HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

det«.63 Dette vink er forståeligt nok skrevet i kode. Broderens svar gav ham ikke meget håb, men synes at have rummet et forslag om et andet parti. Hertil svarede guvernøren: »Med en sand glæ­ de overlader (jeg) mig ganske og aldeles til kære broders valg, og har i den henseende intet videre at observere, som ikke tvivles om, ja fuldkommen indses: at man bør være circumspect med de nominale fortunes, f.eks. når 40 å 50.000 rdl. fradrages, som des­ værre er min gæld, hvad er der da til overs at leve af? Kære bro­ der vil selv bedst kunne dømme, om ikke 3 å 4.000 rdl. årligt kun­ ne udfordres. Nogen vished herom vil være fornøden, førend no­ get afgørende blev bestemt. Jeg for min del ser hen til intet andet end en god gemyts beskaffenhed, den øvrige udvortes anseelse er mig ganske og aldeles ligegyldig. Mit ønske og uforanderlige at­ trå er at opnå en ugenert retræte i Norge. Med inderlig glæde og en uforanderlig og broderlig tillid giver jeg mit carte blanche. Af­ gør i den vigtige sag, hvad kære broder finder mest passende med omstændighederne, og dermed er jeg fuldkommen til­ freds«.64 Peter Anker blev aldrig gift. Den kvinde der havde været i hans liv var en englænderinde som døde i 1791. Carsten Anker udtog på sin broders vegne stævning ved Hof- og Stadsretten den 6. juli 1799.65 Den 33-årige højesteretsadvokat Chr. Klingberg førte sagen for ham. 12 dage tidligere var Sennapa blevet arresteret for sin gæld til hyrekusk Friis, og Anker sluttede sig den 30. juni til arresten.66 Sennapa fik fri proces i injuriesagen, og prokurator Torm blev beskikket for ham. Klingbergs første processkrift blev indledt således: »For nogle år siden fik ind­ stævnte malabar eller ostindianer, der kalder sig Sinnia Naiker, men hvis rigtige navn er Senopa, det indfald at ville drage på eventyr«. Det blev derefter refereret hvad officererne på »Juliane Marie« havde berettet om Sennapa og rejsen. Sagens skriftlige forberedelse tog nogen tid, bl.a. fordi transla­ tør Raphael Meldola fik en mængde dokumenter fra Tranquebar til oversættelse, dokumenter hvis sprog krævede »lang tid til at fat­ tes i meningen og endnu længere til at fordanskes«. Sennapa gjor­ de flere spredte forsøg på at bringe noget nyt ind i sagen. En bådsmand C. F. Fich forklarede i Hof- og Stadsretten at han var sejlet hjem med skibet »Lille Cathrine«. I Tranquebar havde en indfødt givet ham et brev fra Sennapas far, og ved skibets an-

76