HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

snappet et brev fra en franskmand, og heri havde man læst nogle linier der handlede om en forbindelse med Lichtenstein. I en skri­ velse til kongen måtte Lichtenstein omgående fralægge sig be­ skyldningen og afgive erklæring om sin absolutte neutralitet. An­ ker underrettede Lord Mornington og tilføjede at Lichtenstein nu agtede at rejse til Danmark, og at uønskede franskmænd var fjer­ net fra Tranquebar. Carsten Anker kunne senere meddele hvor fuldkommen fornøjede kronprinsen og Schimmelmann havde været ved at erfare om guvernørens beslutsomme optræden. Lichtenstein rejste fra Tranquebar i maj 1799, og Peter Anker skrev til sin broder: »Jeg har allerede følt den gode virkning af hans afrejse, thi kabaler og intriger er ophørt«. Lichtensteins og andres søpas-affærer gav anledning til at der i juni 1799 blev nedsat en undersøgelseskommission i København. Det tilgængelige bevismateriale synes ikke at have kunnet under­ bygge mistanken, og efter Lichtensteins død i januar 1802 blev kommissionen ophævet.28 Som situationen havde været indtil 1799 så Anker sig omgivet af næsten lutter modstandere: »Alle koloniens civile betjente er ja- cobinere, og den juridiske bande udfører hensigterne, alt under privat anførsel af L.«29 Anker regnede også den konstituerede ju- stitiarius, byfoged Bendix D. Prahl , for delagtig. I 1798 indberette­ de Anker og Muhldorff at Prahl havde afholdt en fordækt ekstra- ret, ved hvilken Lichtenstein havde foretaget mærkelige deklara­ tioner om ladninger til København.30 Ved nytår 1799 betegnede Anker samme Prahl som »en ren jacobiner og en klient af Lich­ tenstein«. Men da dette blev skrevet var der brev på vej fra Kom- mercekollegiet med kongens resolution om at Prahl var afskedi­ get, udnævnt til virkelig kancelliråd og sat på ventepenge.31 Vi vender tilbage til året 1796 og kommer nu til bogholder Schmidt, der blev medlem af undersøgelseskommissionen. Heller ikke han kunne tælles blandt guvernør Ankers venner. Jacob Luxdorph Schmidt var i 1796 en mand på 35 år og veteran i koloni­ en. Han var kommet derud i 1781 som underofficer, havde gjort springet fra den militære til den civile løbebane og i 1789 bestået dansk juridisk eksamen, ifølge Anker »uden at være behørigt kvalificeret, da det blot kommer an på, at de juridiske kvæstioner besvares, som i den hensigt udsendes fra Europa til justitiarius, 58