HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

nenten (vidnet) og så en mængde mennesker. Han spurgte: Hvor­ for der var så mange folk forsamlet? - hvorpå han blev svaret, at bemeldte personer, efter at de var pryglede her, skulle også brin­ ges til andre gader for at piskes; hvor stod Sinnapa Naiken, til hvilken deponenten sagde: Sådan uretfærdighed sker, og ingen taler derpå; man frygter at tale, - da svarede Sinnapen at han skulle rejse til Europa med en kaptajn og dér tale om denne sag, - da sagde deponenten: Om nogen vidste, hvad vi nu har talt i den­ ne sag, så skulle vi komme i en stor fare - og kom til sit hus, af skræk blev syg og endnu er syg«. Det er en mærkelig historie. Den kan være rigtig, og måske læser vi da her om den tilfældige situation som fik en rejseplan til at spire i Sennapas sind. Nogle af de klager og konflikter som undersøgelsen kredsede om var velkendte i Tranquebar. De havde deres baggrund i indre­ politiske skærmydsler som i årevis havde præget livet i koloni­ en.19 Undertolken Piragasam Pulley, som stod i guvernementets tjeneste, havde pådraget sig vrede hos en stor del af den indfødte befolkning. I maj 1795 - altså efter afstraffelsen af de to indere og efter Sennapas afrejse - var det kommet til en demonstration: en stor del af de indfødte indbyggere var rømt fra Tranquebar - en aktionsform der også tidligere havde været anvendt - og havde fremsat klager mod Piragasam Pulley, bl.a. for misbrug af stillin­ gen som medlem af »sorteretten« (de indfødtes domstol). Da Pira­ gasam i den anledning var blevet suspenderet og sat i husarrest og guvernementet havde nedsat en undersøgelseskommission, var de indfødte vendt tilbage den 1. juni 1795.20 Undersøgelseskom­ missionen arbejdede fra juni 1795 til april 1796 og producerede en tre binds kommissionsakt. Stemningerne i befolkningen havde så­ ledes nylig været genstand for officiel undersøgelse, da den nye kommission satte sig i sving i september 1796. De første efterretninger om Sennapas ankomst til København havde nået kolonien i foråret eller forsommeren 1796. Der kan dog godt tidligere været opstået forlydender om at Sennapa - som jo var forsvundet - var rejst i dette ærinde. »Prinsesse Fride- rica« bragte i sin post guvernør Anker nogle aviser og et brev af 16. oktober 1795 fra broderen. Guvernørens første kendte reakti­ on er et brev af 20. juli 1796 til Carsten Anker. Han har her samlet en del ufordelagtige oplysninger om Sennapa. Han giver her ud- 52