HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

deltagende i alle de uretfærdigheder, jeg har frembragt om Pira- gasam; da kollegiet har sat grænser for denne mands handlinger i fremtiden, så er hovedsagen af min sendelse opfyldt, og det ville være utaknemmeligt af mig, om jeg ikke genkaldte alt, hvad jeg har beskyldt general Anker og flere herrer for i den hensigt der­ ved at befordre hovedsagen og opvække større medlidenhed mod mig og min nation. I særdeleshed bør jeg genkalde som ube­ viseligt og ugrundet, hvad jeg i min klage mod general Anker har anført om de mig fratagne diamanter med videre, som angår det foregivne af kongen af Ceylon modtagne ærinde. Jeg håber og be­ der, at General- Land- og Kommercekollegiet selv vil tilgive mig dette mit forhold, for at samme ligeledes vil udvirke mig Hans Kongelige Højhed kronprinsens forladelse og anbefale mig til kongens nåde til en understøttelse....« Nogen må have gjort indtryk på Sennapa ved at fortælle ham at alt var tabt, og at han kun kunne afvende den værste skæbne ved uden forbehold at bekende sin skyld og bede om nåde. Carsten Ankers retssag I maj og juni 1799 så Kommercekollegiet frem til at kunne sende Sennapa Naik ud af landet. Men her, hvor myndighederne kunne løsne deres greb i den besværlige supplikant, forstærkede Carsten Anker sit. Det var en privat straffesag om ærekrænkelse der tilføjede Sennapa den sidste ydmygelse. Carsten Anker havde længe med dyb utilfredshed set Kommer­ cekollegiet holde hånden over Sennapa. Ganske vist fortalte man ham i november 1798 at sagen blev undersøgt for at rydde alt det forkerte af vejen som blev påstået om embedsmændene i Ostindi­ en. Men man lagde også vægt på at undgå fremgangsmåder »som kunne betage klageren den ret, han kan fordre, nemlig at der gives ham adgang til på lovlig måde om muligt at bevise sit foregivende«. Der var, hed det dengang, størst formodning for at Sennapas nye klager var usande, men de måtte prøves hvis em­ bedsmændene skulle kunne frikendes »med den fuldeste overbe­ visning«.60 I maj 1799 havde Carsten Anker hørt at kongen endnu ikke ville arrestere Sennapa. Han bad om at se den kongelige re­ solution af 24. maj og fik den tilsendt. Da han hørte om Sennapas tilståelse fik han også den.61 Carsten Anker forberedte sig på at

74