HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

net med underskrifter der alle syntes skrevet med samme hånd. Det antoges senere som ikke usandsynligt at dette tyske brev var skrevet af missionær Johns tjenestedreng, som efter politimeste­ rens kendelse havde fået hug i anledning af opsætsighed mod og undvigelse fra missionæren. Til Sennapas nye påstande hørte en besynderlig historie om at han før sin afrejse i 1795 havde fået det hverv af »kongen af Cey­ lon« at købe krigsskibe i København. Han havde i den anledning modtaget en æske med diamanter som guvernør Anker havde ta­ get fra ham, hvorefter Anker og Miihldorff havde foreslået den ceylonesiske repræsentant at de selv påtog sig hvervet. Historien kompliceres yderligere af en vidneforklaring afgivet i København af en kaptajn Møller: Sennapa skulle før sin afrejse fra Tranquebar have fortalt Møller om en ikke nærmere oplyst kommission for kongen af Ceylon; desuden havde samme konge foreslået Møller selv at købe krigsskibe i København, hvilket Møller havde und­ slået sig for. Regeringsråd Schmidt, der nu var i København, kun­ ne tilføje at der sandsynligvis var tale om kongen af Candia, som imidlertid ikke rådede over nogen havn hvor skibene kunne lig­ ge. Historien synes ikke at have øget Sennapas troværdighed, og det måtte i hvert fald virke påfaldende at han først i 1798 kom frem med et sådant fund af en anklage mod guvernøren. I august 1798 sammensatte kongen en kommission bestående af de deputerede kammerherre Ove Sehested og etatsråd Chr. Otto Lawaetz samt den kommitterede justitsråd Andreas Wendelboe. Højesteretsadvokat Rasmus Lange skulle tiltræde kommissionen for at føre protokol og »give sagen den behørige form«.56 De gjor­ de hurtigt deres rapport færdig. Da Sennapa stadig påstod at han kunne føre bevis, spurgte man i oktober Danske Kancelli til råds, og kancelliet henstillede at der blev optaget forhør ved Hof- og Stadsretten. Det skete også. Det er bemærkelsesværdigt at Kommercekollegiet endnu i efteråret 1798, medens denne nye undersøgelse stod på, behand­ lede Sennapa ganske favorabelt. Schlegel betalte en regning på godt 39 rdl. fra skrædder B. Friehling, der havde fremstillet ad­ skilligt: en frakke, nogle kjoler, vest, bukser, en hvid flonels bryst­ dug; der var leveret silke og kamelhår samt overtrukne og gyldne knapper. Skomager Petersen fik penge for støvler og sko. Der

72