HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5
Knud Waaben
ke nægte, at de under disse forudsatte omstændigheder er blevet udsat for skam og skændsel«. Det ville være betænkeligt at ud sætte sagen, »da på den ene side den begivenhed, at en indianer i egen person fremstiller sig her, for med tillid at søge beskyttelse og ret for Deres majestæt imod undertrykkelse og fornærmelse af de kongelige betjente i Indien, fortjener al opmærksomhed, og det på den anden side altid vil have gode følger, når guverne- mentet deraf lærer, at deres fremgangsmåde i Ostindien også på denne måde kan komme til undersøgelse«. Samtidig var der oplysninger i sagen som var til ugunst for Sen- napa Naik. Forklaringerne for notarius publicus kunne tyde på at Naik havde indtaget en beskeden social stilling og levet af at for rette enkle tjenester for skibsofficerer. Man sagde at hans broder var straffet og at han selv havde været »en mere end tvetydig per son«. Søløjtnant Blume havde haft ham som oppasser og afskedi get ham efter tabet af noget guldtråd. Efter kollegiets indstilling resolverede kongen den 20. novem ber at der skulle nedsættes en kommission i kolonien til at under søge forholdene. Opgaven var vanskelig, dels fordi nogle af påstandene havde en meget ubestemt karakter, dels fordi en un dersøgelse måtte ske »uden at krænke den myndighed og anseel se, som er og bør være forbunden med guvernørens embede«. Man så bort fra den uspecificerede påstand om udsugelse af be folkningen og koncentrerede undersøgelsen om de forhold som direkte havde at gøre med fængslingen og afstraffelsen af de to kasteformænd. Dette tema for undersøgelsen blev formuleret i ot te spørgsmål. Et par uger senere blev de fornødne brevskaber betroet kaptajn Valerius York , der skulle afgå til Ostindien med »Flercules«.12 Kap tajnens svoger Jacob Gude fortæller i sine erindringer med megen varme om denne retskafne mand og hans ophold i København:13 »Ved hans hjemkomst fra Indien til København havde han haft en del sorte skibsfolk, blandt disse nogle morer, som var voksne, ra ske karle med krumme næser og langt kulsort hår; de stak af mod sædvanlige negre som livvagtskarle mod unge rekrutter i almin delighed. Klædte i rene, hvide kattuns klæder med turbaner af samme tøj opvartede altid et par af dem ved måltidet, når jeg i 48
Made with FlippingBook