirken indefra. »En tro forkynder af evangeliet og en Je­ su Kristi stridsmand«, var forstander Reuss' karakteristik i en meddelelse til ledelsen i Herrnhut. Da hovedstadens gejstlige søgte at hindre Grundtvig i at samle en fri menighed omkring sig, sørgede Frederik Hammerich i 1838 for, at auditoriet på Borchs kollegium i Store Kannikestræde blev stillet til rådighed for de velbesøgte forsamlinger Mands Minde.32 På grundlag heraf nåe­ de Frederik VI inden sin død at formidle det afgørende embede som præst ved Vartov Hospitalskirke til Grundtvig. Da var Johannes Reuss, efter at have tjent det københavnske Brødre-Societet i tyve år, vendt tilbage til Christiansfeld. Som forstander for Societetets 223 medlemmer efterfulgtes han 1835 af J. F. Matthiesen, under hvem en stor del af hovedstadens vækkelsesliv flyttede til Vartov. Snart meddelte en kongelig reso­ lution i 1848 borgerne religionsfrihed, med grundloven året efter erstattedes statskirken af en folkekirke,33 siden fulgte i 1853 den kirkelige frihed gennem sognebåndets løsning. Dermed afsluttedes den del af Brødremenighedens virke, der havde været rettet mod demokratiseringen af det danske sam­ fund gennem reformer af det åndelige og materielle liv. Societetet indskrænkede sig ved midten af århundredet til 64 medlemmer, som mødtes til de officielle forsamlinger i Stormgade og under mere private former på Lille Ejegod hos tømmerhandler Røding i Classens Have.34 Grundtvigshus I 1859 kom tidligere Brødremissionær i Vestindien, Hans Haa- strup Wolther, til som forstander. I hans tid medførte de nationale kampe, at Danmark ved grænsedragningen efter 1864 adskiltes fra Christiansfeld, hvilket var med til at lukke byens kostskoler for piger og drenge i 1891. Sideløbende påbegyndtes afviklingen af arbejdet for den danske stat i kolonierne. Dansk Missions Sel­ skab havde overtaget missionen på Guineakysten, gennem Wolt­ her fik en dansk skolekommission i 1876 overdraget undervisnin­ gen af slavernes efterkommere på de vestindiske øer, som Brødre­ menigheden indtil da havde været ansvarlig for. 36

Made with