HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud V\faaben

afskedigelse blev bøden på 50 rdl. eftergivet ved kgl. resolution. Biskop og landemode havde anbefalet denne nådesakt.89 Pastor Cruse døde i 1808. Året i forvejen var han for sidste gang blevet genstand for offentlig omtale, da Skt. Hans blev evakueret under englændernes angreb. Ifølge E.C. Werlauff »så man Kruse, skældende og bandende, bunden på en af vognene«.90 Cruse var med ved flytningen til Frederiksberg kirke, hvor hospitalets bebo­ ere var indelukkede i to døgn. »De bindegale blev lagt hen ved alteret, de mindre gale sat i stolene, og de veneriske, 16 i tallet, henbragt i staldene ved Frederiksberg Slot«. Det er en efterret­ ning der blev meddelt i enslydende form i to københavnske avi­ ser,91 og det hedder heri videre om sceneriet i kirken: »Denne samling af menneskelig elendighed på et så højtideligt sted måtte naturligvis opvække hos de bevogtende de vemodig­ ste følelser. Men midt under denne jammer var man dog her vid­ ne til tragi-komiske scener. Den bekendte afsindige Cruse, forhen præst ved Skt. Hans Hospital, råbte straks ved sin ankomst gan­ ske højt: Jeg er bisp og hoved for det hele! Derpå begyndte han at prædike og holdt ved dermed hele natten«. Talens emne var kri­ gen med englænderne. »Hav tålmodighed«, sagde Cruse, »mine tilhørere! Tålmodighed overvinder alt. Jeg har været præst og prædiket for Hans Majestæt og håber endnu at blive præst igen«. Referenten slutter med denne refleksion: »Det er ellers en sand psykologisk mærkværdighed, at selv de gale sysselsætter deres ideer med dagens anliggender«. Afrejse fra Danmark Forberedelsen og iværksættelsen af Sennapa Naiks afsendelse fra Danmark blev en langstrakt affære. Der gik 2 1/ i år fra de første skridt blev taget i forsommeren 1799 indtil afrejsen i december 1801. Den 17. juni 1799 søgte Kommercekollegiet første gang skibslej­ lighed til ham. Man skrev til Asiatisk Kompagni og anmodede om at få ægteparret sendt med »Prinsesse Louise Amalie« til Fre- deriksnagor i Bengalen.92 Det var nemlig ingenlunde meningen at Sennapa skulle tilbage til Tranquebar, således som kollegiet hav­ de været inde på i juli 1798. Man tilbød nu Asiatisk Kompagni 20 rdl. månedligt pro persona for rejse og kost. Det hørte til de fore-

8 6