HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Et sendebud fra Tranquebar

Nogle oplysninger tyder på at Sennapa tillagde sig den dyre va­ ne at lade sig befordre i hyrevogn. »Kørt fire ture i byen og en på Christianshavn; holdt to timer«, hedder det fx. på hyrekusk Nøra­ gers regning for 21. januar 1796. I samme måned har der været ture til »kronprinsens plads«, Torvegade, Brogade, Borgergade, Vandkunsten, Bredgade med flere steder. Sennapa har rimeligvis ment at hvis han ville opfattes som en betydelig person, var der steder hvor han ikke kunne ankomme til fods. »Jeg har anset ham som en gesandt, der ville søge retfærdighed«, skrev hyrekusk A. C. Friis på Kgs. Nytorv. Der er blevet kørt meget for de beløb som Friis skrev regninger på. I maj 1797 var hans tilgodehavende 139 rdl. som han forgæves søgte at få betalt af Kommercekollegiet, men i juni synes han at have fået 193 rdl. af løjtnant Carlsen. To år senere fik Friis arrest og dom over Sennapa for et krav på 155 rdl.; nu synes der også at være tale om pengelån og udlæg i henhold til en kaution.44 Sennapa påstod uden held at vognmanden skulle dømmes til at specificere hvor meget Carlsen og andre havde kørt på hans regning. Sagen bragte naturligvis ikke Friis andet end ulejlighed og udgifter. Han forsøgte en henvendelse til kronprin­ sen og anførte at han var en meget uheldig mand, havde mistet 11 heste og kæmpede mod de stigende priser på hestefoder.45 En stor del af Sennapas tid er antagelig gået med at opsøge skibsofficerer og matroser som kunne have noget at fortælle om forholdene i Tranquebar. Men der synes aldrig at være kommet noget frem der kunne støtte hans sag. I Helsingør aflagde han be­ søg for at gå om bord på hjemvendende skibe. I 1796 deltog løjt­ nant Carlsen muligvis i en eller flere af disse ekskursioner. Råd­ mand Estrup i Helsingør havde i maj 1796 regninger til Carlsen på mindst 17 rdl. for udlæg til en færgemand og for kost og logi, rhinskvin, øl, kaffe og te. Den faste udgift til kost og logi var i de første måneder af 1796 30 rdl. om måneden, ligeledes betalt af Carlsen. En beskeden post på budgettet var fast aftale med barber Ranfft til 1 rdl. om måne­ den. Dyrt var det derimod at ekvipere sig, når han skulle skifte apparition fra praktisk talt ingenting på kroppen til størst mulig lighed med en prins eller en gesandt. Man læser om både ostindi­ ske og euroæiske klæder. I 1798 anslog Sennapa at hans euro­ pæiske klæder havde kostet ham (eller Carlsen) 5-600 rdl. På 65

Made with