IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 92 — hammer blev dens forste Formand, Rothe dens Sekretær og Wilkens dens Redaktør, og den arbejdede senere stadig med, men forst nu satte den Frugt. De i 1838 unge P o lytek ­ nikere vare nu modne Mænd, og under dem saa Industri­ foreningen, der havde overstaaet sin forste Ungdoms uroligt søgende Aar, nu Formaalene for sin Virksomhed fæstne sig. Stillingen overfor de i Haandværkerforeningen re­ præsenterede L a v var efter hele Udviklingen en given Sag, men betegnende er det, at Industriforeningen just nu kom til at kæmpe ikke alene mod Lavenes Konservatisme, men ogsaa mod Haandværkerdannelses-Foreningens Radikalisme. Den blev Centrum i vore Næringsforholds Udvikling. D a Foreningen stiftedes, hvilede der et politisk Skjær over den. Naar den mellem sine Repræsentanter talte den som Følge a f en Trykkefrihedsproces afskedigede Professor C. N. David , den paa Grund a f sin friheds venlige Optræden i Stænderne med en Guldpokal hædrede Overretsassessor T. Algreen Ussing og den for Friheden ungdommeligt brusende Orla Lehmann , kunde det under Frederik V I ikke være anderledes. Men skjondt Frihedsbladet Fædrelandet stadig kan betragtes som Foreningens officielle O rgan *, svandt dog dette Skjær, efterhaanden som 1848 med sin direkte politiske Virksomhed nærmede sig. Ussing ophørte at være Repræsentant i 1840, David og Lehmann i 1841 og Overavditør Otto Muller (Repræsentant 1842— 47), Ju­ stitsraad Fr . Feddersen (1843— 51) og Hojesteretsadvokat E. Buntzen (1844— 50) optraadte ikke her som Bærere af nogen politisk Retning, skjondt de alle stod Orla Lehmann nær.

,if s. Kvartalsberetn. V, 1845, S. 178, 260; VIII, 1848, S. 68, 70.