HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

fald blev ægtefællerne ikke adskilt i denne omgang, bortset fra Sennapas langvarige arrest. Der havde været truffet forberedelser til afrejsen. Kongen havde afsat et beløb hertil, og Schlegel udbetalte i juni Sennapa i alt 110 rdl. til indkøb. Da rejsen blev aflyst ønskede Schlegel det indkøb­ te udleveret, og det skete også, i hvert fald delvis. Til oplysning om indkøbene har vi en liste som Sennapas hustru havde skrevet, omfattende tøj, sko, sengeklæder, tallerkener, tobak mv. Nogle penge var gået til at indløse pant og betale en logivært.94 Der kom i de følgende måneder adskillige anmodninger fra arrestanten om penge og ting fra »kassen« i Kommercekollegiet. Med god grund skrev Sennapa at han og hans kone ikke kunne leve af kreditors arrestpenge. Hvorledes var Sennapas eget syn på rejsespørgsmålet i disse år? Fra februar 1798 gav han udtryk for et ønske om at rejse, eller af­ fandt sig i hvert fald med at det ville blive udgangen. Han beder om forskellige papirer for at kunne godtgøre efter hjemkomsten at han har gjort sit bedste i København. I juli skriver han at han helst vil til England for at rejse med et engelsk skib, og i forbin­ delse med en anmodning om penge til rejseforberedelser anfører han at det er for dyrt for ham at leve i København. Der er også gentagne forsikringer om at han i Tranquebar vil sørge for beta­ ling af alt hvad han er kommet til at skylde. I december 1798 skri­ ver han både til kronprinsen og til kollegiet at han som kristen ik­ ke kan leve i familiens eller landsmændenes kreds; han ansøger derfor om at blive offentlig ansat i Tranquebar med løfte om halv løn til hustruen hvis han dør. I april 1799, da der var faldet kgl. resolution i hans sag, var det hans ønske at blive her og modtage en understøttelse. Han synes dog at have været meget tvivlrådig i dette forår, hvor hustruens nedkomst var forestående, og hvor der kom talrige breve fra ham. Der nævnes det subsidiære ønske at han fik ansættelse i Tranquebar, Frederiksnagor eller Patna, - lidt senere ændret såle­ des: ikke Tranquebar men København eller Frederiksnagor. Den 30. maj skriver han - i brevet hvor han tilbagekalder sine beskyld­ ninger - at han og hans kone ikke kan vente nogen god og venlig behandling i Tranquebar, hverken i hans egen nation eller fra eu­ ropæernes side. Da havde ægteparret fået en datter den 3. maj